To jubilæer: 15 år som forfatter og 100 afslag

To jubilæer: 15 år som forfatter og 100 afslag

I løbet af denne sommer passerede jeg to milepæle som forfatter. Den ene var, at det var 15 år siden, min første novelle blev udgivet, mens den anden var af mere negativ karakter: Jeg modtog mit afslag nummer 100 fra et engelsksproget magasin.

Himmelskibet nr. 14, sommer 2017.

Min forfatterdebut fandt sted i Himmelskibet nr. 14, som i august 2007 trykte min novelle Fru Jensen og den nydelige mand (der kan læses i sin fulde længde ved at klikke på linket). Jeg har tidligere skrevet om mine andre forfatter-jubilæer, så jeg ser ingen grund til at gentage mig selv:

Læs: Fem år som forfatter
Læs: 10 år som forfatter

De seneste fem år har jeg udgivet min debutroman Rød høst, vundet prisen Årets Danske Horrorudgivelse for min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, skrevet lidt over 20 noveller, og så forsøger jeg på tredje år at få færdiggjort “den svære toer”, dvs. min næste roman.

Ellers er den store forskel siden 2017, at jeg har haft lidt mere held med at blive udgivet på engelsk. For fem år siden kunne jeg berette, at jeg havde modtaget 26 afslag. Det tal er i skrivende stund nu oppe på 105! Til gengæld har jeg inden for de seneste år haft en novelle med i en World Fantasy Award-nomineret antologi og fået antaget og solgt to noveller, så det er da lidt fremskridt …

I anledning af sidstnævnte “jubilæum” vil jeg dele nogle af mine erfaringer med at skrive til det engelsksprogede marked.

Det kræver hård hud og tålmodighed

Som de over 100 afslag med al tydelighed viser, skal man ikke sende sine noveller ind til magasiner, hvis man lader sig slå ud af modgang. Først og fremmest gælder det om ikke at tage et afslag personligt, selv om det godt kan føles en smule demoraliserende, når man for X. gang modtager et standard-afslag (der står typisk noget i retning af “Thanks for letting us read your story. Unfortunately, it is not quite what we are looking for right now”).

Husk at de mest populære magasiner modtager over 1000 noveller om måneden og kun antager en håndfuld af dem, så nåleøjet er ekstremt lille. Jason Sizemore fra Apex Magazine har skrevet om det i indlægget Why Do You Keep Rejecting Me?, hvor han kommer ind på de typiske årsager til, at en novelle bliver afvist, selv om den egentlig er god nok til at blive antaget.

En anden faktor er personlig smag. Bare fordi redaktørerne på et magasin har afvist din novelle, er det ikke sikkert, at de vil gøre det på et andet magasin. Her er det en fordel at kende de enkelte magasiners profil og vide, hvilke type historier de normalt bringer. Nogle gør meget ud af at fortælle, hvilke historier de ønsker (og ikke ønsker), mens andre er mere vage i deres angivelser.

Og når jeg skriver, at det kræver tålmodighed, er det ingen underdrivelse. Jeg har til dato fået antaget to noveller på engelsk, og den ene var Mermaid Remixed, som i løbet af en periode på tre år nåede at blive afvist af 15 magasiner, før James Gunn’s Ad Astra antog den. I nedenstående indlæg har jeg beskrevet dens lange vej, før den endelig udkom i sommeren 2020.

Læs: Havfruer på engelsk

Hvad angår den anden novelle, kan jeg nok først røbe titlen og magasinet i 2023, men der er tale om et amerikansk magasin, der betaler professionel rate, dvs. otte cents per ord. I dette tilfælde var det i 20. forsøg, der var bid, og jeg blev kun ved, fordi jeg ikke fik standard-afslag. To af magasinerne skrev, at novellen var gået videre til næste læserunde, og i det ene tilfælde var det først til allersidst, den blev sorteret fra.

Det gav mig troen på, at novellen nok skulle finde et hjem, og til sidst lykkedes det, selv om ingen var mere overrasket end mig, da jeg lige før sommer fik mailen fra redaktøren om, at den var antaget (især fordi mailen var lige så kortfattet som den, de sender i forbindelse med deres afslag).

Det tager mere tid end forventet

Næsten siden jeg begyndte at udgive noveller, er jeg blevet spurgt, om jeg ikke skulle forsøge mig på engelsk, fordi der er et større marked for science fiction, fantasy og horror? Når folk stiller spørgsmålet, får de det til at lyde som om, det ikke burde være det store besvær for en dansk forfatter at slå igennem i udlandet. Vi danskere er jo forholdsvis gode til engelsk, så vi kan vel bare køre teksten gennem Google Translate og så rette den til, ikke?

Og nej, så enkelt er det ikke (tro mig, jeg har faktisk prøvet). De fleste danskere overser, at selv om vi er bedre til at tale engelsk end mange andre lande, så er det ikke ensbetydende med, at vi er i stand til at skrive korrekt engelsk.

Der gik et stykke tid, før jeg forstod, hvorfor sproget i mine noveller føltes forkert på engelsk, selv om der umiddelbart ikke var noget i vejen med oversættelsen. Fejlen var, at jeg havde oversat for direkte. Ofte er jeg nødt til at bryde sætningerne op og bytte om på leddene, før det lyder rigtigt.

Et eksempel: En halv karton mælk og en dåse tør torskerogn, der er blevet glemt bagest i et køkkenskab, er alt, hun har at tilbyde, men det lader katten til at være mere end tilfreds med. Mens hun ser den glubsk fortære sit måltid, modtager hun en besked på
sin telefon.

Og her er så den engelske udgave: All she has to offer the cat is half a gallon of milk and an expired can of cod roe, which she dugs out from the back of the cupboard, but her new guest seems more than satisfied. While watching it devour the meal, a message appears on her phone.

En anden fælde er grammatikken. Der er små, men afgørende forskel på amerikansk-engelsk og britisk-engelsk (forskellige stavemåder og udtryk), så det er godt at vide, hvor magasinet er fra. Er det for eksempel realize (USA/Canada) eller realise (UK/Australien)? Endelig er der kommareglerne, som jeg må indrømme, at jeg stadig ikke har fået styr på, men her er der hjælp at hente i stavekontrollen i Word, hvis man har adgang til Office-pakken (husk at sætte sproget til engelsk).

Oversætte fra dansk eller skrive direkte på engelsk?

“Donation” i The Valancourt Book of World Horror Stories Vol 1. blev oversat af redaktøren, som også selv henvendte sig til mig for at høre, om jeg ville bidrage til antologien.

Hovedparten af mine noveller på engelsk er nogle, jeg selv har oversat fra dansk, men jeg har også prøvet at få andre til at oversætte (Donation i The Valancourt Book of World Horror Stories vol. 1 blev oversat af den ene af redaktørerne), mens Mermaid Remixed er skrevet på engelsk og ikke findes på dansk.

Men uanset om jeg oversætter fra dansk til engelsk eller skriver direkte på engelsk, er resultatet det samme: Det tager mig mindst tre gange så lang tid, som hvis jeg skulle skrive en novelle på dansk. Mine noveller på engelsk er uden tvivl dem, jeg har gennemgået flest gange og har rettet igen og igen, fordi jeg hele tiden finder sætninger, der har en “forkert” klang, eller hvor der er brug for en anden formulering eller et andet udtryk.

Sjovt nok ender de engelske udgaver af mine noveller altid med at være kortere end de danske, fordi oversættelsen fungerer som en ekstra redigeringsrunde, hvor jeg får fjernet endnu mere overflødigt. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at jeg får skåret 1000-2000 ord fra. Flere af de engelsksprogede magasiner foretrækker desuden noveller på under 5000 ord, så det er yderligere en grund til at skrive kortere.

Det internationale marked er ganske rigtigt større for de fantastiske genrer, men det er konkurrencen også, og flertallet af konkurrenterne har yderligere den fordel, at de har engelsk som deres modersmål. På den anden side er der i disse år stor fokus på, at magasinerne skal indeholde historier fra andre lande end dem, der traditionelt har været repræsenteret, så vejen til udgivelse for forfattere fra ikke-engelsktalende lande er trods alt blevet kortere end før.

Hvordan kommer jeg i gang?

Markedet for engelsksprogede genrer-magasiner kan ved første øjekast forekomme uendelig stort og uoverskueligt. Det er det også, men heldigvis finder der steder på nettet, som kan hjælpe med at danne et overblik – ikke mindst fordi mange magasiner kun tager imod noveller i begrænsede perioder (i nogle tilfælde kun en gang om året, mens enkelte magasiner har været lukket for indsendelser i op mod to år).

De to mest kendte sider er Ralan.com og The Submission Grinder. Førstnævnte drives af Ralan Conley, en amerikansk forfatter som bor i Danmark, og er den mest overskuelige, selv om hjemmesiden ikke ser ud til at have ændret udseende, siden den blev oprettet i 1996. The Submission Grinder er til gengæld mere omfattende, hvad angår antallet af magasiner, og indeholder præcise oplysninger om, hvor lang tid de er om at svare.

Tommelfingerreglen er, at jo større magasinet er, jo kortere tid holder de på din novelle (de har flere folk til at læse de historier, der kommer ind). Selv om det i første omgang kan føles øv at modtage et afslag allerede dagen efter, man har indsendt sin novelle, opdager man snart, at det har sine fordele.

Det er værre, når et magasin er flere måneder om at svare, for i den tid er din novelle i realiteten “låst”, da de fleste magasiner har en regel om, at de ikke vil have, man indsender den samme historie til flere markeder samtidig. Derfor lærer man at værdsætte værdien af et hurtigt afslag, så man kan komme videre til det næste magasin. Rekorden for hurtige afslag er i øvrigt for mit vedkommende fire timer og 24 minutter, og pudsigt nok skete det for den novelle, som jeg fik solgt før sommerferien.

Læs instrukserne

En sikker måde at blive hurtigt afvist på er, hvis det skinner igennem, at man ikke har gjort sig den umage at læse magasinets anvisninger (guidelines) om, hvordan de ønsker novellerne indsendt. Det er selvfølgelig fint, hvis man er så overbevist om sin egen genialitet, at man føler sig undtaget fra reglerne, men redaktørerne vil logisk nok tænke, at hvis vedkommende har så svært ved at følge nogle enkle retningslinjer, hvordan bliver det så ikke under redigeringsarbejdet?

Langt de fleste magasiner foretrækker Standard Manuscript Format, der findes i to udgaver: Classic Manuscript Format eller Modern Manuscript Format. Der er dog også magasiner, som kører med deres helt egen formater, så det gælder om at læse anvisningerne grundigt. Men selv med Standard Manuscript Format kan der være forskelle. Nogle magasiner vil for eksempel have, at man skriver sin navn og adresse på manuskriptet, mens andre ønsker, at forfatteren skal være anonym, så ens navn slet ikke optræder på siderne.

Heldigvis er de dage forbi, hvor man var nødt til at printe sit manuskript ud og bruge en formue på porto, hvis man skulle sende sin novelle til et magasin i USA eller England (jeg har dog en enkelt gang prøvet det med Interzone tilbage i 2012). I dag skal alle noveller indsendes elektronisk, og de fleste steder anvender et system kaldet Moksha, hvor man uploader sin tekst. Der findes dog også magasiner, som hellere vil have, at man mailer dem novellen som vedhæftet fil eller kopierer teksten ind i deres eget system.

Og så er der det famøse cover letter, dvs. et følgebrev, som de fleste magasiner ønsker, selv om de stort set alle siger, det ikke har den store betydning. Nogle er så venlige at angive, hvad man bør skrive i sit følgebrev, og hvad man bør undgå. Her er Strange Horizons bud: How to Write a Cover Letter.

Sidst, men ikke mindst, kan man gøre sig selv den tjeneste at læse det magasin, man har tænkt sig at sende sin novelle til – om ikke andet for at se om den overhovedet passer til magasinet. Det giver for eksempel ingen mening at sende sin fantasy- eller horror-novelle til et rendyrket science fiction-magasin som Analog, men der kan også være mindre nuancer. Et fantasy-magasin som Beneath Ceaseless Skies er kun interesseret i historier, som foregår i en “secondary world”, dvs. verdener der er anderledes end vores. Så de er ikke interesseret i urban fantasy eller fantasy-noveller, der udspiller sig i vores nutidige verden tilsat enkelte fantastiske elementer (for eksempel elverpiger).

Apropos det at læse magasiner …

Månedens anbefalinger

Jeg er kommet bagud med at anbefale noveller, jeg har fået læst, så her er en håndfuld af de bedste fra sommeren:

I marts helligede jeg mine anbefalinger til Isabel J. Kim, en ny forfatter, som var begyndt at gøre sig bemærket med flere fremragende noveller. Nu har hun fået udgivet yderligere to noveller, hvoraf den bedste er You, Me, Her, You, Her, I (Strange Horizons, juni 2022) om en ung kvinde, der omkommer i en ulykke, hvorefter hendes familie får lavet en kopi af hende. Det tager dog tid at få genskabt hjernen, så for at holde kroppen aktiv bliver den udstyret med en midlertidig hjerne, og det er gennem denne bevidsthed, at historien bliver fortalt.

Isabel J. Kims anden nye novelle er Termination Stories for the Cyberpunk Dystopia Protagonist (Clarkesworld, juli 2022). Som titlen antyder, er der tale om en meta-cyberpunk historie (hovedpersonen omtales kun som “Cool and Sexy Asian Girl”), men den er nok også lidt for meta efter min smag. Faktisk var der et par andre noveller fra Clarkesworlds juli-nummer, som jeg var mere begejstret for:

Suzanne Palmer: The Sadness Box
Palmer har netop vundet en Hugo for en anden Clarkesworld-novelle, Bots of the Lost Ark, der er en fortsættelse til hendes ligeledes Hugo-vindende The Secret Life of Bots. Denne historie handler også om en robot, men foregår ikke i rummet, men på Jorden i en halvdystopisk verden, hvor krigen lurer i horisonten. Hovedpersonen er en dreng, som bruger en AI, hans opfinder-far har designet, til at redde sig selv og sin familie. Et forfriskende træk ved novellen er, at den skildrer, at drengen har et bedre forhold til sin stedfar og stedsøster end til sin far.

Xiu Xinyu: The Strange Girl
En af den slags noveller, man læser til ende, hvorefter man begynder forfra, fordi slutningen får en til at se historien med nye øjne. Et par venter deres første barn, og mandens familie truer med at melde deres ankomst for at hjælpe til. Samtidig krydsklippes der til en jeg-fortæller, der beskriver sin opvækst hos sin bedstemor, fordi hendes forældre sad i fængsel for en forseelse, hvis karakter først står klar for læseren til sidst.

S.B. Divya: Two Hands, Wrapped in Gold (Uncanny Magazine, maj/juni 2022)
En ret så original fortolkning af eventyret om Rumleskaft. I dette tilfælde handler det om en indisk dreng med magiske evner, som ender i Bayern i Tyskland, hvor ingen (med en enkelt undtagelse) kan udtale hans navn Rampalalakshmicharan, som bliver til ja, gæt selv. Historien forklarer også, hvorfor han forlanger den førstefødte fra den unge pige, han hjælper med at spinde guld.

Garth Nix: The Sisters of Saint Nicola of The Almost Perpetual Motion vs the Lurch (Tor.com, juli 2022)
Hvis en steampunk-historie om videnskabs-nonner, der bekæmper invaderende maskiner fra Mars, lyder som din kop te, så er det bare om at kaste sig over denne underholdende fortælling.

R J Theodore: The Application of Strawberry Lip Gloss in a Low-Gravity Environment (Lightspeed Magazine, september 2022)
Underholdningsværdien er også høj i denne kulørte space opera-novelle om en dusørjæger, der skal agere barnepige for en rigmandsdatter, som viser sig at have uventede evner, da en opgave går helt galt.