All work and no play …

All work and no play …

Det har været et travlt efterår rent arbejdsmæssigt, så der har ikke været megen tid til at lege forfatter de seneste måneder, men lidt er det da blevet til. Den største nyhed er, at jeg har en novelle med i horror- og weirdforlaget Read.Die.Repeats kommende Alice i Eventyrland-antologi, der er sat til at udkomme i første kvartal af 2023.

Read.Die.Repeat udgiver normalt et magasin, men forsøger sig denne gang med en antologi for at komme bredere ud på bibliotekerne. Mit bidrag har titlen Filmdrømme og er på cirka 7800 ord. Novellen, som jeg skrev færdig i min sommerferie, handler om en filmanmelder, hvis drømme begynder at optræde som scener i helt nye film.

Mod alle odds fik jeg også indsendt en novelle til forlaget Krabats solarpunk-novellekonkurrence, men det vil være noget af en bedrift, hvis den kommer med i antologien. Ikke alene har Krabat modtaget hele 121 bidrag(!), men min novelle endte med at blive skrevet i huj og hast lige op til deadline, efter at jeg først havde droppet tanken om at deltage på grund af manglende tid.

Derudover har jeg underskrevet to kontrakter. Den ene er for en oversættelse, som jeg ikke kan fortælle så meget om endnu, mens den anden er for forlaget Ildanachs fantasy-antologi Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster, der indeholder min novelle Prinsesse på eventyr. Ildanach forventer, antologien udgives en gang i foråret 2023.

Hvad angår mit forrige indlæg om at skrive noveller på engelsk og indsende dem til udenlandske magasiner, kan jeg oplyse, at jeg nu er oppe på 108 afslag. Et af dem var til en novelle, som ifølge redaktørerne nåede helt frem til sidste runde, før den blev sorteret fra. Det er selvfølgelig mere opmuntrende end at modtage et standard-afslag, men det var alligevel svært ikke at bande indvendigt, da mailen kom.

BogForum og Blodig Weekend

Alt har dog ikke kun været surt slid. I denne måned nåede jeg at lægge vejen forbi både BogForum og Blodig Weekend og undgik tilmed at føje alt for meget til min bunke af ulæste bøger og usete film.

På BogForum købte jeg to romaner af den japanske forfatter Sayaka Murata, Convenience Store Woman og Earthlings, som jeg allerede har læst, da de er behageligt korte. Begge er fascinerende fortællinger, der placerer sig i gråzonen mellem realisme og fantastik og har hovedpersoner, som føler, de ikke er som andre mennesker og er yderst bevidste om det.

Nogen vil sige, at hovedpersonerne har psykopatiske og sociopatiske træk, men i romanerne giver det sig udtryk i, at de forsøger at fremstÃ¥ som “normale” mennesker og passe ind i samfundet ved at afkode, hvad andre gør.

Pudsigt nok havde jeg lige læst en interessant artikel pÃ¥ BBC om netop det emne, What it’s like living as a female psychopath, og ved yderligere et tilfælde har kunstmuseet Louisiana lige lagt et nyproduceret interview med Sayaka Murata pÃ¥ YouTube:

Blodig Weekend bød ogsÃ¥ pÃ¥ historier om mennesker, der kan siges at være ude af trit med resten af menneskeheden. Jeg fik set fem film i Empire Bio løbet af weekenden, hvor eneste minus var, at programmet var lagt sÃ¥ tæt, at jeg om lørdagen hverken havde tid til at udforske Collector’s Market eller fÃ¥ noget at spise mellem filmene.

Daughter (Corey Deshon, 2022) var den første film, jeg så, og den endte faktisk med at være den mest vellykkede af de fem. En ung kvinde (Vivien Ngô) bliver kidnappet og tvunget til at spille rollen som storesøster i en familie, hvis overhoved (Casper Van Dien fra Starship Troopers) er overbevist om, at sønnen er udset til at forhindre verdens undergang. Langsomt fortalt, men intens, og de grynede billeder er med til at understøtte fornemmelsen af, at det ikke er til at sige, om filmen foregår i 90erne eller i dag.

Næstbedst var Earwig, som er den franske instruktør Lucilie Hadzihalilovics første engelsksprogede film. Ikke at det gør den store forskel, for lige som hendes forrige film, Evolution fra 2015, indeholder den meget lidt dialog (den første halve time er nærmest ordløs), og i stedet er det billederne og atmosfæren, som bærer den kryptiske handling. En flot og underligt dragende film, der stiller flere spørgsmål, end den giver svar, så folk med hang til plot og forklaringer bør nok holde sig på lang afstand.

To skuffelser: Den canadiske Dark Nature – en feministisk blanding af Udflugt med døden og The Descent – begyndte lovende, men for bogstavelig talt vild undervejs, mens den seneste filmatisering af Charlotte Perkins Gilmans The Yellow Wallpaper var decideret søvndyssende.

Blodig Weekend bød ogsÃ¥ pÃ¥ et gensyn med Lucio Fulcis The Beyond (pÃ¥ dansk Woodoo – rædslernes hotel) fra 1981, som jeg allerede har pÃ¥ dvd, men ikke havde oplevet pÃ¥ et stort lærred før. Desuden var den italienske skuespiller Cinzia Monreale, der har rollen som den blinde Emily i filmen, til stede for at svare pÃ¥ spørgsmÃ¥l.

Blodig Weekend 2022: Cinzia Monreale interviewes af Lucio Fulci-eksperten Jesper Mørch.

MÃ¥nedens anbefalinger

Der er kommet en ny novelle i Lavie Tidhars serie om vampyrdommeren Judge Dee og hans hårdtprøvede hjælper Jonathan, og så er alt jo godt. Men hvis jeg skal være helt ærlig, foretrækker jeg denne gang en anden af hans nye noveller, The Portal Keeper, hvor fortælleren er en vogter af en portal til andre verdener.
Lavie Tidhar: Judge Dee and the Mystery of the Missing Manuscript (Tor.com, november 2022)
Lavie Tidhar: The Portal Keeper (Uncanny, september/oktober 2022)

Rich Larson: Quandary Aminu vs The Butterfly Man (Tor.com, september 2022)
Cyberpunk-inspireret actionfortælling, som udmærker sig ved at foregÃ¥ i Nuuk i Grønland – selv om der i dette tilfælde er tale om et Grønland, der er sÃ¥ forandret, at selv de færreste grønlændere nok vil kunne genkende stedet.

Til sidst tre noveller, som alle kommer fra de seneste numre af Clarkesworld Magazine:

Ken Liu: Timekeepers’ Symphony (Clarkesworld, september 2022)
Selv om det mere er en samling mini-essays end en egentlig novelle, formÃ¥r Ken Liu at skabe a sense of wonder med sin undersøgelse af “tid”, blandt andet med beretningen om hvordan den nuværende definition af et sekund blev til i 1967.

Jared Oliver Adams: Rondo for Strings and Lasergun (Clarkesworld, oktober 2022)
Meget kan nås på kun 1200 ord, så som at fortælle om et musikalsk vidunderbarn, hvis karriere bliver slået ud af kurs, så hun ender med at gå i krig som pilot og bekæmpe rumvæsener. Titlen siger faktisk det hele.

Isabel J. Kim: Calf Cleaving in the Benthic Black (Clarkesworld, november 2022)
Det er godt at se, at jeg ikke er den eneste, som er stor fan af Isabel J. Kim. For nylig vandt hun en Shirley Jackson Award for sin novelle You’ll Understand When You’re a Mom Someday (Khoreo, oktober 2021), og tilfældet ville, at Clarkesworld samtidig bragte en ny fremragende novelle af hende. Calf Cleaving in the Benthic Black følger en duo, som er rummets svar på skraldere, der gør deres livs fund, da de støder på et dødt generationsskib. Men da de gennemgår skibet, opstår der et moralsk og etisk dilemma, der bringer deres venskab i fare.

PS Overskriften på dette indlæg er taget fra et Lucky Luke-album, der oprindeligt hed Pyskopater på slap line, men blev ændret til Psykopater på slap line, da det blev genudgivet i 2001.