Årets bedste 2023: Film, serier, musik og bøger

Jeg ved godt, de fleste plejer at lave disse kåringer i begyndelsen af december, men jeg synes, man skal vente til, kalenderåret er helt overstået. Det kunne jo være, man nåede at se/læse/høre noget rigtig godt i årets allersidste dage, og det er der faktisk et par eksempler på i nedenstående.

Årets bedste film

  1. Oppenheimer (Christopher Nolan)
  2. Tár (Todd Field)
  3. Joy Ride (Adele Lim)
  4. Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves (John Francis Daley & Jonathan Goldstein)
  5. Guardians of the Galaxy Vol. 3 (James Gunn)
  6. Godzilla Minus One (Takashi Yamazaki)
  7. Babylon (Damien Chazelle)
  8. River (Junta Yamaguchi)
  9. Apolonia, Apolonia (Lea Glob)
  10. The Menu (Mark Mylod)

Boblere: Mission: Impossible – Dead Reckoning, Puss in Boots: The Last Wish, The Sparks Brothers, Still: A Michael J. Fox Movie, John Wick: Chapter 4

Med Oppenheimer og Killers of the Flower Moon havde jeg i begge tilfælde den oplevelse, at jeg hurtigt følte, jeg var i hænderne på en mesterinstruktør, der vidste, hvad han ville. Forskellen var bare, at hvor Christopher Nolans tre timer lange epos fløj afsted, så begyndte man undervejs at føle længden på Martin Scorseses ditto. Og det er årsagen til, at jeg allerede har genset Oppenheimer, mens jeg ikke umiddelbart føler trang til et gensyn med Killers of the Flower Moon – trods alle dens kvaliteter.

Med kun tre engelsksprogede film på listen var min top 10 for 2022 min hidtil mest internationale, men i 2023 kom vi lidt tilbage til “normale” tilstande. Der blev dog plads til to japanske titler, heraf én som jeg så på FrightFest i London i sommer, og så har jeg for første gang en dokumentarfilm med. Det var også i London, at jeg fik set årets overraskelse, komedien Joy Ride, hvis slutning ramte mig uventet dybt (hvilket man ikke skulle tro ud fra nedenstående klip).

Antal nye film set i 2023: 132, heraf 48 i biografen. Jeg tror, det er første gang uden for corona-årene, at jeg har været i biografen under 50 gange i løbet af et år (og det er medregnet de 14 film, jeg så i London). Det bliver spændende at se, hvad det får af betydning, at jeg har tilmeldt mig Nordisk Film Biografers nye abonnementsordning BioPlus Unlimited.

Film jeg er glad for at have set på det store lærred: Godzilla Minus One. Noget så usædvanligt som en monsterfilm, hvor man rent faktisk interesserer sig for personerne og ikke keder sig, når monsteret ikke er med i scenerne.

Film jeg er glad for ikke at have set på det store lærred: Babylon. Hvor mærkeligt det end lyder, tror jeg, det var en fordel, at jeg på grund af de lunkne anmeldelser sprang Babylon over i biografen. Det er, som kritikerne har påpeget, en film, der er ALT FOR MEGET. Men hvor det nok havde været for overvældende med tre timer Hollywood-historie for fuld udblæsning i en biografsal, fungerede det for mig at kunne sætte filmen på pause hjemme i sofaen og fordøje den i bidder.

Årets bedste serier

  1. Reservation Dogs sæson 2-3 (Disney+)
  2. The English (Amazon Prime, men set på blu-ray)
  3. Beef (Netflix)
  4. The Last of Us sæson 1 (HBO Max)
  5. Fargo sæson 5 (HBO Max)
  6. Barry sæson 4 (HBO Max)
  7. Drops of God (Apple TV+)
  8. Never Have I Ever sæson 4 (Netflix)
  9. A Murder at the End of the World (Disney+)
  10. Loki sæson 2 (Disney+)

Flere af mine yndlingsserier fra de seneste år takkede af i 2023, og nogle gjorde det bedre end andre (ahem, Ted Lasso, og til dels Barry, som dog havde kvalitet nok til at komme med på listen). Og så var der vanen tro de serier, som desværre blev stoppet før tid og ikke fik afsluttet deres historier (Shadow and Bone og American Born Chinese).

Heldigvis fik både Loki, Never Have I Ever og Reservation Dogs lov til at føre deres fortællinger til ende, og ikke mindst sidstnævnte kunne godt fortjene mere opmærksomhed. Reservation Dogs er på mange måder en banebrydende serie med sin helt egen stemning og charme, der konstant overrasker ved at gå nye veje (det samme kan i øvrigt siges om Beef, som til gengæld er blevet overdænget med priser). Gør dig selv en tjeneste og giv den en chance.

Ved at udskyde dette indlæg til slutningen af januar fik jeg set femte sæson af Fargo færdig, og det glæder mig at kunne sige, at serien er tilbage på sit gamle høje niveau efter den skuffende fjerde sæson. Det giver mig også mulighed for at udnævne Juno Temple til årets serie-MVP for hendes forrygende – og meget forskellige – præstationer i Ted Lasso og Fargo.

Årets bedste album

Top 10 udenlandske

  1. boygenius: the record
  2. Caroline Polachek: Desire, I Want To Turn Into You
  3. Romy: Mid Air
  4. Mitski: The Land Is Inhospitable and So Are We
  5. Olivia Rodrigo: GUTS
  6. Lana Del Rey: Did you know that there’s a tunnel under Ocean Blvd
  7. Wednesday: Rat Saw God
  8. Slowdive: everything is alive
  9. Black Country, New Road: Live at Bush Hall
  10. PJ Harvey: I Inside the Old Year Dying

Top 3 danske
Jeg må indrømme, at disse tre album var de eneste danske, jeg for alvor fik hørt i 2023.

  1. Ganger: Pisk
  2. Myrkur: Spine
  3. Greta: Portals

Spotify påstår, at den sang, jeg lyttede mest til i 2023, var Worms med Ashnikko, men hvis det er fakta, så benægter jeg fakta! Så kan jeg bedre gå med til, at boygenius og Caroline Polachek skulle være blandt mine yndlingskunstnere, for de stod ikke kun bag årets to bedste album, men gav også to af de bedste koncerter.

boygenius består af Julien Baker, Phoebe Bridgers og Lucy Dacus, der hver for sig har udgivet fremragende album, men som sammen formår at gøre hinanden endnu bedre. Cool About It er et af flere eksempler på det fra debutalbummet the record. Videoen er instrueret af Lauren Tsai, som jeg primært kendte som skuespiller fra tredje og sidste sæson af serien Legion, men som også er tegner og kunstner.

Årets koncerter: boygenius (KB Hallen), Rina Sawayama (Roskilde Festival), Depeche Mode (Parken), Caroline Polachek (Roskilde Festival), Japanese Breakfast (Roskilde Festival)

Årets opdagelser: Wednesday (hvis album jeg først begyndte at høre 1. juledag), Ethel Cain (hvis album Preacher’s Daughter burde have været med på min 2022-liste) og hemlocke springs (som bør blive stor i 2024).

Årets mest overraskende hit: Mitski fik et giganthit takket være TikTok med My Love Mine All Mine.

Årets album ifølge Rockklubben: boygenius og Guldimund

Årets bedste bøger

  1. Nina Allan: Conquest
  2. Ray Nayler: The Mountain in the Sea
  3. Shelley Parker-Chan: He Who Drowned the World
  4. Michelle Zauner: Crying in H Mart
  5. Elizabeth Hand: Hokuloa Road
  6. Ned Beauman: Venomous Lumpsucker
  7. T. Kingfisher: Nettle and Bone
  8. Leigh Bardugo: Hell Bent
  9. Richard E. Grant: A Pocketful of Happiness
  10. Alix E. Harrow: Starling House

Jeg brugte en del af min ferie i London på at lede efter Nina Allans mesterlige nye roman Conquest, og til sidst lykkedes det, da jeg fandt et eksemplar i Foyles på Charing Cross Road, hvor de også havde Junta Yamaguchis finurlige debutfilm Beyond the Infinite Two Minutes på DVD (jeg havde lige set hans nye film River på FrightFest). Det var helt bestemt jagten værd.

Ray Naylers The Mountain in the Sea og Ned Beaumans Arthur C. Clarke Award-vinder Venomous Lumpsucker er to af de bedste science fiction-romaner, jeg har læst længe (det kan diskuteres, om Conquest er SF eller ej). De adskiller sig fra meget andet i genren ved at tage udgangspunkt i biologi og dyreverdenen og føles på en måde lige så nyskabende, som cyberpunk var i sin tid.

Koreansk-amerikanske Michelle Zauner er også kendt som Japanese Breakfast, som jeg så på Roskilde Festival i år. Hun skrev selvbiografien Crying in H Mart for at bearbejde sorgen, efter hendes mor døde af kræft, og den er blevet en uventet bestseller, der netop har rundet en million solgte eksemplarer. Bogen er planlagt til filmatisering, og i mellemtiden er Michelle Zauner flyttet til Seoul i et år for at arbejde på sin næste bog.

Shelley Parker-Chans He Who Drowned the World og Leigh Bardugos Hell Bent var begge lige så uforskammet underholdende som deres forgængere She Who Became the Sun og Ninth House. Underholdende var også T. Kingfishers Hugo-vindende Nettle and Bone, Alix E. Harrows gotiske fantasy Starling House og Elizabeth Hands overnaturlige thriller Hokuloa Road. Sidstnævnte benytter en interessant teknik med meget korte kapitler, som gør, at man har svært ved at lægge bogen fra sig, fordi man hele tiden lige skal læse et kapitel til … Jeg købte mit eksemplar af Hokuloa Road som en del af Locus Magazines crowdfunding-kampagne og fik romanen signeret og tilsendt af Elizabeth Hand.

Årets bedste noveller

For to år siden begyndte jeg at anbefale noveller hver måned. Her er mine 10 favoritter fra 2023 (i alfabetisk rækkefølge):

Kylie Lee Baker: The Infinite Endings of Elsie Chen (Uncanny)
Michelle Denham: On the Way to Jeju-do (Strange Horizons)
Dominique Dickey: Who The Final Girl Becomes (Nightmare)
Isabel J. Kim: The Big Glass Box and the Boys Inside (Apex)
Isabel J. Kim: Day Ten Thousand (Clarkesworld)
Naomi Kritzer: Better Living Through Algorithms (Clarkesworld)
Ken Liu: The Passing of the Dragon (Tor.com)
Sarah Pinsker: There’s a Door to the Land of the Dead in the Land of the Dead (The Deadlands)
Priya Sharma: Jack O’Dander (Tor.com)
Kristina Ten: The Dizzy Room (Nightmare)

Og her er årets første anbefalinger.

Månedens anbefalinger

Tor.com skiftede den 23. januar navn til Reactor, og hjemmesiden fik nyt design. Heldigvis er novellerne stadig af høj kvalitet, og årets to første historier er begge værd at læse.

Rachel Swirsky: Also, the Cat (Reactor, januar 2024)
Tre søstre kunne ikke fordrage hinanden, mens de levede, og det har døden ikke ændret på. Til gengæld må de forsøge at komme overens, hvis de vil videre fra deres barndomshjem, som deres sjæle er bundet til, og så er der lige det med katten …

Maureen McHugh: Liminal Spaces (Reactor, januar 2024)
En kvinde, som flyver meget i forbindelse med sit arbejde, befinder sig pludselig i helt andre lufthavne end dem, hun egentlig skulle være i. Gad vide, om det var det, der skete her? Uanset hvad, rammer McHugh fint fornemmelsen af lufthavnen som et slags ingenmandsland, hvor man både er her, der og ingen vegne. Original og velskrevet, og jeg kan godt lide skildringen af kvindens forhold til sin kæreste.

Jeg kom bagud med min læsning af Clarkesworld Magazine i andet halvår af 2023 og har først fået indhentet det nu. Her er de to bedste noveller fra den periode.

Congyun “Muming” Gu: Who Can Have the Moon (Clarkesworld, august 2023)
Langnovelle om en kvinde, som trods sin fattige baggrund og mangel på uddannelse bliver en indflydelsesrig kunstner og opfinder, selv om det hverken var hendes plan eller ambition. En historie om hvordan teknologien kan skabe helt nye muligheder og måder at leve på, som ingen havde kunnet forudse, som kun bliver mere interessant af, at den foregår i en anden kultur end den vestlige.

James Van Pelt: The Lost Mural (Clarkesworld, november 2023)
En blind passager på et generationsskib lever i evig frygt for at blive afsløret og forsøger at undgå kontakt med de andre passagerer. Men så lader han sig friste til at være med til at lave et vægmaleri og begynder for første gang at føle sig som en del af fællesskabet. En varm og opløftende fortælling om at stole på hinanden og give slip på frygten.