Givende skriveophold og ny roman

Juni var en begivenhedsrig måned, hvor jeg både nåede at være på Fantasticon og på en uges skriveophold på Hald Hovedgaard.

Det var min sjette gang på Hald, og tilfældet vil, at jeg har været der hvert andet år siden 2015. Jeg kan huske, at jeg første gang var nervøs for, om jeg ville kunne håndtere at have så megen tid for mig selv til at skrive, men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke havde grund til bekymring.

Det viser sig, at det for mit vedkommende går over stok og sten med at skrive, når jeg ikke skal andet. Faktisk formåede jeg på dette ophold endnu en gang at sætte ny rekord, da jeg fik skrevet over 20.000 ord eller 60 sider med dobbelt linjeafstand. I 2023 blev det til 18.000 ord, mens jeg de andre år har ligget på omkring 15.000 ord.

Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg ville få skrevet så meget, for modsat tidligere havde jeg denne gang ikke andet med end en løs synopsis på de første kapitler.

I 2015 medbragte jeg min roman Rød høst og brugte ugen til at få skrevet slutningen på den – eller det troede jeg i hvert fald, for der skulle gå yderligere tre år, før den kom udkom – mens jeg i 2017 fik færdiggjort de sidste noveller til min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

De seneste tre gange (2019, 2021 og 2023) har jeg arbejdet på den samme roman med vekslende held, før jeg endelig kunne erklære den færdig i slutningen af 2024.

Så i realiteten begyndte jeg fra næsten bar bund med det nye projekt, og ja, der er tale om en roman, men jeg vil ikke afsløre så meget andet end, at genren er fantasy.

I betragtning af at det tog mig fem år og tre skriveophold på Hald at skrive min forrige roman, har jeg sat mig det dumdristige mål at blive færdig med denne her inden årets udgang.

Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg stadig skriver på den næste gang, jeg tager til Hald.

Travl weekend på Fantasticon

Fantasticon føles allerede som om, det skete for 100 år siden, selv om det kun er lidt over en måned siden.

Denne gang var jeg med i hele tre paneler, som arrangørerne med usvigelig sikkerhed havde lagt samtidig med programpunkter med æresgæsterne Aliette de Bodard og Jasper Fforde, deriblandt deres æresgæst-interview.

Alligevel var der pænt fremmøde til panelerne, især til det om at skrive på engelsk som dansk forfatter.

Som altid tog jeg fra Fantasticon med stor lyst til at komme i gang med at skrive, og så var det jo meget belejligt, at jeg skulle til Hald Hovedgaard blot en uge senere.

Månedens anbefalinger

Jeg var så småt kommet i gang med at læse noveller igen, inden jeg atter blev distraheret af en roman (Nina Allans A Granite Silence, som både handler om en virkelig mordsag og undersøger hendes og vores fascination af true crime). Men jeg nåede at finde disse to perler:

Thomas Ha: In My Country (Clarkesworld, april 2025)
En mand, som er tro mod systemet, ser med undren til, hvordan hans forfattersøn sætter sin karriere på spil ved at begynde at skrive historier, der vover at være udfordrende at læse og svære at forstå. Det er ikke velset hos magthaverne, og som tingene udvikler sig, må manden erkende, at hans børn måske klarere ser, hvad der sker i deres land, end han selv gør.

Carlie St. George: Jinx (Pseudopod, februar 2024)
Carlie St. George er en forfatter, hvis noveller jeg ofte har anbefalet, men Jinx blev jeg først opmærksom på, fordi den for nylig blev nomineret til en British Fantasy Award. Historien kan bedst beskrives som en mareridtsudgave af filmen Groundhog Day, og i dette tilfælde er den danske titel En ny dag truer faktisk mere passende.

Når jeg er på Hald Hovedgaard, får jeg altid lyttet til en masse musik, og denne gang viste det sig, at jeg skrev bedst til pop, der ikke krævede for megen opmærksomhed.

Så her er en af de sange, jeg lyttede mest til på Hald:

Og så har Talking Heads med næsten 50 års forsinkelse udgivet en musikvideo til sangen Psycho Killer. OK, musikvideoer eksisterede ikke rigtigt i 1977, og de havde heller ikke kunnet få en af mine yndlings-skuespillere Saoirse Ronan med i videoen, da hun slet ikke var født på det tidspunkt.

Videoen er instrueret af Mike Mills – ikke ham fra R.E.M., men instruktøren bag film som Beginners, 20th Century Women og C’mon C’mon. I dette interview med Variety fortæller han om arbejdet med videoen, og hvordan Saoirse Ronan endte med at være med i den.