Tilbage til overfladen

Sidste år medvirkede jeg kun i en enkelt antologi (Efter fødslen – Lige under overfladen 12). Indtil da havde jeg haft noveller med i mindst to om året siden 2008, så det er med glæde, jeg kan konstatere, at 2018 ikke bliver en gentagelse. Den 28. maj udkom #moderneeventyr med min novelle Prinsessen på ærten, og forleden fik jeg besked om, at jeg igen har fået en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi Lige under overfladen, hvis 13. udgave er planlagt til udgivelse i efteråret. OPDATERING: Titlen på Lige under overfladen 13 bliver De fremmede.

Tidligere i år fortalte jeg om, hvordan det var med nød og næppe, at jeg fik indsendt en novelle, så jeg var lidt spændt på, om den ville slippe gennem nåleøjet, som dog viste sig at være halvstort i år, da redaktøren har valgt at tage lidt under halvdelen af de indsendte noveller med i antologien (31 ud af 64).

Min novelle hedder Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7 og er med sine 2400 ord, den korteste jeg hidtil har indsendt til Lige under overfladen, men har til gengæld den suverænt længste titel! Forklaringen på titlen er, at novellen er skrevet som en anmeldelse af en fiktiv dokumentarfilm om en fejlslagen rumekspedition.

I år er det 10 år siden, at jeg første gang havde en novelle med i SFCs serie – Afhøring af offer nr. 5 i I overfladen – Lige under overfladen 2 – og siden har jeg medvirket hvert år, så det bliver min 11. gang.

To nye noveller

Efter et par hektiske måneder føler jeg, at jeg har fået luft igen. Der har været knald på både arbejdsmæssigt og på skrivefronten med flere deadlines, der nærmest lå samtidig eller i halen på hinanden.

I begyndelsen af marts fik jeg en invitation til at deltage i en antologi, der skal udgives i forbindelse med Fantasticon 2018. Temaet for årets con er steampunk, så det betød, at jeg skulle give mig i kast med en genre, jeg kun havde begrænset kendskab til.

Mens jeg tyggede på den, fik jeg en henvendelse fra et forlag, som spurgte, om jeg kunne tænke mig at skrive en horrornovelle til et halloween-projekt med udgangspunkt i en eksisterende dansk spøgelseshistorie eller vandrehistorie.

Da det altid er smigrende at blive bedt om at skrive noget (og tilmed med honorar), sagde jeg selvfølgelig ja til begge invitationer. Eneste problem: Begge projekter havde deadline den 1. juni, og kalenderen sagde slutningen af marts, og jeg havde ikke den fjerneste idé til nogle af novellerne.

Steampunk-novellen var den, jeg først kom i gang med, men det var mere fortællerens stemme og stedet, jeg havde på plads, mens jeg stadig ikke vidste, hvad handlingen skulle være. Min oprindelige plan var at bruge april på steampunk-novellen, mens maj var helliget spøgelseshistorien. Men da jeg blev færdig med steampunk-novellen, var maj en uge gammel, og hvad værre var: Jeg havde stadig ikke en klar idé til spøgelseshistorien.

Jeg var så småt ved at indstille mig på, at det ikke ville lykkes at finde på noget i tide, da idéen pludselig var der alligevel. Nu var spørgsmålet, om jeg ville kunne nå at skrive novellen inden deadline, for der var også et længdekrav at tage hensyn til. Spøgelseshistorien skulle være på 50.000 anslag, svarende til cirka 9000 ord, så der var tale om en halvlang novelle. Til sammenligning måtte steampunk-novellen højst være på 7500 ord.

Det blev et kapløb med tiden, men jeg nåede i mål inden for fristen, blandt andet takket være en skriveweekend hos min mor, hvor jeg fik skrevet hele 4000 ord. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente spændt på, om novellerne bliver vurderet til at være egnede til udgivelse. Jeg venter også på besked, om jeg får en novelle antaget i Fortællinger fra mørket 3, så hvis alt lykkes, kan 2018 blive det år, hvor jeg er med i flest udgivelser (2011 og 2013 deler rekorden med fire udgivelser).

Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg kan tillade mig at slappe af, for lige nu er der to andre novellekonkurrencer, jeg har kig på, og der er snart deadline på dem …

Etiket: , , , , , ,

#dervarengang

Sommeren er kommet, og det samme er årets første bogudgivelse. Forlaget Silhuet har udgivet antologien #moderneeventyr, hvor jeg medvirker med novellen Prinsessen på ærten.

Hvis titlen lyder bekendt, så det er fuldt ud bevidst. Udgangspunktet for Silhuets novellekonkurrence var, at man skulle skrive moderne udgaver af kendte eventyr og bruge den samme titel.

Jeg valgte H. C. Andersens Prinsessen på ærten, der i min fortolkning udspiller sig i et realityshow, men stadig handler om at finde “en rigtig prinsesse” ved hjælp af en ært og en seng.

Læs et uddrag af novellen her

De øvrige forfattere og eventyr i #moderneeventyr er: Nicole Boyle Rødtnes (Snehvide, som også vandt konkurrencen), Lea K. E. Landgreen (Den grimme ælling), Beatrix M. G. Nielsen (Alice i Eventyrland), Maja Møller (Det er ganske vist), A. Silvestri (Historien om en moder), Jacob F. H. Petersen (Kejserens nye klæder), Tenna Vagner (Den lille pige med svovlstikkerne), Annette Skibby (Svinedrengen) og Sigrid Groth Nielsen (Tommelise).

Så hvorfor valgte jeg Prinsessen på ærten? Det oprindelige eventyr bygger på en absurd idé, men det gør de fleste realityshows også, så jeg besluttede mig for at kombinere de to. Samtidig ville jeg adressere, at prinsessen i eventyret ikke havde noget valg, men at det bare blev antaget, at hun selvfølgelig ville have prinsen. Endelig kom novellen også til at handle om venskab og om ikke at dømme folk ud fra det første indtryk.

Et ekstra benspænd var for mit vedkommende, at antologien henvender sig til teenagelæsere, og det er ikke just en målgruppe, jeg er vant til at skrive til. Derimod er det ikke nyt for mig at lave nyfortolke eventyr, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle deltage i konkurrencen.

Her er mine øvrige eventyrbaserede noveller:

Fortsættelse til et eventyr (uddrag)
Til deres dages ende (uddrag)
Havfruens himmelfærd
Torne
Har du hørt havfruerne synge?

Min første novellesamling hedder godt nok Månebase Rødhætte, men titelnovellen har faktisk ikke så meget med eventyret at gøre, men handler mere om varulve … på Månen.

Etiket: , ,

Mere Vampyros Lesbos

Så hvad er der sket siden sidst? Jeg har indsendt en novelle til Fortællinger fra mørket 3, har skrevet en anden til en steampunk-antologi og skal nu i gang med en tredje, der skal være færdig inden den 1. juni, så der er nok at se til. Ellers har jeg på det seneste brugt mest tid på mit arbejde, som jeg stadig ikke har sagt op.

Og så er der kommet endnu en anmeldelse af min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, denne gang fra bloggen Et kapitel mere, som blandt andet skriver:

Lars Ahn er virkelig eminent til at skrive noveller. Jeg har læst flere af hans noveller med stor fornøjelse. Han har et godt greb om dem og fortæller mange gange nogle virkelig interessante historier.
Novellerne er velskrevet, og Ahn er god til at bruge horrorens virkemidler på anderledes og nogle gange uventede måder. Dette medvirker til at novellerne fremstår friske og skarpe.

Læs hele anmeldelsen her: Bare et kapitel mere: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos

Min forfatterkollega Sheila Eggenberger har også været så venlig at give Vampyros Lesbos et par ord med på vejen. Vi mødtes til Dansk Horror Selskabs generalforsamling i efteråret, og hun har efterfølgende lavet et indlæg på sin hjemmeside, hvor hun skriver om min novellesamling samt to andre danske horrorudgivelser, Randvad af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen og Lucie af Anne-Marie Vedsøe Olesen. Så jeg er i fornemt selskab. Som det fremgår af nedenstående, skriver Sheila på engelsk:

“I’ve had my nose stuck in it at intervals all this Easter break, and it’s no surprise to me that these nine stories, written with verve, nerve and gusto in a deceptively simple style should get all the credit they – and their author – surely deserve because dayum, they’re good. I’ll never look at sidewalk cracks, cult B-movies or even Facebook in quite the same way ever again.”

Her er hele indlægget: Quantum Demonology: A Trinity of Terrors

Og så må jeg ellers komme tilbage til skriveriet.

Etiket: ,

Fredag den 13. – del 2

Det var med en vis nervøsitet, at jeg mødte op på Roskilde Bibliotek fredag den 13. april – og ikke kun på grund af datoen. Som nævnt i mit forrige indlæg havde biblioteket inviteret mig til at læse op fra min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, efter den havde modtaget prisen Årets Danske Horrorudgivelse.

Det var jeg selvfølgelig beæret over, ikke mindst fordi jeg bor og arbejder i Roskilde. Men samtidig meldte tvivlen sig. Ville der overhovedet dukke nogen op til arrangementet? Jeg har før læst op for et publikum, men det har altid været sammen med andre forfattere eller i forbindelse med begivenheder som Fantasticon eller Kulturnatten i København. Jeg havde aldrig prøvet at være eneste navn på plakaten (bogstavelig talt, som billedet her viser).

“Bare der kommer fem,” tænkte jeg, selv om jeg havde svært ved at forestille mig, hvem de skulle være. Min far havde på forhånd meldt sin ankomst, men ham ville jeg nødig tælle med i regnskabet, fordi han jo, trods alt, er min far.

Bla bla bla … Foto: Poul Erik Bermann

Men hvordan gik det så? Der kom faktisk fem (udover min far). To af dem var personer, som jeg kendte mit arbejde som journalist på Dagbladet Roskilde, fordi jeg har skrevet om dem flere gange. Én var bibliotekar (men ikke hende, jeg var i kontakt med omkring oplæsningen), og de to sidste var nogle, som jeg ikke havde mødt før, men som dukkede op af ren nysgerrighed. Det lykkedes mig at læse op og tale om mit forfatterskab i lidt over en time, og jeg solgte endda tre eksemplarer af Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, så det endte med at blive en rigtig god oplevelse.

Fem tilhørere er selvfølgelig ikke meget, men jeg havde seriøst set i ånden, at jeg ville komme til at sidde og kukkelure sammen med min far. Jeg mener, en oplæsning på et bibliotek en fredag efter fyraften med en ukendt forfatter, der skriver noget så ukommercielt som horror for voksne? Selv i mine ører lyder det ikke som noget trækplaster, så fem fremmødte er for mig en god begyndelse.

Apropos bibliotek, så var fredag den 13. april også dagen, hvor der blev udbetalt bibliotekspenge eller biblioteksafgift, som er den officielle betegnelse. Jeg har fået en del af kagen siden 2014, efter jeg kom over minimumsgrænsen på grund af min første novellesamling Månebase Rødhætte. De efterfølgende år steg beløbet samlet set kun med 1000 kr. – fra 4.700 til 5.700 kr. – men denne gang fik det et ordentlig nøk opad til 7.300 kr. Hovedårsagen er selvfølgelig, at Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos tæller med i regnskabet for første gang, men det er heller ikke uden betydning, at e-bøger også er begyndt at udløse bibliotekspenge.

Jeg har valgt at nævne, hvad jeg modtager, da listen alligevel er offentlig tilgængelig:

Modtagere af biblioteksafgift 2018 (jeg står på side 44 ud af 125, så jeg nærmer mig den øverste tredjedel)

Samlet set har jeg i løbet af de fem år modtaget cirka 28.500 kr., hvilket ikke engang svarer til en månedsløn. Så nej, jeg har fortsat ingen planer om at sige mit job op – heller ikke selv om det går støt og roligt fremad.

Etiket: , , ,

Fredag den 13.: Mød mig på biblioteket

Der sker ting og sager i mit forfatterliv for tiden (men stadig ikke så meget at jeg har tænkt mig at sige mit job op). Her er en oversigt:

Oplæsning på Roskilde Bibliotek

Fredag den 13. april skal jeg læse op på Roskilde Bibliotek og fortælle om mit forfatterskab.

Jeg blev kontaktet af biblioteket, efter min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos vandt prisen Årets Danske Horrorudgivelse og sagde selvfølgelig ja tak til invitationen. Nu er jeg ved at finde ud af, hvilke noveller jeg skal læse op fra og skal også have regnet ud, hvor lang tid det tager.

Jeg skal optræde på Scenen i bibliotekets musikafdeling kl. 17.30-18.30 og glæder mig, men er også lidt spændt på at se, om der dukker nogen op en fredag efter fyraften. Det er ganske gratis, og alle er velkomne, så mød glad op.

Læs bibliotekets omtale af arrangementet

Nye noveller

I efteråret gik jeg i gang med en horrornovelle med titlen Må ikke forstyrres, som jeg først blev færdig med før påske. Inspirationen fandt jeg, da jeg var på et efteruddannelseskursus i Amsterdam og blev mødt af dette syn på mit hotel (se billedet). Novellen er på ca. 13.000 ord og får lige lov at ligge, inden den får en sidste finpudsning.

Lige nu skriver jeg på en steampunknovelle, hvor jeg har rundet de 5000 ord. Den største udfordring er, at steampunk er en genre, jeg har meget lidt kendskab til, men det er altid sjovt at prøve kræfter med noget nyt. Og hvorfor så steampunk? Fordi det er temaet for Fantasticon 2018, der finder sted 21.-23. september.

Fantasticon har i øvrigt udskrevet en novellekonkurrence

Jeg har deadline på steampunknovellen den 1. juni, og inden den dato skal jeg også have skrevet en spøgelseshistorie, så der er nok at se til. Og hvis jeg keder mig efter den 1. juni, så har forlaget Enter Darkness en dark fantasy-novellekonkurrence, som jeg kan overveje.

Næste udgivelse

Ifølge Forlaget Silhuet skulle antologien #moderneeventyr udkomme den 28. maj. Bogen indeholder moderne fortolkninger af klassiske eventyr, og jeg medvirker med novellen Prinsessen på ærten.

Seneste status på min gotiske krimi er, at den er til korrekturlæsning, og så satser forlægger Henrik Harksen og jeg ellers på, at jeg kan debutere som romanforfatter i løbet af 2018.

Et dødsfald

Forfatteren og science fiction-eksperten Palle Juul Holm (1931-2018) er død. Jeg kendte ham ikke personligt, men han skrev noveller under pseudonymet Bernhard Ribbeck og fik i 2008 optaget sin novelle “A Blue and Cloudless Sky” i David G. Hartwell og Kathryn Cramers antologi Year’s Best SF 13. Det gjorde ham, så vidt jeg ved, til den eneste danske forfatter, som har været med i en af de store års-antologier.

Den danske originalversion af novellen, “En blå og skyfri himmel”, stammede fra novellesamlingen Isen mellem øerne – og andre fantastiske fortællinger (Klim, 1999). Niels Dalgaard oversatte den til engelsk til James og Kathryn Morrows antologi The SFWA European Hall of Fame (2007), hvor Hartwell og Cramer fandt den. I deres introduktion til novellen skriver de: “James Morrow calls the story ‘a tour de force time-travel tale that manages to be at once rigorously plotted and emotionally resonant.’ We agree.”

Det gør jeg også.

Etiket: , , , , ,

Nu gør jeg det!

Gennem årene har jeg lavet flere aprilsnarre på min blog. Dette var en af dem.

Når folk har spurgt mig, om jeg ikke drømmer om at være forfatter på fuld tid, har jeg hidtil svaret, at jeg nok hellere må beholde mit nuværende arbejde på Dagbladet Roskilde, hvis jeg skal have noget at leve af.

Jeg må dog indrømme, at tanken har fyldt mere og mere på det seneste, og nu er tiden inde til, at jeg i dag, den 1. april, er klar til at komme med den officielle udmelding: Om præcis seks måneder tager jeg springet og bliver fuldtidsforfatter per 1. oktober 2018.

Der er flere faktorer, som ligger til grund for min beslutning:

    • Jeg er rent faktisk begyndt at tjene penge på mit forfatterskab. Bibliotekspengene stiger for hvert år, og jeg får invitationer til flere og flere projekter og arrangementer, hvor der udbetales honorar i stedet for, at man bare får et frieksemplar eller en anden symbolsk gave som betaling.
    • Prisen Årets danske horrorudgivelse har givet mig troen på, at vejen til toppen ikke er så lang, som jeg har troet.
    • Jeg har allerede solgt en novelle til filmatisering, så hvorfor ikke flere?
    • Vigtigst af alt er dog, at jeg er nået frem til den erkendelse, at hvis jeg skal tage det næste skridt i min udvikling som forfatter, er jeg nødt til at finde mere tid til at skrive. Mine ophold på Hald Hovedgård har tidligere vist mig, hvor meget jeg kan få skrevet, når jeg ikke skal koncentrere mig om andet, så hvad kan det ikke blive til, hvis det er sådan hele tiden? Mit egen vurdering er en-to romaner og 10-12 noveller om året.
    • Jeg er indstillet på, at min økonomi bliver stram de første par år, men jeg har regnet på det, og det bør kunne lade sig gøre, hvis jeg skærer ned på en række udgifter. Jeg er også forberedt på, at jeg kan blive nødt til at tage deltidsarbejde for at få enderne til at hænge sammen. Det skal dog ikke være inden for mit nuværende fag, journalistikken, da al min kreative energi skal anvendes på mit forfatterskab.

Nu er nyheden ude i verdenen, og jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang!

Hvis du vil se mine øvrige aprilsnarre, så er de her:
2011: En stor nyhed (et forlag vil have mig til at skrive en roman baseret på en Povl Kjøller-sang)
2013: På vej til Hollywood (Månebase Rødhætte skal filmatiseres)
2014: Alien Ghost Ballet på scenen (Alien Ghost Ballet skal laves som danseteater)
2016: Farvel til fantastikken (jeg dropper de fantastiske genrer og går i stedet over til at skrive autofiktion)
2017: Min næste udgivelse (jeg udgiver en digtsamling)

Etiket:

Vild weekend: Og prisen går til …

Når en zombie prøver at stjæle din horrorpris. Foto: Martin Schjönning

Som forfatter kan man forestille sig meget. Jeg havde dog aldrig forventet, at jeg skulle få overrakt en pris af en zombie!

I sidste uge fik jeg den glædelige besked, at min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos havde vundet prisen Årets Danske Horrorudgivelse. Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, som gerne ville sikre sig, at modtageren var til stede ved prisuddelingen på Krimimessen i Horsens.

Allerede da jeg blev nomineret, havde jeg besluttet, at det ville være en god anledning til at tage til min første Krimimesse, men min plan var kun at være der om lørdagen. Det ændrede sig, da Krimimessens arrangør, Horsens Bibliotek, inviterede mig med til middagen lørdag aften og endda tilbød at betale for et hotelværelse.

Brrrr … lørdag eftermiddag på Krimimessen i Horsens, hvor det gamle fængsel mere føltes som en sibirisk gulag.

Uddelingen af horrorprisen fandt sted lørdag kl. 13 i forlængelse af Det Danske Krimiakademis priser, og jeg var lidt spændt på, hvor mange der ville være til stede. Umiddelbart regnede jeg ikke med det store, for jeg tænkte, at der var andre programpunkter på Krimimessen, som ville trække mere, og jeg havde hørt historier fra de første år med Årets Danske Horrorudgivelse, hvor krimipublikummet forlod salen i hobetal, da prisen skulle uddeles.

Så jeg blev overrasket, da det gik op for mig, at prisuddelingen skulle holdes i Krimimessens nok største lokale, Snedkeriet, og at der blev livestreamet via YouTube fra stedet. Da vi dukkede op ved et-tiden, var der tilmed helt fyldt, og jeg hørte fra andre, at de var blevet afvist ved døren, fordi der ikke måtte lukkes flere ind.

Noget af det kan helt sikkert tilskrives vejret. Krimimessen holdes i det gamle fængsel i Horsens, og programpunkterne er spredt rundt i flere forskellige bygninger, så modsat Bogforum er man ikke indendøre hele tiden, men er nødt til at bevæge sig udenfor, når man skal gå fra den ene bygning til den anden. Lørdag var det bidende koldt, så det gjorde, at publikum forståeligt nok blev inde i varmen i stedet for at hygge sig ude i fængslets gård, og det gjorde, at der opstod problemer med pladsen i nogle af bygningerne.

Men tilbage til prisuddelingen, hvor jeg skulle op på scenen og stå over for et noget større publikum, end jeg havde regnet med. Meget få rejste sig og gik, fordi det “bare” var en horrorpris, der skulle uddeles til en forfatter, de aldrig havde hørt om, men det var langt fra slut med overraskelserne.

Blod på rammen! En anden følge af “zombie-showet” er, at der nu sidder lidt kunstig blod på vinderdiplomet, hvilket egentlig føles ganske passende.

Mens jeg stod på scenen, bemærkede jeg en raslende lyd ude fra siden. Min første tanke var, at nogen var kommet ind med en madvogn eller lignende, og jeg nåede faktisk at blive lidt småirriteret, fordi det skete, mens Jacob Hedegaard Pedersen fra Dansk Horror Selskab var i gang med at læse juryens begrundelse op. Til sidst kom lyden så nær, at jeg drejede hovedet og blev mødt af en flok zombier, der var på vej hen mod mig! Først efter yderligere et par sekunder gik det op for mig, at den ene af zombierne holdt vinderdiplomet, og at showet var selve overrækkelsen.

Zombierne kom fra Dystopia Entertainment, som var på Krimimessen for at gøre reklame for deres kommende forestilling Frygt Fængslet. Ret sent havde man fået den idé at inddrage dem i prisuddelingen, og Jacob fortalte bagefter, at han lige nåede at få tanken “Hvad nu, hvis han har dårligt hjerte?”, mens han stod på scenen. Heldigvis er jeg åbenbart ikke så let at skræmme, og jeg synes selv, det var med at gøre en i forvejen stor oplevelse endnu større.

Prisuddelingen blev som nævnt livetransmitteret på YouTube, hvor den stadig ligger, så man kan se, hvordan den foregik, og hvad jeg sagde i min takketale:

Men dermed var det langt fra slut. Lige efter uddelingen gav jeg et (meget) kort interview til Bogmarkedet, og senere på eftermiddagen blev jeg interviewet på Rød Scene af Jette Holst, som er bibliotekar på Horsens Bibliotek, men også står for hjemmesiden Gyseren.dk og var medlem af juryen til Årets Danske Horrorudgivelse.

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos udgives af Forlaget Kandor, der er et imprint under forlaget DreamLitt. På forhånd havde jeg set, at de havde taget pænt med eksemplarer af bogen med på deres stand på Krimimessen, men efter prisuddelingen skete der noget:

Før prisen … og efter prisen. Nogen havde vist tippet forlaget om, hvad der ville ske.

Prisen havde også den direkte effekt, at forlaget efterfølgende solgte omkring ti eksemplarer af Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos på Krimimessen, og et par af gangene skete det, mens jeg var til stede i standen, så jeg kunne signere bogen. Ti bøger lyder måske ikke af meget sammenlignet med Jussi Adler-Olsens salgstal, men når ens bog indtil denne weekend har solgt under 100 eksemplarer, er det faktisk en pæn stigning (der er en grund til, at jeg ikke har sagt mit job op). Nu må tiden vise, om prisen kaster yderligere salg af sig, men ellers har jeg i det mindste mindet om en weekend, hvor jeg fik mulighed for at baske lidt i spotlyset.

Her er, hvad Dansk Horror Selskab har skrevet på sin hjemmeside:
Lars Ahn vinder prisen for Årets Danske Horrorudgivelse

Etiket: , , , , ,

Før Krimimessen

Krimimessen i Horsens nærmer sig, og jeg deltager for første gang. Årsagen er, at jeg er nomineret til prisen Årets danske horrorudgivelse for min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, og så skal jeg selvfølgelig være til stede!

Prisuddelingen finder sted lørdag den 17. marts kl. 13-13.35 – Det Danske Kriminalakademi uddeler først sine priser, inden Dansk Horror Selskab kommer til – og de fire andre nominerede er: Ind i mørket af Henrik S. Harksen, Castra Damnatorum af Patrick Leis, Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen og Kværnen af Martin Schjönning.

Jette Holst, bibliotekar på Horsens Bibliotekar, har lavet denne video, hvor hun præsenterer de fem nominerede:

Jette står også for hjemmesiden Gyseren.dk, hvor hun har været så venlig at lave denne oversigt over, hvad der er af horrorrelaterede indslag i Krimimessens program:

Horror på Krimimessen 2018

Jeg er ikke selv på programmet, men det kan være, at vi ses i Horsens.

Etiket: , , ,

Op til overfladen

Min første bogudgivelse var Science Fiction Cirklens antologi I overfladen – Lige under overfladen 2 fra 2008, hvor jeg fik optaget novellen Afhøring af offer nr. 5. Lige siden har jeg hvert år troligt indsendt en ny science fiction-novelle og har været så heldig, at de alle er sluppet gennem nåleøjet.

Men i år nåede jeg for første gang at blive overbevist om, at jeg ikke ville have en novelle at sende ind. Jeg var vanen tro kommet lidt for sent i gang, men jeg havde en idé til en historie, og jeg var i fuld færd med at skrive den, da jeg efter 2100 ord blev nødt til at se sandheden i øjnene:

1. Historien fungerede ikke.

2. Den kunne godt reddes, men så skulle jeg begynde forfra, og jeg ville umuligt kunne nå at blive færdig inden deadline, som var den 1. marts.

Det var en uge siden, og med så kort tid tilbage var der ikke mange muligheder. Jeg overvejede som nødløsning at støve en gammel, upubliceret novelle af og forsøge at gøre den mere science fiction-agtig, selv om tanken fik mig til at dø en smule indvendigt. Men netop som jeg så småt havde forliget mig med tanken om, at min Lige under overfladen-stime ville blive brudt, dukkede den så alligevel op: Idéen – og tilmed én, der kunne skrives i løbet af få dage.

Idéen til novellen var ikke engang ny (en anmeldelse af en fiktiv dokumentarfilm om en fejlslagen rumekspedition), så det kan godt undre, at jeg ikke kastede mig over den noget før. Men den havde rumsteret i mit hoved i så mange år, at jeg nærmest havde glemt den igen, og i mellemtiden havde jeg stirret mig blind på den anden idé, som nok skal blive til noget en dag, når jeg får bedre styr på, hvordan den skal fortælles.

Så i sidste ende lykkedes det alligevel at få en novelle klar, selv om den sikkert kunne have brugt yderligere et par gennemskrivninger og med sine 2400 ord er den korteste, jeg nogensinde har sendt ind til Science Fiction Cirklen. Nu må tiden vise, om den vurderes at være god nok til at komme med i Lige under overfladen 13.

Som tiden dog flyver

Siden jeg i efteråret 2008 fik min egen blog, har jeg nærmest uden undtagelse sørget for, at der var mindst ét nyt indlæg om måneden. Jeg kan se, at det kiksede i april 2010, og nu kan jeg så også skrive februar 2018 på listen.

Så hvad kom der i vejen? Mit besvær med ovennævnte science fiction-novelle var selvfølgelig en af årsagerne, men der var også en novelle (Manden på første række, 1100 ord) til en anden novellekonkurrence (som jeg ikke vandt). Desuden skriver jeg stadig på horrornovellen Må ikke forstyrres, som jeg omtalte i min skrivestatus for 2017. Ved årsskiftet var den på 8000 ord, men siden er den vokset til 12.000 ord og er stadig ikke færdig, fordi jeg lagde den til side på grund af de andre deadlines.

Af andre undskyldninger kan nævnes almindelig travlhed i mit arbejds- og privatliv, vinter-OL og de sædvanlige tidsrøvere i form af serier og film.

Nu er det ikke sådan, at jeg har forholdt mig fuldstændig tavs på nettet, men som så mange andre har jeg måttet erkende, at det er hurtigere og nemmere at slå noget op på de sociale medier end at skrive et blogindlæg til ens hjemmeside. Så til ære for dem, som ikke har fulgt mig på Facebook, Instragram eller Twitter, følger her en kort gennemgang af den seneste måned:

Som tidligere omtalt er jeg nomineret til Årets danske horrorudgivelse for min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. I den forbindelse har Jette Holst fra Gyseren.dk lavet mini-interviews med de fem nominerede forfattere:

De 5 nominerede 2017: Lars Ahn
De 5 nominerede 2017: Martin Schjönning
De 5 nominerede 2017: Henrik Sandbeck Harksen
De 5 nominerede 2017: Patrick Leis
De 5 nominerede 2017: Karsten Mungo Madsen

Prisen uddeles på Krimimessen i Horsens lørdag den 17. marts.

Apropos priser, så er jeg for første gang ikke blandt de nominerede til Niels Klim-prisen, der gives til de bedste science fiction-noveller på dansk. Ironisk nok sker det, mens jeg for første gang er nomineret til Årets danske horrorudgivelse. Nogen vil sikkert betegne det som karma …

 

 

Etiket: , , ,

St. Vincent fik endelig sin Grand Slam

Coveret til St. Vincents album “Masseduction”.

På dagen hvor Caroline Wozniacki endelig vandt en Grand Slam, var der en anden kvinde, som også fik sin længe ventede triumf, da Rockklubben var samlet i Aarhus for at kåre Årets Plade.

Sangerinden og musikeren St. Vincent var i 2014 et mulehår fra at vinde med sit album St. Vincent, men tabte trods pointlighed til Sharon Van Ettens Are We There, som havde flere topplaceringer i afstemningen. Denne gang var der ingen tvivl om udfaldet, da hendes album Masseduction tog førstepladsen foran The War on Drugs’ A Deeper Understanding med seks point (det slår mig, at det faktisk var forskellen på de point, jeg gav de to album).

Se hele listen her

I den danske afdeling gik sejren til Søren Huss for albummet Midtlivsvisen foran Katinkas Vi er ikke kønne nok til at danse.

Før jul skrev jeg et indlæg om de albums, jeg selv lyttede mest til i 2017, og der havde jeg St. Vincents på andenpladsen efter Lordes Melodrama, som måtte nøjes med femtepladsen i Rockklubbens afstemning efter en video-kontrovers. Læs indlægget her og se, hvem der var mine øvrige favoritter:

Året der gik: Soundtracket til mit 2017

Det gode ved Rockklubben og Årets Plade er, at jeg også bliver opmærksom på albums, jeg ellers ikke ville have fået hørt. Denne gang var opdagelserne for mit vedkommende Waxahatchees Out in the Storm og Fribytterdrømmes Superego, som begge blev nummer tre i deres respektive afdelinger.

 

Etiket: , , ,
%d bloggers like this: