From Russia and Korea with …

Jeg havde svært ved ikke at måbe, da jeg mandag morgen kl. 5.30 sad foran mit tv og så Parasite gå hele vejen til Oscar-uddelingen og ikke kun vinde den forventede pris for bedste udenlandske film, men også for bedste originale manuskript, bedste instruktion og, mest utroligt, bedste film.

Selv i min vildeste fantasi havde jeg aldrig forestillet mig, at en ikke-engelsksproget film kunne få hovedprisen og slet ikke en film fra Sydkorea, som indtil da aldrig havde prøvet at få en film nomineret til en Oscar. Men i det hele taget har denne uge vist, at min fantasi åbenbart har sine begrænsninger, hvilket ikke er det bedste at måtte erkende for en forfatter, som skriver inden for de fantastiske genrer.

Jeg havde heller ikke forestillet mig, at Parasites Oscar-triumf skulle få indflydelse på min egen dag. Men mandag formiddag blev jeg ringet op af TV2 News, som søgte en person, der vidste noget om sydkoreanske film til deres eftermiddagsudsendelse News & Co.

Udover at jeg blev noget overrasket over at blive kontaktet, må jeg medgive, at jeg nok har set flere film fra Sydkorea end gennemsnittet. Jeg har anmeldt for det hedengangne asiatiske filmsite Eiga, skriver om film til Koreaklubbens medlemsblad, har vist koreanske film i Husets Biograf og har engang holdt oplæg til en visning i Cinemateket af den koreanske horrorfilm The Wailing (det var åbenbart sidstnævnte arrangement, som var dukket op på Google, da News-redaktionen søgte efter en ekspert).

Så jeg sagde ja til at stille op og tog derfor til Teglholmen i København, hvor TV2 News holder til. Her prøvede jeg for første gang at få sminke i ansigtet (så det ikke skinnede i lyset fra lamperne) og blev placeret i et lille studie, så de kunne stille over til mig fra det allerede fyldte News & Co.-studie. En lille afsløring: Når de stiller over til en gæst, sidder vi ikke et andet sted i byen, men i samme bygning, bare på etagen oven over …

Bagefter blev jeg interviewet nede i forhallen til TV2 Nyhederne, men den del endte med ikke at blive brugt i indslaget, da de valgte en anden vinkel, eller også formåede jeg bare ikke at formulere mig skarpt nok. Men OK, hvis det står mellem mig og Peter Aalbæk, ville jeg også foretrække sidstnævnte. Til gengæld betyder det, at jeg stadig ikke har fået set min optræden, da jeg ikke har TV2 News i min tv-pakke, og de daglige News & Co.-udsendelser er ikke at finde på TV2 Play. En af mine venner har dog sendt et skærmbillede, så jeg i det mindste ved, hvordan jeg blev præsenteret.

Og således endte Parasite med at give mig 15 minutters berømmelse (eller mindre), så det gør mig kun endnu gladere for, at jeg udnævnte den til årets bedste film og havde den med på min liste over årtiets bedste film. Jeg kan heller ikke komme mig over, at mere end 90.000 allerede havde set filmen herhjemme inden Oscar-uddelingen, og at antallet af biografer, der viser den, er blevet udvidet. Alene det faktum at Parasite har fået en uge i Imperial halvanden måned efter premieren, er mindblowing …

En hilsen fra Rusland

Det skulle dog vise sig, at ugen ikke var slut med at byde på overraskelser. Fredag dumpede der pludselig en mail ind fra Rusland, nærmere bestemt fra de danskstuderende på Moskva Statsuniversitet, hvis danske lektor Maria Pontoppidan lige ville fortælle, at hun har brugt en af mine noveller i sin undervisning i flere år!

Som om det ikke var overraskende nok, viser det sig, at novellen er en af mine ældste, som tilmed kun er at finde på min hjemmeside og aldrig har været offentliggjort andre steder. Her er, hvad der står i mailen:

Du skal lige have en takkemail på vegne af de danskstuderende på Moskva Statsuniversitet! Jeg underviser dem, og hold efter hold har allerede i flere år med stor fornøjelse læst din glimrende novelle Undskyld, men har vi ikke mødt hinanden før?, som er supervelegnet til danskundervisning. Ikke bare fordi sproget er tilgængeligt, men fordi den også kommer omkring så mange typiske ting fra et liv levet i Danmark – kollegieboliger, højskoleophold, scorebemærkninger og -klicheer, skilsmisse mm. – og så den underspillede humor og lidt halebidende skæbnemystik oveni – de studerende elsker den!

Du kan læse novellen her: Undskyld, men har vi ikke mødt hinanden før?

Novellen skrev jeg helt tilbage i 1997, mens jeg gik på Danmarks Journalisthøjskole og havde faget Sprog og fortælleteknik på sidste semester. Da jeg i 2008 begyndte at føre mig frem som forfatter og fik min egen hjemmeside, skulle jeg bruge nogle noveller, jeg kunne lægge ud som eksempler, og så fandt jeg Undskyld, men … frem fra harddisken og troede egentlig ikke, at den blev læst. Nu viser det sig i stedet, at den siden har levet sit helt eget liv i Moskva. Verden er i sandhed forunderlig!

De danskstuderende i Moskva har i øvrigt deres egen hjemmeside:
Danmark set fra en by i Rusland