Langt ude i storbyen

Langt ude i storbyen

Ellepigerne er meget smukke væsner med lys hud og langt, korngyldent hÃ¥r. De kunne faktisk ligne mennesker, men deres ryg er hul og rÃ¥dden som et udgÃ¥et træ. 
Troldfolk.dk

Det var sætninger som denne, der inspirerede mig til novellen E. Høj, som er med i forlaget Krabats nye antologi Noget er på vej. For hvad nu, hvis man var en ellepige, som levede blandt nutidens mennesker og skulle passe på med, hvad for noget tøj man havde på, når man gik ud? Hvordan ville et gammelt væsen klare sig i vores moderne og højteknologiske verden med al dens støj, forurening og elektriske lys? Og hvem ville være i stand til at håndtere den slags forandringer?

En anden inspirationskilde var selvfølgelig Krabat selv, som udskrev novellekonkurrencen om nordisk folketro og satte tankerne i gang. De modtog 105 bidrag og havde i første omgang kun planlagt at vælge 10, men endte med at antage 24 noveller fra 23 forfattere (Alexandra Vinther har to noveller med).

Alligevel kom det bag på mig, hvor meget Krabat har gjort ud af udgivelsen, da jeg så det færdige resultat ved receptionen på årets BogForum. Noget er på vej er nemlig et digert værk på over 400 sider i stift bind og en vægt på 900 gram, så mine fem frieksemplarer vejede godt til i rygsækken, skal jeg hilse at sige!

Receptionen gav desuden mulighed for at fÃ¥ hilst pÃ¥ flere af de andre forfattere i antologien, hvoraf hovedparten var nye for mig. Gudrun Østergaard og Teddy Vork har jeg delt sider med flere gange, Mariane Mide har ogsÃ¥ en novelle med i Fantastiske Fabulationer 1, og Signe Fahl mindede mig om, at vi begge var med i Prisen pÃ¥ magi – Ny Dansk Fantasy 2014.

Gør din hovedperson til en lejemorder

Fem eksemplarer af “Noget er pÃ¥ vej” vejer 4,6 kilo.

Men tilbage til E. Høj, hvor jeg i lang tid kæmpede med at finde ud af, hvad jeg skulle bruge min oprindelige idé til. Umiddelbart var tanken blot at følge hovedpersonens hverdag, men det føltes også lidt fladt.

SÃ¥ i en variation af Raymond Chandler-citatet “When in doubt have a man come through a door with a gun in his hand” besluttede jeg at gøre min ellepige til en hemmelig lejemorder, som hendes arbejdsgiver bruger til at skaffe sig af med sine modstandere. Det kunne samtidig forklare, hvorfor hun ikke længere boede sammen med ellefolket, og hvordan hun havde overlevet frem til i dag.

Noget andet, der voldte kvaler, var novellens titel. Jeg nåede næsten helt frem til slutningen, før det gik op for mig, at titlen skulle være E. Høj, opkaldt efter hovedpersonens falske navn og selvfølgelig også en reference til Elverhøj.

Næste udgivelse

Noget er på vej er min fjerde udgivelse i år, og i mit indlæg Fantasticon og de fantastiske fem fra september nævnte jeg, at jeg muligvis ville sætte rekord med fem antologier på et år.

Det virker stadig sandsynligt, for ifølge forlaget Enter Darkness skulle antologien Pulp Horror Fiction meget gerne udkomme i slutningen af november, og sÃ¥ fÃ¥r verden endelig min dræberkrokodille-novelle Døden i kloakken at se (tilføj ondsindet latter) …

Her er i mellemtiden bogens forside.