Et skriveår med mundbind

Et skriveår med mundbind

Det har været et mærkeligt år. Det var året, hvor jeg var i TV2 News for at tale om Oscar-vinderen Parasite. Det var året, hvor jeg fik at vide, at en af mine gamle noveller bliver brugt i undervisningen på danskstudiet på Moskva Statsuniversitet. Det var året, hvor det viste sig, jeg havde høfeber, efter jeg i flere uger troede, det var … ja, gæt selv.

Det var året med hjemmearbejde, virtuelle whiskysmagninger, udendørs bogreceptioner, sportsbegivenheder uden tilskuere, og hvor jeg betalte for at se musikere give koncert hjemme fra deres egen stue. Og så var det selvfølgelig året med et hobetal af aflysninger og oplevelser, der blev udskudt på ubestemt tid.

Set med forfatterøjne blev det også et anderledes år. Det var året, hvor jeg fik skrevet en masse og alligevel for lidt. Det var året, hvor intet af det, jeg skrev, nåede at blive udgivet, og endelig var det året, hvor jeg havde lige så mange udgivelser på engelsk som på dansk.

Endelig på engelsk

Årets optur var mine to engelsksprogede udgivelser, og pudsigt nok skete det på to vidt forskellige måder. I det ene tilfælde blev jeg kontaktet af et amerikansk forlag, Valancourt Books, som var på udkig efter noveller til en international horrorantologi med forfattere fra lande, der var underrepræsenteret på engelsk (stor tak til Jette Holst for at have gjort redaktørerne opmærksom på min eksistens).

Læs: Min vampyr-novelle er med i international antologi

The Valancourt Book of World Horror Stories vol. 1 udkom i starten af december og har allerede fået flere flotte anmeldelser. Et par af dem har endda fremhævet mit bidrag, Donation, som blev oversat fra dansk til engelsk af den ene af redaktørerne, James D. Jenkins. Så er det til at leve med, at Publishers Weekly stavede mit navn “Lars Ahm”, mens World Literature Today kludrede i titlen i sin anmeldelse.

Lars Ahn’s “The Collection” (Denmark), about a couple who discover they’ll do anything to prove they are right for each other, is probably my favorite of the bunch. But the range of stories presented suggests no one will be without something to love.

Årets anden udgivelse på engelsk havde en anderledes lang og besværlig vej til udgivelsen, som er beskrevet i nedenstående indlæg.

Læs: Havfruer på engelsk

Mermaid Remixed blev udgivet i sommer i onlinemagasinet James Gunn’s Ad Astra, og selv om jeg endnu har til gode at se den omtalt noget som helst sted, har det alligevel været en positiv oplevelse. Det var motiverende at se, at det kunne lade sig gøre at sælge en novelle, jeg havde skrevet direkte på engelsk, og det var fedt at få den redigeret af et par dygtige og grundige redaktører.

James Gunn’s Ad Astra er opkaldt efter den amerikanske science fiction-forfatter James E. Gunn, som døde lillejuleaften, 97 år gammel. Jeg må erkende, at jeg ikke kan huske at have læst noget af ham, selv om han både var Hugo-vinder og Grand Master of Science Fiction, men jeg vil altid være taknemmelig for, at et magasin, som han havde lagt navn til, antog en af mine noveller.

Her er Locus Magazines nekrolog: James Gunn (1923-2020) og et mindeord fra Gunn Center for the Study of Science Fiction, der udgiver Ad Astra: Founder James Gunn has died

De danske udgivelser

Det blev til to udgivelser på dansk i 2020: Må ikke forstyrres (Skyggespejlet: Fortællinger fra mørket 3, Enter Darkness) og Trold (Udenfor, Forlaget Brændpunkt). Begge noveller blev skrevet i 2018, men det var først i 2020, de nåede frem til læserne. Trold udmærkede sig ved at kaste en udendørs bogreception og et tv-interview i Kanal Roskilde af sig, og så er den min første offentliggjorte novelle, der ikke hører hjemme i de fantastiske genrer.

Og det var det. Fire udgivelser på et år er ikke dårligt – 2019 bød kun på to, mens 2018 har rekorden med seks (inklusiv en roman) – men jeg må indrømme, at jeg havde håbet på mere. Jeg kan ikke engang skyde skylden på en vis pandemi, selv om jeg lige havde en måned i foråret, hvor jeg ikke havde overskud til at skrive nyt, men i stedet fik arbejdet på redigeringen af de to engelsksprogede noveller.

Læs: At skrive i en coronatid

Jeg har faktisk fået skrevet en del i løbet af året, men spørgsmålet er, om det nogensinde bliver udgivet? Lige nu har jeg to noveller liggende, begge på cirka 11.000 ord, som jeg sendte ind til to antologier uden at få dem antaget. En tredje novelle (7000 ord) får jeg først svar på i starten af 2021, og så har jeg to korte flash fiction-stykker på engelsk, som jeg stadig er i gang med at finpudse.

Første udgivelse i 2021

Det efterlader den eneste novelle fra i år, som er sikker på at blive udgivet: Billigt hotel (6200 ord) er med i Evolution – Lige under overfladen 15, Science Fiction Cirklens årlige antologi, der normalt udkommer i efteråret, men er blevet forsinket. Seneste melding er, at bogen skulle være klar i februar, og det skulle være sikkert og vist, da jeg har modtaget (og indsendt) slutkorrekturen.

Og så er der mit romanprojekt, som nu er på vej til at passere år 2 og i skrivende stund er på små 50.000 ord. Det gjorde det selvfølgelig ikke bedre, at det i løbet af året gik op for mig, at min oprindelige slutning ikke fungerede, og at jeg var længere fra at være færdig, end jeg troede. Et lyspunkt er, at jeg har fået tildelt et nyt skriveophold på Hald Hovedgård i februar, hvor jeg håber at kunne give den en skalle, så jeg kommer nærmere målet.

Og så vil jeg ellers prøve at holde mig fra ujævne skovstier på mine løbeture

Etiket: , , , , , , , , , , , , , ,