Året der gik 2018: Horrorpris, høst, halloween-novelle og halvmaraton

Set med forfatterøjne er der kun ét problem med mit 2018: Det bliver noget nær umuligt for 2019 at overgå det.

2018 blev året, hvor jeg vandt en pris, udgav min debutroman, udkom på otte forskellige sprog og gennemførte en halvmaraton, omend det sidstnævnte fik et kedeligt efterspil. Men mere om det senere.

Det var i sig selv vildt nok, da min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos blev nomineret til Dansk Horror Selskabs pris Årets danske horrorudgivelse, men det blev endnu vildere, da jeg fik at vide, at den rent faktisk også havde vundet prisen, og at jeg ville få den overrakt på Krimimessen i Horsens.

Hvordan det gik, skrev jeg om i dette indlæg:
Vild weekend: Og prisen går til …

Endelig tid til at høste

Årets andet store højdepunkt var selvfølgelig den længe ventede udgivelse af min debutroman Rød høst, som nåede at være mere end fem år undervejs.

Jeg har skrevet en række indlæg om tilblivelsen af romanen:
Rød høst: Derfor har jeg lånt titlen fra Dashiell Hammett
Rød høst: En smagsprøve
Rød høst: Hvorfor er der vampyrer i min krimi?

Af andre forfatterrelaterede begivenheder kan nævnes, at jeg har stillet op til en oplæsning på Roskilde Bibliotek, et panel om science fiction på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken og et AOF-foredrag i Brøndby om krimi og gys.

Og så handlede årets aprilsnar her på hjemmesiden om, at jeg havde sagt mit job på Dagbladet Roskilde op og nu ville satse på at være forfatter på fuld tid.

Årets aprilsnar: Nu gør jeg det!

Det sker stadig, at jeg møder folk, som rent faktisk tror, at jeg har gjort det …

Årets noveller

Netop hjemvendt fra Krimimessen i Horsens blev jeg kontaktet af en redaktør fra Storytel, som ville høre, om jeg kunne være interesseret i at skrive en novelle til et halloween-projekt? Samtidig havde jeg sagt ja til at bidrage med en novelle til en steampunk-antologi, der skulle udgives i forbindelse med Fantasticon, hvor årets tema var steampunk. Begge havde deadline den 1. juni, så det betød, at jeg fik et meget travlt forår, hvor jeg skrev på livet løs.

Bag murene udkom den 31. oktober, og det specielle ved novellen er, at den kun findes som lydbog og e-bog, samt at den er blevet oversat til engelsk, finsk, hollandsk, polsk, spansk, arabisk og indisk!

Læs mere om arbejdet med novellen her:
Min nye horrornovelle kan høres på otte forskellige sprog

Derudover havde jeg noveller med i følgende antologier i 2018:
Prinsessen på ærten i #moderneeventyr, Forlaget Silhuet
Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7 i De fremmede – Lige under overfladen 13, Science Fiction Cirklen
Engle og støv i Krinoline og kedsomhed – Danske steampunknoveller, Science Fiction Cirklen

Det blev også til et enkelt genoptryk af titelnovellen fra min første novellesamling:
Månebase Rødhætte i Underjordisk himmel – Niels Klim-nominerede noveller, Science Fiction Cirklen

I sidste års gennemgang konstaterede jeg med en vis ærgrelse, at det kun blev til en enkelt medvirken i en antologi i 2017, men man må sige, at jeg fik taget revanche i år. Hvis jeg tæller genudgivelsen af Månebase Rødhætte med, tangerede jeg min rekord fra 2012 med fem udgivne noveller på et år. Jeg kunne faktisk være nået op på seks, hvis ikke Fortællinger fra mørket 3 var blevet udskudt til 2019, men til gengæld har jeg så en udgivelse på listen til næste år.

Hvad angår nyskrevne noveller, var 2018 også et ganske produktivt år. Jeg har allerede omtalt Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7 (2400 ord), Engle og støv (7500 ord) og Bag murene (9700 ord).
Desuden fik jeg skrevet følgende noveller: Må ikke forstyrres (12.600 ord), Manden på første række (1100 ord) og Trold (5700 ord).
Må ikke forstyrres, som er i med ovennævnte Fortællinger fra mørket 3, gik jeg i gang med i 2017 og havde nået 8000 ord ved årsskiftet.
Trold skrev jeg til en novellekonkurrence, der desværre blev aflyst, og her på falderebet er jeg begyndt på en science fiction-novelle, hvor jeg har fået skrevet 3500 ord.

Bagsiden af medaljen

Udgivelsen af min debutroman var ikke den eneste milepæl, jeg nåede i 2018. I september deltog jeg i mit første halvmaratonløb, Copenhagen Half Marathon, og gennemførte i en tid på lidt over to timer, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne lade være med at bryste mig med på de sociale medier og her på hjemmesiden (som i øvrigt havde 10-års jubilæum her i efteråret).

Efterspillet var derimod ikke noget at prale af. Dagen efter løbet havde jeg ondt i min venstre fod, og smerten fortog sig først to-tre dage senere. Derfor ventede jeg 14 dage med at løbe igen og tænkte, det burde være nok hvile. Jeg nåede dog kun 2-300 meter, før smerten i foden vendte tilbage med eftertryk.

Et besøg hos lægen viste, at der heldigvis ikke var tale om et træthedsbrud, men blot en almindelig overbelastningsskade. Desværre betød det, at jeg måtte opgive at stille op i både Friløbet og Eremitageløbet, som jeg ellers har været fast deltager i de seneste fire-fem år. Faktisk var det først for lidt over en måned siden, at jeg kunne begynde at løbetræne igen.

Så hvad kan man lære af det? Sikkert et eller andet om overmod og sin krops begrænsninger, og at det er dumt at melde sig til tre løb, der ligger inden for en måned, når man ikke ved, hvordan det påvirker ens fysik at blive udsat for 21 kilometer på hård asfalt.

Uanset hvad har jeg tænkt mig at fortsætte – både med at løbetræne og skrive. Nu har jeg i løbet af et år fået udgivet en roman og gennemført en halvmaraton, så hvorfor ikke forsøge at gøre det igen? Til forskel fra sidst ved jeg, hvad det kræver af planlægning, og hvad jeg skal undgå at lave af fejl, når det kommer til at skrive en roman. Det med halvmaratonen kommer til at afhænge, hvordan min løbeform er efter sommerferien.