Tal endelig under filmen

Tal endelig under filmen

Jeg hader folk, som taler under filmen i biografen. Eller rettere, det gjorde jeg.

Forstå mig ret, jeg synes stadig ikke, det er særlig fedt, når folk knevrer løs under filmen eller sidder med deres telefon fremme, så man får lyset fra deres skærm i øjnene, men jeg føler ikke længere trang til at bede dem om at holde kæft eller til at flå mobilen ud af deres hænder og kyle den ud i mørket.

Årsagen er, selvfølgelig, corona-pandemien. Jeg er typen, der plejer at gå i biografen over 50 gange om året, men i 2020 blev det kun til det halve, og i år har jeg indtil videre fået set 20 film på det store lærred. Så i de måneder, hvor biograferne måtte holde lukket, sad jeg og savnede at sidde i en sal og mærke lyset blive dæmpet, før filmen gik i gang.

Jeg tog mig endda i at savne de irriterende typer, der smÃ¥sludrer under filmen, som om de er de eneste i rummet, fordi det trods alt ville betyde, at jeg var tilbage i biografen (jeg har det i øvrigt pÃ¥ samme mÃ¥de med folk, som snakker under koncerter – snak bare løs, bare lad mig komme til livemusik igen).

Manden på første række

Og hvorfor nu al den snak om biografer? Fordi min novelle Manden på første række fra Forlaget Brændpunkts antologi Indenfor kan ses som min reaktion på at savne at gå i biografen så meget, at jeg er villig til at acceptere forstyrrende elementer i salen.

Det ironiske er, at den oprindelige udgave af Manden på første række blev skrevet i 2018, længe før nogen havde hørt om coronavirus eller havde forestillet sig, at hele verden kunne blive lukket ned. Faktisk skrev jeg den til en novellekonkurrence, som Roskilde Bibliotek stod bag, hvor teksten højst måtte fylde to A4-sider. Novellen vandt ikke, og så lå den ellers bare på min harddisk.

Der blev den liggende, indtil Brændpunkt i marts skrev til forfatterne fra antologien Udenfor og spurgte, om vi ville medvirke i endnu en antologi, men denne gang med temaet “Indenfor”? Mit bidrag til Udenfor var novellen Trold, som blev skrevet til en antologi, der aldrig blev til noget, sÃ¥ da jeg fik henvendelsen fra Brændpunkt, tænkte jeg straks pÃ¥ Manden pÃ¥ første række – ogsÃ¥ fordi forlaget kun ønskede noveller pÃ¥ max. 2500 ord (til sammenligning er Trold pÃ¥ næsten 6000 ord).

Da jeg kiggede på Manden på første række igen, var det fristende at gøre den længere, men jeg syntes, den var passende, som den var, så det blev kun til nogle mindre ændringer, og derfor er den stadig på små 1100 ord, svarende til tre en halv side i den trykte udgave. Det gør den samtidig til den korteste novelle, jeg indtil nu har fået publiceret.

Indenfor udkom den 15. oktober og har allerede fået en håndfuld positive anmeldelser:
Pleasejustletmeread
Bogvægten
Lineraturen
Forfatterspire og anmelder Marisa Søby

Der er ogsÃ¥ kommet en lektørudtalelse, som er lidt mere lunken i sin bedømmelse (“Novellerne er lige til at gÃ¥ til, men af lidt varierende kvalitet”), men Manden pÃ¥ første række er faktisk en af dem, der bliver omtalt i beskrivelsen.

Noget er på vej

I mellemtiden er Forlaget Krabat for alvor begyndt at varme op til udgivelsen af antologien Noget er på vej, der indeholder min novelle E. Høj.

Forsiden kan ses her til højre, og illustrationen er lavet af Morten Krebs.

Noget er på vej udkommer lørdag den 6. november, mens der er Bogforum i Bella Center. Der er bogreception og fælles signering på forlagets stand klokken 14-15.

Jeg har fået en forfatterprofil på Krabats hjemmeside, og forlaget har lagt forfatterpræsentationer ud på de sociale medier.

Krabat har også fået lavet en bogtrailer:

PS Billedet i toppen af indlægget er en af de få selfies, jeg har taget. Det stammer fra 2019, hvor jeg var inde for at se Knives Out i City 2 og havde salen for mig selv. Så vidt jeg husker, kom der faktisk nogen, efter jeg havde taget billedet, så jeg endte ikke med at se filmen alene (hvilket jeg faktisk har prøvet et par gange).