Rød høst

“Jeg læste Rød høst nærmest i et stræk. Man kan læse den som en underholdende og letlæst krimi sat i et eksotisk miljø, men den er også et bidrag i debatten om fremmedhed og frygten herfor (…) Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere indenfor de fantastiske genrer, så der var noget at leve op til. Heldigvis har han klaret spinget fra novelle til en roman med bravour, og Rød høst kan absolut anbefales både til krimielskere og til horrorfans.”
Jette Holst, Gyseren.dk

“En veloplagt og velfungerende fortælling, der kombinerer krimi, gotisk uhygge og vampyrgenren på en underholdende og fængende måde.”
DBC, materialevurdering (lektørudtalelse)

“Jeg valgte helt klart Rød høst på grund af vampyrelementet, men jeg blev også meget optaget af krimigåden, og hvordan alle trådene hang sammen. Rød høst er til tider en meget blodig bog så den er bestemt ikke for sarte sjæle, men hvis man godt kan lide uhygge, spænding og vampyrer skal den nok blive et hit.”
Bare et kapitel mere ****

“Jeg må sige, jeg er imponeret over Lars Ahns beskrivelser. Han har til og med krydret hans version af vampyrer, så det går imod alle de velkendte vampyrmyter. Det gør dog blot historien bedre og mere troværdig. Rød høst er helt sikkert en af de bedre vampyrhistorier, og dét jeg allerbedst kan li ved denne bog er, at vampyr-temaet ikke overskyggede mord-sagen og hele krimi-genren.”
Bogrummet

Rød høst er min debutroman. Den udkom 28. september 2018 på forlaget H. Harksen Productions. Bogen er på 300 sider.

Fra bagsideteksten:

Iris Frantzens øjne stirrer på mig, da jeg træder ind i lejligheden.
Der er blod omkring hendes åbne mund, der er blod i hendes hår, og det farver det så mørkt, at det ikke er til at se, hun i virkeligheden var blond. Der er blod i hendes øjne. Det hvide omkring pupillerne har en lyserød kulør, og hendes grågrønne øjne ser sorte ud i den dunkle belysning. Men det er nu ikke derfor, jeg måber.
“Hvor er resten af hende henne?”

Gabriel er natter – og bryder sig ikke om at blive kaldt vampyr. Gabriel og Kriminalassistent Helene Ravn kan ikke døje hinanden, men de må arbejde sammen for at opklare det grusomme mord på den unge Iris Frantzen.

Det er et usædvanligt samarbejde mellem Natholdet og Dagholdet. Det er sjældent en god idé at lade vampyrer og mennesker være på samme hold.

Hvorfor skulle offeret dø så brutalt? Hvilke roller spiller Herrens Lys og Frie Borgere, som kæmper for natternes rettigheder? Hvad betyder ordene ”HØSTEN ER I GANG”?

Kan Gabriel og Ravn nå at opklare det grufulde mysterium inden det er for sent? Rød høst er en uhyggelig krimi i et Danmark befolket af mennesker og vampyrlignende væsener. Rød høst er gys og spænding.

Lars Ahn har bl.a. udgivet novellesamlingen Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, som blev kåret til Årets Danske Horrorudgivelse 2017. Han har desuden vundet Niels Klim-prisen for bedste danske science fiction-novelle to gange. Rød høst er hans debutroman.

Læs de første tre kapitler

(Advarsel! Indeholder blodige og udpenslede scener)

Køb bogen
Køb lydbogen
Lyt på Mofibo
Lyt på Bookmate
Læs på Bookmate

Anmeldelser
Gyseren.dk
Bare et kapitel mere
Bogrummet
Fra sortsand
Goodreads

Læs mere om baggrunden for romanen i disse blogindlæg:
Rød høst: Derfor har jeg lånt titlen fra Dashiell Hammett
Rød høst: En smagsprøve
Rød høst: Hvorfor er der vampyrer i min krimi?