Et forstuvet skriveår
Set med forfatterøjne blev 2019 en noget blandet fornøjelse, og det er nok årsagen til, at jeg har udskudt denne gennemgang helt frem til nu.
Jeg var på forhånd klar over, at 2019 aldrig ville komme til at overgå 2018, der både bød på en debutroman, adskillige noveller og prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, men jeg havde alligevel forventet, at jeg ville få skrevet mere, end jeg endte med at gøre.
Året begyndte ellers lovende med mit tredje ophold på Hald Hovedgaard, hvor det var planen at komme i gang med min næste roman. Det gik også vældig godt, lige indtil jeg forstuvede min venstre fod under en løbetur i skoven. Jeg har allerede beskrevet hele miseren en gang før, så der er ingen grund til at gentage den. I stedet vil jeg henvise til nedenstående link.
Læs: 15.000 ord og en forstuvning
Det tog omkring tre måneder, inden jeg kunne gå nogenlunde normalt igen, og jeg skulle helt hen til starten af november, før jeg havde min første forsigtige løbetur på et løbebånd. Mit uheld skete den 8. februar, hvilket betyder, at jeg var ude af stand til at løbe i næsten ni (9!) måneder, så jeg tror dem, der har sagt, at jeg var kommet mig hurtigere med et rent brud end med en forstuvning.
Hvad med romanen?
Udover at jeg har savnet mine løbeture, havde skaden også den uheldige konsekvens, at jeg nærmest gik i stå med at skrive. Jeg havde tiden, men manglede overskuddet, og det satte mere eller mindre sit præg på resten af 2019.
Jeg havde håbet, at jeg på nuværende tidspunkt for længst ville være færdig med romanen, men indtil videre har jeg skrevet små 40.000 ord og har vel stadig den sidste tredjedel til gode. Ganske sigende har jeg primært fået arbejdet med den i mine ferier, og så var der selvfølgelig det fantastiske skrivekursus på Santorini, der rent faktisk var et efteruddannelseskursus.
Novellerne
Det blev til to noveller i 2019, og tilfældet, eller rettere Bogforum, ville, at de begge udkom samtidig. Først var der Fire år senere (6200 ord), der er med i Science Fiction Cirklens antologi Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14.
Gyseren.dk har anmeldt LUO14, hvor Jette Holst skriver følgende om min novelle:
Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse.
Årets anden novelle var Pigen, der ikke spiste kimchi (11.700 ord), der optræder i Mørkets gerninger, en horror-antologi for unge. Den er også blevet anmeldt af Gyseren.dk, hvor min novelle får disse ord med på vejen:
Astrid er adopteret fra Korea. Hun har aldrig haft et ønske om at opsøge sin biologiske mor, men ender alligevel med at tage med sin adoptivmor for at besøge sit fødeland. Det bliver en tur, hun aldrig glemmer. Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere, og han skuffer heller ikke denne gang. En velkomponeret novelle som både indeholder gys, men også er fuld af tanker om at høre til og om at finde sin egen identitet.
Om antologien generelt skriver Jette Holst:
… rent faktisk må jeg sige, at jeg ikke synes én eneste af novellerne falder igennem. Nogle af dem er mere rettet mod ungdomslæseren end andre, men overordnet set er niveauet skræmmende (høhø) højt.
Læs uddrag af begge noveller:
Fire år senere (uddrag)
Pigen, der ikke spiste kimchi (uddrag)
Desuden har jeg skrevet om baggrunden for begge noveller i dette indlæg:
To udgivelser på Bogforum
Lovende begyndelse på 2020
Jeg havde håbet, at 2019 ville blive året, hvor min novelle Må ikke forstyrres, som jeg skrev i 2018, ville se dagens lys, men det er først nu, at Skyggespejlet: Fortællinger fra mørket 3 er på vej fra forlaget Enter Darkness. Det betyder til gengæld, at jeg allerede er garanteret mindst én udgivelse i 2020.
Hvis jeg skal beholde de positive briller på, blev 2019 også året, hvor jeg for første gang fik over 10.000 kroner i bibliotekspenge, hvilket primært skyldtes min roman Rød høst og e-bogudgaven af min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.
Desuden er der i denne uge sket noget i mit forfatterliv, der gør, at 2020 allerede nu tegner langt mere lovende end hele 2019, men jeg vil vente med at fortælle om det til et senere indlæg. Og så må det vel for pokker lykkes mig at få skrevet den roman færdig – og komme i gang med at løbe igen …