Fredag den 13. – del 2

Det var med en vis nervøsitet, at jeg mødte op pÃ¥ Roskilde Bibliotek fredag den 13. april – og ikke kun pÃ¥ grund af datoen. Som nævnt i mit forrige indlæg havde biblioteket inviteret mig til at læse op fra min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, efter den havde modtaget prisen Ã…rets Danske Horrorudgivelse.

Det var jeg selvfølgelig beæret over, ikke mindst fordi jeg bor og arbejder i Roskilde. Men samtidig meldte tvivlen sig. Ville der overhovedet dukke nogen op til arrangementet? Jeg har før læst op for et publikum, men det har altid været sammen med andre forfattere eller i forbindelse med begivenheder som Fantasticon eller Kulturnatten i København. Jeg havde aldrig prøvet at være eneste navn på plakaten (bogstavelig talt, som billedet her viser).

“Bare der kommer fem,” tænkte jeg, selv om jeg havde svært ved at forestille mig, hvem de skulle være. Min far havde pÃ¥ forhÃ¥nd meldt sin ankomst, men ham ville jeg nødig tælle med i regnskabet, fordi han jo, trods alt, er min far.

Bla bla bla … Foto: Poul Erik Bermann

Men hvordan gik det så? Der kom faktisk fem (udover min far). To af dem var personer, som jeg kendte mit arbejde som journalist på Dagbladet Roskilde, fordi jeg har skrevet om dem flere gange. Én var bibliotekar (men ikke hende, jeg var i kontakt med omkring oplæsningen), og de to sidste var nogle, som jeg ikke havde mødt før, men som dukkede op af ren nysgerrighed. Det lykkedes mig at læse op og tale om mit forfatterskab i lidt over en time, og jeg solgte endda tre eksemplarer af Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, så det endte med at blive en rigtig god oplevelse.

Fem tilhørere er selvfølgelig ikke meget, men jeg havde seriøst set i ånden, at jeg ville komme til at sidde og kukkelure sammen med min far. Jeg mener, en oplæsning på et bibliotek en fredag efter fyraften med en ukendt forfatter, der skriver noget så ukommercielt som horror for voksne? Selv i mine ører lyder det ikke som noget trækplaster, så fem fremmødte er for mig en god begyndelse.

Apropos bibliotek, sÃ¥ var fredag den 13. april ogsÃ¥ dagen, hvor der blev udbetalt bibliotekspenge eller biblioteksafgift, som er den officielle betegnelse. Jeg har fÃ¥et en del af kagen siden 2014, efter jeg kom over minimumsgrænsen pÃ¥ grund af min første novellesamling MÃ¥nebase Rødhætte. De efterfølgende Ã¥r steg beløbet samlet set kun med 1000 kr. – fra 4.700 til 5.700 kr. – men denne gang fik det et ordentlig nøk opad til 7.300 kr. HovedÃ¥rsagen er selvfølgelig, at Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos tæller med i regnskabet for første gang, men det er heller ikke uden betydning, at e-bøger ogsÃ¥ er begyndt at udløse bibliotekspenge.

Jeg har valgt at nævne, hvad jeg modtager, da listen alligevel er offentlig tilgængelig:

Modtagere af biblioteksafgift 2018 (jeg står på side 44 ud af 125, så jeg nærmer mig den øverste tredjedel)

Samlet set har jeg i løbet af de fem Ã¥r modtaget cirka 28.500 kr., hvilket ikke engang svarer til en mÃ¥nedsløn. SÃ¥ nej, jeg har fortsat ingen planer om at sige mit job op – heller ikke selv om det gÃ¥r støt og roligt fremad.