Årets første og eneste udgivelse
Da jeg skulle gøre status over skriveåret 2024, måtte jeg konstatere, at det var blevet et år uden udgivelser. Jeg kunne også tilføje, at jeg ikke vidste, om det samme ville gøre sig gældende for 2025.
Nu ved jeg, at det ikke bliver tilfældet, for jeg har netop modtaget mine forfattereksemplarer af fantasy-antologien Fantastiske Fabulationer 2: Mod fjerne kyster, der indeholder min novelle Prinsesse på eventyr.
En ny udgivelse er altid glædelig, men denne gang er der ekstra grund til at vifte med flaget, for FF2 er uden konkurrence den antologi, der har haft den mest kringlede vej af alle de bøger, jeg har været med i.
Det hele begyndte i efteråret 2021(!), da Forlaget Ildanach indkaldte til en novellekonkurrence med temaet “Mod fjerne kyster” til antologien Fantastiske Fabulationer 2.
Jeg havde haft novellen Skjoldmøen og uhyret med i Fantastiske Fabulationer 1, og selv om udgivelsen ikke havde været uden skønhedsfejl, ville jeg gerne støtte Ildanach, fordi det er et af de få små forlag, som betaler honorar til forfatterne i deres antologier.
Så jeg indsendte endnu en novelle, og i juni 2022 fik jeg besked om, at den var blandt de 14, der ville komme med i antologien. I efteråret modtog jeg en kontrakt og fik i den forbindelse at vide, at udgivelsesdatoen var sat til maj 2023.
Maj 2023 kom og gik dog, uden at der var sket noget, men håbet var ifølge forlæggeren stadig, at bogen skulle udkomme i løbet af året. Det kom heller ikke til at holde stik, men i sommeren 2024 var der endelig lys forude, da jeg modtog det første udkast til, hvordan min novelle ville se ud i den færdige udgave. Derefter hørte jeg ikke mere før i januar 2025, hvor meldingen var, at bogen var ved at blive sendt til tryk.
Intet af det ovenstående skal ses som en kritik af Ildanach og dets forlægger, men blot give et indblik i, hvad der kan ske, når man bliver udgivet af et lille forlag. De bliver typisk drevet af enkeltpersoner, der har fuldtidsarbejde ved siden af, og jeg ved selv alt for godt, hvad faktorer som arbejdspres, stress og økonomi har af betydning for ens overskud og energi.
Forlæggeren har under hele forløbet været ærlig omkring de udfordringer, der har forsinket udgivelsen, og med det i baghovedet er det faktisk et mindre mirakel, at Fantastiske Fabulationer 2 endelig er her. Der har selvfølgelig været frustrationer undervejs for alle involverede, ikke mindst for de forfattere, for hvem antologien skulle være deres første udgivelse.
Vi slap dog ikke for et sidste bump på vejen. I begyndelsen af juni modtog jeg mine forfattereksemplarer af FF2, men jeg var allerede blevet advaret af forlæggeren om, at der var noget galt med forsiden. Billedet i toppen af dette indlæg viser, hvordan den første udgave så ud, og som det fremgår, var titlen tæt på ulæselig på grund af en fejl i den valgte skrifttype.
Trykkeriet måtte derfor lave et nyt oplag, men efter denne sidste forsinkelse er FF2 endelig klar til at rejse ud i verden.
Og jeg ligger inde med tre fejltrykte eksemplarer af FF2, som måske engang kan blive samlerobjekter …
Et H.C. Andersen-mashup
Men hvad så med den novelle jeg har med i Fantastiske Fabulationer 2?
Prinsesse på eventyr kan bedst beskrives som et H.C. Andersen-mashup, hvor jeg har taget prinsesser fra forskellige eventyr og har sat dem ind i en sammenhængende fortælling.
På forhånd besluttede jeg, at jeg kun ville bruge prinsesser fra H.C. Andersen-eventyr, så vi begynder med prinsessen fra Klods-Hans og kommer også forbi Prinsessen på ærten, Kejserens nye klæder og Svinedrengen.
Trofaste læsere vil vide, at det langt fra er første gang, jeg har ladet mig inspirere af gamle eventyr og især af H.C. Andersen. Her er en oversigt over andre af mine eventyr-inspirerede noveller:
Skjoldmøen og uhyret (Skønheden og udyret møder Blåskæg)
Prinsessen på ærten (moderne genfortælling)
Fortsættelse til et eventyr (Fyrtøjet 2)
Til deres dages ende (ikke alle eventyr ender lige godt)
Havfruens himmelfærd (science fiction-udgave af Den lille havfrue)
Så det var historien om det, der indtil videre ser ud til at blive årets første og med stor sandsynlighed også eneste udgivelse.
Månedens anbefalinger – noveller
Redaktøren af Clarkesworld Magazine, Neil Clarke, har for fjerde år i træk vundet en Hugo Award. Her er de tre bedste noveller, jeg har læst i magasinet de seneste måneder.
Tia Tashiro: Missing Helen (Clarkesworld, juli 2025)
Da hun var ung, gik Helen med til at blive klonet, fordi hun havde brug for pengene. Nu viser det sig, at hendes eks-mand skal giftes med hendes klon, som hun ellers aldrig har mødt og i øvrigt har forbud mod at opsøge. Alligevel gør hun det. Endnu et pletskud fra Tia Tashiro, som slipper godt fra at bruge en du-fortæller, fordi det i dette tilfælde viser sig at give mening til sidst.
Alex T. Singer: We, the Fleet (Clarkesworld, maj 2025)
Et andet eksempel på en vellykket brug af anden person-fortæller, men denne gang i flertal (vi). Her fortælles historien af en maskin-baseret civilisation, der møder en menneske-pilot, som styrter ned i deres verden. For at redde hendes liv er de nødt til at ændre hende til det ugenkendelige og forstår ikke hendes utilfredshed, da hun kommer til bevidsthed. I sidste ende får begge parter dog glæde af mødet.
Louis Inglis Hall: Numismatic Archetypes in the Year of Five Regents (Clarkesworld, februar 2025)
Original beskrivelse af, hvordan krig påvirker civilbefolkningen fortalt gennem de mønter, som en møntmester må præge med de skiftende regenter, hans hjemstavn når at have i løbet af et blodigt år.
Nightmare Magazine har også haft flere læseværdige noveller på det seneste:
Kristina Ten: Bunny Ears (Nightmare, august 2025)
Lige som Tia Tashiro er Kristina Ten en forfatter, hvis noveller jeg har læst med begejstring de senere år. Til efteråret kommer hendes første novellesamling, Tell Me Yours, I’ll Tell You Mine, hvor det fælles tema er børns fortællinger og lege. Bunny Ears er med i samlingen og handler om 13-årige Hannah, som bliver sendt på sommerlejr, hvor hun føler sig lige så ensom og uden for som derhjemme. Men så hører hun en vandrehistorie om en gruppe børn, som aldrig blev hentet af deres forældre og nu lever som vilde ude i skoven …
Ben Peek: Edgar Addison, the Author of Dévorer (1862-1933) (Nightmare, juni 2025)
Fiktiv biografi om en forfatter, som i en tidlig alder bliver fascineret af kannibalisme og forsøger at holde sine lyster nede, indtil han giver op og i stedet skriver en bog om det. Peeks novelle er så overbevisende skrevet, at jeg var nødt til at tjekke, at Dévorer ikke fandtes i virkeligheden. Til gengæld lærte jeg, hvad der skete med György Dózsa, som ledte et bondeoprør i Ungarn i det 15. århundrede og blev henrettet på grusom vis.
Lindz McLeod: Here I Go Again (Nightmare, juni 2025)
Lindz McLeod fortæller med det samme, hvad der kommer til at ske i hendes novelle: This woman – walking alone, at night – is going to be killed. Og det er netop uundgåeligheden, der gør novellen så ubehagelig at læse, især når man ved, at den er baseret på flere sager i Storbritannien, hvor kvinder blev myrdet af mænd, som de ikke kendte i forvejen, men blot havde mødt på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, mens de var på vej hjem
Kristi DeMeester: Asking for It (Nightmare, juli 2025)
Anne Mai Yee Jansen: Hungry Ghosting (Nightmare, juli 2025)
Som modvægt kan man læse DeMeester og Jansens noveller, hvor det er mændene, som lider den skæbne at møde den forkerte kvinde på det forkerte tidspunkt.
Månedens anbefalinger – musik og film
For et par måneder siden nævnte jeg, at det nye album med Blondshell var blandt mine favoritter fra i år. Nu har jeg fået lyttet endnu mere til If You Asked for A Picture, og det har kun gjort mig yderligere glad for, at jeg har billet til hendes koncert i Vega til efteråret. I mellemtiden har hun lavet denne nedbarberede liveudgave af sangen Change, som er endnu stærkere end den version, der er med på albummet.
What’s a Girl to Do med Bat for Lashes har været en af mine yndlings-musikvideoer, siden den fik premiere i 2007. I mange år fandtes den dog kun i en udgave i lav opløsning, men i sidste måned blev den endelig opgraderet til HD.
Til sidst vil jeg henlede opmærksomheden på en ny, vellykket komedie på Disney+, Summer of 69, der handler om en gymnasieelev, som får den – indrømmet – meget dårlige idé at hyre en stripper til at lære sig, hvordan hun kan blive mere sexet.
Trods sit udgangspunkt er filmen mere sød end provokerende, og det er noget så sjældent som en ungdomskomedie, der formår at være sjov fra start til slut.
Og nej, Bryan Adams-sangen er ikke med i filmen, men det er ikke hans skyld. Ifølge instruktøren Jillian Bell var det derimod hans medforfatter til sangen, som ikke ønskede, at 69 skulle forbindes med andet end årstallet.