En skjoldmø kommer ind på en kro …

Skjoldmøen og uhyret er titlen på min novelle, der er med i forlaget Ildanachs nye fantasy-antologi Fantastiske fabulationer 1. Her er forlagets beskrivelse af handlingen: Skjoldmøen Svana hyres af et lille samfund til at redde deres unge kvinder fra et glubsk uhyre, men ikke alt er hvad det lader til. End ikke Svana.

Læs et uddrag af novellen her

Skjoldmøen og uhyret er faktisk min tredje novelle, hvor skjoldmøen Svana Slagteren har en af hovedrollerne, men til almindelig beroligelse er den skrevet, så den kan læses som en selvstændig historie, der ikke kræver kendskab til de øvrige noveller. Læsere, der har adgang til alle tre noveller, vil måske bemærke visse fællestræk og vil fange de små referencer til de andre indslag i serien.

Frem til den 1. november 2021 er det i øvrigt muligt at få 20 procent rabat på Ildanachs udgivelser ved at bruge koden antologihjul21.

Skjoldmøer (2011)

Svana Slagteren optrådte første gang i novellen Skjoldmøer, som var med i Bag Adonais spejl, der indledte forlaget Kandors antologiserie Ny dansk fantasy. Bogen udkom i 2011, så Svana har 10-års jubilæum, men det var nu ikke derfor, jeg besluttede mig for at skrive en ny novelle med hende. Det var først bagefter, det gik op for mig, at hun fylder rundt i år.

I Skjoldmøer deler Svana hovedrollen med en anden skjoldmø, Ingvild Enøje, som hun opsøger i dennes kro. Min idé med novellen var at tage udgangspunkt i den klassiske westernscene, hvor en aldrende revolvermand bliver konfronteret i en saloon af en yngre kollega, men i dette tilfælde er de udskiftet med to kvindelige krigere med masser af ar på krop og sjæl.

Med andre ord er det en ældre udgave af Svana Slagteren, vi møder her, men vi ser hende også som helt ung pige, inden hun slog ind på sin fremtidige levevej.

Svana Slagteren (2014)

Kandor nåede kun at udsende fire antologier i Ny dansk fantasy-serien, og jeg havde noveller med i tre af dem, hvoraf den sidste var min anden Svana-novelle, Svana Slagteren, der kan læses i Prisen på magi fra 2014. Ind imellem var der Til deres dages ende, der blev titelnovellen i andet bind af Ny dansk fantasy i 2012 og ikke har noget med Svana at gøre.

Men hvad så med Ny dansk fantasy 2013? Den forsøgte jeg skam at komme med i, men blev afvist. Faktisk indsendte jeg en tidligere udgave af Svana Slagteren til den antologi, der fik titlen Mestertyvens sidste ønske. Det specielle ved det bind var, at det var det eneste i serien, hvor Kandors stifter Nikolaj Højberg ikke var redaktør, fordi han, formentlig på grund af arbejdspres, gav opgaven til en anden.

Svana Slagteren faldt tilsyneladende ikke i denne redaktørs smag, og jeg bilder mig selv ind, at det var hans tab. Jeg kan dog ikke helt afvise, at en anden årsag kan være, at jeg havde fået den ulyksalige idé at indlede hvert afsnit med citater fra fiktive slægtskrøniker, heltekvad og (host) digte.

Året efter var Nikolaj Højberg tilbage som redaktør, og jeg spurgte, om det var i orden, hvis jeg indsendte den samme novelle igen i en omskrevet udgave – denne gang uden digte og sange? Det sagde han ja til, og således udkom anden del i sagaen om Svana endelig på tryk med et års forsinkelse.

Svana Slagteren er historien om, hvordan Svana blev til Svana Slagteren, men denne gang er inspirationskilden en anden klassisk beretning, nemlig Dashiell Hammetts Rød høst. Hvis titlen lyder bekendt, så er det fordi, jeg tyvstjal den og dele af plottet til min debutroman. Jeg er dog ikke den eneste, som har gjort dette, for handlingen genbruges også i film som Akira Kurosawas Livvagten (Yojimbo), Sergio Leones A Fistful of Dollars og Walter Hills Last Man Standing, hvor en mystisk fremmed ankommer til en by og får lavet rav i den med sin blotte tilstedeværelse.

Skjoldmøen og uhyret (2021)

Gennem årene har jeg med jævne mellemrum tænkt på at vende tilbage til Svana, men da Ny dansk fantasy-serien stoppede, forsvandt samtidig markedet for fantasy-noveller (hvis der da overhovedet var ét til at begynde med), og det genopstod reelt først, da Ildanach indkaldte til det, der er blevet til Fantastiske fabulationer.

Til gengæld har der været langt mere bud efter noveller inden for science fiction og horror, så da forlaget Enter Darkness annoncerede sin Pulp Horror Fiction-antologi, var min første indskydelse at lave en Svana-novelle, for hvad er mere pulp end en skjoldmø? Jeg gik dog væk fra idéen igen, da jeg havde svært ved at gøre historien rigtig uhyggelig. Det føltes som om, jeg ville påtvinge Svana en genre, der ikke var hendes. I stedet skrev jeg Døden i kloakken, for er der noget, der skriger “pulp” og “horror”, må det være store dræberkrokodiller.

Men så Ildanach annoncerede sin fantasy-antologi, og da jeg allerede var begyndt på en fantasy-novelle med arbejdstitlen Svana 3, kunne jeg lige så godt fortsætte. Resultatet blev Skjoldmøen og uhyret, og som titlen antyder, er historien inspireret af Skønheden og udyret, men også af eventyr som Blåskæg, Tornerose, Rapunzel og lignende fortællinger, hvor unge kvinder holdes indespærret på et slot. Set i bakspejlet virker titlen ret oplagt, men det var først, da jeg nærmede mig slutningen, at det slog mig, at det selvfølgelig var det, novellen skulle hedde.

Selv om jeg føler, Svana ikke passer ind i gysergenren, er Skjoldmøen og uhyret stadig den af de tre noveller med flest horrorelementer (Blåskæg-referencen er et hint), og den beskriver også hendes første møde med det overnaturlige – noget som i øvrigt er helt fraværende i de to andre noveller. Rent kronologisk har vi med en Svana at gøre, som er langt mere erfaren end hende, som optræder i Svana Slagteren, men mindre desillusioneret og livstræt end hende, som dukker op i Skjoldmøer.

Fortsættelse følger?

Kommer der flere Svana-historier? Jeg kan sagtens forestille mig at skrive videre i hendes univers, men det kræver, at der er interesse for at udgive fortællingerne. Som det antydes i novellerne, fører hun en begivenhedsrig tilværelse med masser af eventyr, så der er nok at tage fat på.

Efter at have skrevet tre noveller med hende synes jeg samtidig, jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvad det er for en slags historier, jeg vil fortælle med Svana, og hvad det er, jeg kan lide ved hende.

  1. Novellerne har vist sig at handle om at være kvinde i et fag og en verden domineret af mænd.
  2. Selv om Svana er kendt og frygtet for sine evner som skjoldmø, er hun faktisk ikke nogen overmenneskelig kriger a la Red Sonja eller Lagertha fra Vikings. Hun klarer sig typisk igennem sine eventyr på en blanding af held, overlevelsesinstinkt og hjælp fra andre.
  3. Hun går ikke af vejen for at udnytte sit ry som en skånselsløs dræber, så folk bliver bange og lader hende være i fred. Hun bruger det også skamløst som sit cv, når hun søger arbejde.
  4. Indtil videre er historierne altid begyndt i en kro, men regler er jo til for at blive brudt …