Seneste nyt fra mit forfatterliv

Det er efterhånden 14 år siden, at min første novellesamling Månebase Rødhætte udkom, og jeg havde ærlig talt ikke forventet, at der skulle være mere at fortælle om den i 2026.

Men i juni blev Månebase Rødhætte endelig tilgængelig som e-bog og kan både lånes på eReolen og købes forskellige steder, hvis man ønsker at eje den digitalt.

Udgivelsen gav mig i øvrigt mulighed for at rette en opsætningsfejl i slutningen af Har du hørt havfruerne synge?, så indehaverne af e-bogen kan som en bonus sige, at de har den mest korrekte version.

Apropos fejl var jeg også nødt til at kontakte DBC Digital (tidligere Dansk BiblioteksCenter), da jeg kunne se, at den forkerte bogforside blev brugt på bibliotek.dk, når man gik ind på e-bogudgaven af Månebase Rødhætte.

I stedet kunne man af en eller anden grund se forsiden på en anden udgivelse fra Science Fiction Cirklen, Kim Stanley Robinsons Mord på Merkur, men det er nu blevet ændret.

Fantasticon 2026

Årets Fantasticon blev holdt i begyndelsen af juni, og min plan var at skrive om det tidligere, men umiddelbart efter lagde jeg mig syg med en kraftig forkølelse, og så løb det ud i sandet.

Som jeg skrev i min optakt, så jeg frem til at møde æresgæsterne Sarah Pinsker og Eugenia Triantafyllou, og jeg fik mulighed for at komme til en kaffeeklatsch med dem begge.

Kaffeeklatsch kan bedst beskrives som en rundbordssamtale, hvor man kan møde en forfatter under uformelle former. På Fantasticon var det et nyt indslag, men jeg har haft stor fornøjelse af det på diverse Worldcons. Faktisk var jeg til en med Sarah Pinsker på Worldcon i Glasgow i 2024, hvor det blev kaldt for en Table Talk.

Derudover var jeg selv på et enkelt panel om dette års Hugo-nominerede romaner, selv om jeg kun havde læst halvdelen af dem (The Everlasting af Alix E. Harrow, A Drop of Corruption af Robert Bennett Jackson og Shroud af Adrian Tchaikovsky).

Panelet endte med at blive enige om, at vores favoritter var de to første titler, men vi må vente til den 30. august med at se, om flertallet af deltagerne på Worldcon i Los Angeles deler vores smag.

Pas på svindlerne!

Kig godt på denne mail, som jeg modtog den 27. juni.

Når jeg ikke med det samme brød ud i jubel over at blive kontaktet direkte af en redaktør fra et af verdens største forlag, var det fordi, det var for godt til at være sandt. Hvilket det også var.

Der findes faktisk en redaktør hos Random House Books, som hedder Maddie Caldwell (og ja, de er klar over, hendes navn bliver misbrugt), og hendes beskrivelse af min roman Rød høst passer også.

Men så var der alle advarselssignalerne:

• Hvordan har en amerikansk redaktør kunnet læse en roman, der kun er udkommet på dansk?

• Hvorfor var den sendt til min arbejdsmail i stedet for til den mail, der står på min hjemmeside? (og i øvrigt var den havnet i Uønsket mail)

• Endelig er der mailadressen. Hvis man nærlæser den, står der penguinrandomshouse.com i stedet for penguinrandomhouse.com. Bemærk det ekstra s, som er let at overse i skyndingen.

Jeg har tidligere modtaget mails med tilbud om hjælp til at fremme min forfatterkarriere, men det er første gang, jeg har oplevet et så veludført forsøg på svindel.

Til dem, der undrer sig over, hvad svindlen består i, da der ikke nævnes noget om penge, beskrives det i denne artikel på bloggen Writers Beware: Watch Out For This Scam Impersonating Editors at Major Publishing Houses

De har undersøgt, hvad der sker, hvis man svarer på mailen. Hvis man ikke har en agent, tilbyder “redaktøren” at formidle kontakt til én, eller også bliver man anbefalet en book doctor, som kan hjælpe med at gøre ens manuskript salgbart over for forlagene.

Og den slags tjenester er selvfølgelig ikke gratis …

Advarslen er hermed givet videre. Selv on det ville være rart, hvis det skete, skriver store, internationale forlag ikke bare til danske forfattere ud af det blå.

Månedens anbefalinger

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har gjort det her, så jeg vil forsøge at begrænse mig.

Først vil jeg glæde mig over, at E. J. Swift netop har vundet The Arthur C. Clarke Award for When There Are Wolves Again, da det er en af de bedste romaner, jeg har læst i år.

Jeg nævnte den faktisk i panelet på Fantasticon som et eksempel på en bog, der havde fortjent at blive nomineret til en Hugo, men problemet er nok, at den ikke er udkommet i USA, men kun i Storbritannien.

For tiden læser jeg Sublimation af Isabel J. Kim, som er blevet min nye favoritforfatter, og hvis noveller jeg ofte har anbefalet i denne sektion.

Af samme grund har jeg set frem til hendes debutroman (som indtil videre lever op til forventningerne), der er en videreudvikling af novellen Homecoming is Just Another Word for the Sublimation of the Self (Clarkesworld, marts 2021), som var det første, jeg læste af hende.

Hendes seneste novelle The Perpetual Post (Reactor, maj 2026) handler om et tidsrejsende pakkebud, og den er præcis så charmerende og læseværdig, som den lyder.

Det eneste minus ved at Isabel J. Kim er begyndt at skrive romaner er, at det har givet hende mindre tid til noveller. Men så er det godt, at min anden nye favoritforfatter Tia Tashiro ikke har nedsat frekvensen. De seneste måneder har budt på hele to noveller fra hendes hånd:

Archaeological Evidence for the Time Traveler (Clarkesworld, maj 2026)
Endnu en tidsrejse-historie. Teresa finder spor efter en tidsrejsende i en arkæologisk udgravning og tror, det skyldes hendes eks-kone Iara, som forsker i teknologien. Sandheden viser sig dog at være mere hjerteskærende.

Leavetaking (Uncanny, juli/august, 2026)
En forbandelse betyder, at Kate altid er nødt til at være på farten og aldrig kan vende hjem efter sin fætters død. Hendes søgen efter andre mennesker med lignende forbandelser giver ikke megen håb, indtil hun en dag møder en kvinde, som har fundet en udvej. Den er mere ligetil, men samtidig sværere, end man skulle tro.

Endelig fortjener disse to noveller at få et par ord med på vejen:

Effie Seiberg: Laser Eyes Ain’t Everything (Diabolical Plots, maj 2025)
Årets Nebula-vinder for bedste novelle handler om en kvinde, som har fået laserøjne efter at have været i nærkontakt med udenjordisk teknologi. Hun bliver optaget i den lokale forening for superhelte, men kan ikke deltage i deres møder, fordi bygningen ikke har en rampe til hendes kørestol. Budskabet og symbolikken er til at få øje på, men overskygger ikke, at det er en velfortalt historie.

Andrew Dana Hudson: Dad Died on Discord (Lightspeed, april 2026)
Kort og underfundig flash fiction-fortælling, der forestiller sig, hvad der sker, når nutidens gamer-generation bliver gamle og kommer på plejehjem. “Current events were lost on him—though, with their residents mostly past voting age, the facility didn’t offer much news. But he could no-scope zombies in Call of Duty. He could speedrun Mario levels. He had strong opinions about Starcraft strats.”

På musikfronten har jeg nydt de nye album fra Olivia Rodrigo og Charli XCX og er lige gået i gang med at lytte til Phoebe Bridgers’ Lost Weekend, der allerede har ført til denne legendariske optræden (bemærk bandet):

Men de største opdagelser post-Roskilde Festival har været disse to navne:

Slayyyter prøvede jeg allerede at lytte til i foråret, uden at hun gjorde det store indtryk. Men efter Soundvenue kårede hendes album Wor$t Girl in America til halvårets bedste foran blandt andre Olivia Rodrigo, Mitski og Kacey Musgraves, gav jeg hende en ny chance og opdagede, at jeg skulle have hørt bedre efter. Slayyyters musik er en vild blanding af hårdtpumpet powerpop og punk. Mit yndlingsnummer Gas Station er endda en af de mere afdæmpede sange på albummet.

Udover at have et af de bedste bandnavne er Man/Woman/Chainsaw også et spændende nyt indslag på den britiske musikscene. Deres debutalbum Cannonball udkom i sidste uge, og om to uger skal jeg opleve dem på festivalen Rock en Seine i Paris, hvilket var grunden til, at jeg overhovedet blev opmærksom på dem.