Fantasticon og de fantastiske fem

Fantasticon og de fantastiske fem

Meget tyder på, at jeg kommer til at sætte en ny rekord i år. For hvis alt holder stik, bliver 2021 året, hvor jeg for første gang har noveller med i fem forskellige antologier. Den nuværende rekord er fire og deles af 2018, 2014, 2013 og 2011, så det er lidt af en grænse, der brydes.

Indtil videre har to af novellerne set dagens lys: Billigt hotel fra Evolution – Lige under overfladen 15, der udkom i februar, og Skjoldmøen og uhyret fra Fantastiske fabulationer 1, der ankom i august.

Fra ude til inde

Den næste, der følger, er Manden på første række, som er med i Indenfor, der er sat til at blive udgivet den 15. oktober. Hvis antologiens titel lyder bekendt, så er det fordi, der er tale om en søsterudgivelse til antologien Udenfor, som forlaget Brændpunkt udgav sidste år.

Udenfor skulle være udkommet på Bogforum, men det fik corona som bekendt spændt ben for, og i det hele taget var det svært at gøre reklame for bogen, selv om nogle af os gik sammen om en udendørs bogreception.

Tilbage i marts spurgte Brændpunkt derfor de 24 forfattere fra Udenfor, om de ville være med i en ny antologi med temaet “Indenfor”, og det sagde næsten alle ja til. Udover det modsatrettede tema er en anden forskel, at novellerne højst måtte være på 2500 ord. Normalt vil det være en stor udfordring for mig at skrive så kort, men Manden på første række er faktisk på under det halve, nemlig 1100 ord.

Elverpige og krokodille

Årets fjerde antologi bliver Noget er på vej fra Forlaget Krabat, der udkommer på Bogforum den 6. november. De 24 noveller tager alle udgangspunkt i den danske og nordiske folketro, og mit bidrag E. Høj handler om en elverpige, der forsøger at overleve i den moderne verden.

Det efterlader Enter Darkness’ Pulp Horror Fiction-antologi som den ubekendte faktor i regnskabet. Min dræberkrokodille-novelle Døden i kloakken blev antaget tilbage i januar, men tiden må vise, om den når at blive udgivet, inden 2021 rinder ud. Jeg har i hvert fald modtaget den første korrektur, så jeg krydser stadig fingre.

Nu får fem noveller det til at lyde som om, jeg har været vanvittig produktiv i år, men tallene lyver. Billigt hotel skulle være udkommet i efteråret 2020, men blev forsinket, og Døden i kloakken blev også skrevet sidste år. Manden på første række er en novelle, jeg oprindelig skrev i 2018 og derefter lagde til side, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med den. Men så kom Brændpunkt på banen med Indenfor, og den passede perfekt ind i temaet efter lidt finpudsning.

Det efterlader Skjoldmøen og uhyret og E. Høj som de reelt eneste nye noveller fra i år. Derudover har jeg mest brugt året på at skrive på min roman, som nu er på over 72.000 ord og dermed er længere end min debutroman Rød høst, som er på cirka 66.000 ord. Og så har jeg nørklet videre med at skrive, oversætte og indsende noveller på engelsk, men desværre uden det store held (jeg nærmer mig afslag nr. 90).

Fantasticon 2021 havde weird som tema. På billedet ses fra venstre Jesper Rugård, Laura Mauro, Anne-Marie Vedsø Olesen og A. Silvestri i en paneldiskussion i Serapion-ordenens store sal om at skrive “weird” fiktion.

Er jeg en “weird” forfatter?

Den første weekend i september bød på Fantasticon, der vendte tilbage efter sidste års virtuelle udgave. Det var min første Fantasticon siden 2018, da jeg i 2019 var på skrivekursus i Grækenland, da det års con fandt sted.

Jeg var på programmet to gange: En paneldiskussion om New Weird-genren sammen med Niels Dalsgaard, Stig W. Jørgensen, Jane Mondrup og den britiske æresgæst Laura Mauro, og så blev jeg interviewet om mit forfatterskab af min forfatterkollega A. Silvestri.

Jeg forsøger at forklare mig over for A. Silvestri. Foto: Spritt Schapiro

Han havde gjort sig den ulejlighed at genlæse min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos og gjorde en interessant observation. Første gang læste han den som en horrorsamling – ikke urimeligt når den blev kåret til Årets Danske Horrorudgivelse – men i denne omgang tog han “weird”-brillerne på og opdagede, at flere af novellerne også fungerede set gennem det filter.

Så måske er jeg i virkeligheden mest af alt en “weird” forfatter. Jeg blander ofte genrerne, og da jeg i sin tid begyndte denne blog, hed den faktisk Sære fortællinger, fordi hjemmesider og især blogs dengang havde titler i stedet for at hedde noget så kedeligt som larsahn.dk