Musikåret 2021: Spotify tager aldrig fejl eller hvad?

Musikåret 2021: Spotify tager aldrig fejl eller hvad?

Hvis man skal tro Spotify, var der to navne, som dominerede mit musikår. Det var dem, jeg lyttede mest til i 2021, og deres sange delte top fem mellem sig. Men betyder det også, at jeg synes, deres album var årets bedste? Det får du svaret på længere nede.

Årets bedste udenlandske album

10. Lightning Bug: A Color of the Sky

Først et album, jeg aldrig ville have opdaget, hvis ikke Spotify havde anbefalet mig nedenstående sang via Discover Weekly-playlisten. Lightning Bug med koreansk-amerikanske Audrey Kang i front er et indierockband, hvis lyd til tider vækker mindelser om 90’ernes støjpop, som jeg var stor fan af i sin tid. Så algoritmerne virker … fordømt også.

Kvinden, som Audrey Kang danser med, er videoens instruktør og koreograf Sarah Bolander.

9. Lucy Dacus: Home Video

En af sidste års store åbenbaringer var Phoebe Bridgers, hvis album Punisher var nummer tre på min liste. I 2021 fulgte hendes to samarbejdspartnere fra fællesprojektet Boygenius, Julien Baker og Lucy Dacus, trop med hver deres nye album. Julien Bakers Little Oblivions fra slutningen af februar lå længe til at komme med i top 10, hvilket i sig selv var en overraskelse for mig, eftersom hendes koncert på Roskilde Festival i 2019 var en af de mere mislykkede, jeg har overværet. Lucy Dacus skulle faktisk have spillet på Roskilde samme år, men måtte melde afbud på grund af problemer med stemmen. Heldigvis er begge vendt stærkt tilbage og Lucy Dacus i sådan en grad, at hun fik sneget sig ind på 9. pladsen. Både Julien Baker og Lucy Dacus kommer til Danmark i april, hvis det forhåbentligt kan lade sig gøre at holde koncerter igen.

Flere af Lucy Dacus’ familie og venner medvirker i videoen til “Hot & Heavy”.

8. The War On Drugs: I Don’t Live Here Anymore
7. Nick Cave & Warren Ellis: Carnage

Sidste år bestod min top 10 for udenlandske album for første gang udelukkende af kvinder, og i 2018 og 2019 var det kun henholdsvis Suede og Foals, der forhindrede, at listen blev en ren kvindesag. Mine næste to valg skal dog ikke ses som et forsøg på at modbevise, at jeg ikke er til mandlige sangere. The War On Drugs leverede med I Don’t Live Here Anymore et af årets rockalbum med en perlerække af iørefaldende sange, mens Nick Cave og Warren Ellis genfandt formen efter, at de seneste album med The Bad Seeds ikke rigtig fangede mig.

The War On Drugs’ frontfigur Adam Granduciel danner par med skuespilleren Krysten Ritter fra Jessica Jones.

6. CHVRCHES: Screen Violence

CHVRCHES er en skotsk trio, hvis 80er-inspirerede synthpop begejstrede mig, da de i 2013 udgav deres debutalbum The Bones of What You Believe. Siden kølnedes min begejstring i takt med deres efterfølgende album og et par skuffende koncerter, så jeg havde bestemt ikke regnet med, at jeg skulle have dem med igen. Men Screen Violence er med afstand deres stærkeste udgivelse, og niveauet er så højt, at en af mine favoritsange, Killer, ikke engang er med på det regulære album, men kun findes på Director’s Cut-udgaven.

Film og skærme er det gennemgående tema på Screen Violence.

5. girl in red: if i could make it go quiet

Ifølge Spotify er norske Marie Ulven alias girl in red den ene af mine to favoritkunstnere i 2021. Jeg benægter ikke, at jeg har spillet hendes debutalbum rigtig mange gange i år, men det kom alligevel bag på mig, at det ville bringe girl in red helt op på andenpladsen. Men OK, der er adskillige ørehængere på if i could make it go quiet, og hendes guitarbaserede bedroom pop (som genren åbenbart hedder) er svær ikke at lade sig rive med af.

Her er den sang, jeg spillede næstflest gange på Spotify i år:

4. Billie Eilish: Happier Than Ever

Hvis nogen på forhånd havde fortalt, at hverken St. Vincent, Lorde, Kacey Musgraves, Courtney Barnett og Sleater-Kinney ville komme med i min top 10, havde jeg nægtet at tro dem. Men alle skuffede i større (Kacey Musgraves) eller mindre (St. Vincent) grad, og jeg frygtede kortvarigt, at Billie Eilish skulle gøre det samme, da jeg hørte Happier Than Ever første gang. Yderligere gennemlytninger afslørede dog, at sangene ikke er helt så beige og farveløse, som hendes nye look ellers antydede. I forhold til den imponerende debut When We All Fall Asleep, Where Do We Go? er der skruet ned for tempoet og mørket, men niveauet er stadig højt.

Første gang jeg hørte denne sang, troede jeg, der var tale om to forskellige numre på grund af temposkiftet.

3. Little Simz: Sometimes I Might Be Introvert

Hiphop er ikke den genre, jeg lytter mest til, men en gang imellem dukker der et navn op, som nedbryder alle barrierer. De seneste eksempler har været Janelle Monae og M.I.A., og der skal nok være dem, som vil stille spørgsmålstegn ved, hvor meget hiphop de egentlig er. Anderledes er det med engelsk-nigerianske Little Simz, som er 100 procent rapper. Hun er langt fra ny på scenen. Faktisk er Sometimes I Might Be Introvert hendes fjerde album, og det har for alvor bragt hende ind på min og mange andres radar. Lyt til det – også selv om du ikke er til hiphop.
PS Jeg skulle have været til koncert med Little Simz i Amager Bio den 15. januar, men den er lige blevet udskudt til den 14. december 2022. Suk.

“Introvert” bliver brugt i åbningsscenen i sæson 3 af Apple TV+-serien “Dickinson” med Hailee Steinfeld.

2. Lana Del Rey: Chemtrails Over The Country Club / Blue Banisters

Jeg indrømmer at have snydt lidt, for min top 10 er i år reelt en top 11, da jeg ikke har været i stand til at vælge mellem de to album, der kom fra Lana Del Rey i 2021. Normalt er jeg skeptisk, når nogen udgiver et dobbeltalbum eller to album på et år, for kunne resultatet ikke være blevet endnu stærkere, hvis man havde samlet de bedste sange på et enkelt album og skåret resten fra? Det siger dog lidt om den kreative stime, Lana Del Rey er inde i, at hverken Chemtrails Over The Country Club eller Blue Banisters falder igennem, selv om ingen af dem når helt op på siden af mesterværket Norman Fucking Rockwell! fra 2019. Chemtrails… kom i februar og havde et naturligt forspring, men på det seneste er jeg også begyndt at få sangene fra Blue Banisters ind under huden, så nu ved jeg ikke længere, hvilken der er min favorit. Jeg ved til gengæld, at videoen her indeholder en drejning af en anden verden, bogstavelig talt …

1. Wolf Alice: Blue Weekend

Mens girl in reds høje placering på min Spotify-liste var en lille overraskelse, kunne jeg nærmest have sagt på forhånd, at Wolf Alice ville være nummer et. Jeg er stor fan af deres forrige album Visions of a Life fra 2017, selv om det er lidt af en musikalsk rodebutik, men det er i mine ører samtidig en stor del af charmen ved bandet. Med Blue Weekend viser Wolf Alice, at de er blevet endnu bedre til at samle trådene uden at give køb på udtrykket, og det er et album, der vokser, jo mere man lytter til det.

Ifølge Spotify var albummets førstesingle, The Last Man on Earth, den sang, jeg spillede allermest i 2021, og det bestrider jeg ikke, men mine to favoritter er Smile og Delicious Things, som samtidig viser Wolf Alices spændvidde.

Wolf Alice har lavet musikvideoer til samtlige sange på Blue Weekend, alle instrueret af Jordan Hemingway.

Og så krydser jeg ellers fingre for, at det kan lade sig gøre at gennemføre Wolf Alices koncert i Store Vega den 18. februar. Ellers vil det være over to år siden, jeg sidst var til koncert med et navn fra udlandet. Hvilket bringer os til …

Årets bedste danske album

Lydmor: Capacity

Jenny Rossander alias Lydmor udgav ikke kun det, der ifølge min mening er årets bedste danske album. Hun var også den eneste, som jeg købte billet til to forskellige koncerter med. Forklaring: Jeg havde oprindelig billet til hendes koncert på Gimle i Roskilde, men følte mig sløj på aftenen (forkølelse, ikke corona) og tog ikke af sted. I stedet tog jeg revanche to uger senere og så hende i Store Vega, og det var en stor oplevelse, ikke mindst fordi hun var alene på scenen. Inden koncerten skrev hun faktisk en kronik i Gaffa om, hvorfor hun havde valgt at optræde uden band og dansere, og hvor nervøs det gjorde hende – noget hun også talte om under koncerten.

Jeg nævnte, at Wolf Alice og girl in red havde delt mine fem mest spillede sange på Spotify i 2021 mellem sig. Denne her var nummer seks (selv om musikvideoen er optaget i Store Vega, stammer den ikke fra den koncert, jeg var til, men fra en koncert på hendes forrige turné, hvor hun havde dansere med):

Derudover havde jeg fornøjelse af følgende danske album i 2021:
Dopha: The Game
Erika de Casier: Sensational
Meejah: Queen of Spring
Tomas Høffding: Ild, Drømme, Frihed og Fred
Drew Sycamore: Sycamore

Årets opdagelse 1

Det er skam muligt for mig at opdage nye navne uden hjælp fra Spotify, og det er engelske Griff et eksempel på. Efter at have læst en artikel om årets Brit Awards, hvor hun modtog Rising Star-prisen og blev rost for sin optræden, fandt jeg denne video på YouTube, og så var jeg solgt.

Griffs rigtige navn er Sarah Griffiths, og hun har givet følgende fantastiske begrundelse for at vælge at optræde under et kunstnernavn: “Sarah Griffiths isn’t that glamorous, I sound like I have a mortgage and 4 kids, it’s very corporate.”

Selvfølgelig kunne jeg ikke have Griff i fred for Spotify, som har lavet denne minidokumentar om hende:

Jeg skulle have været til koncert med Griff på Hotel Cecil i efteråret, men den er blevet udskudt til 3. marts. Beklager, hvis jeg gentager mig selv, men sådan er det at være koncertgænger for tiden.

Årets opdagelse 2

Indtil for to uger siden havde jeg aldrig hørt om Wet Leg, men nu har jeg fået deres sange på hjernen. Deres debutalbum udkommer i april, og samme måned udgiver Let’s Eat Grandma deres tredje album.

Så kom endelig bare med 2022!

PS Rockklubben holdt den 8. januar 2022 sin årlige kåring af Årets Album, og den gav Billie Eilish endnu mere grund til at være lykkelig. Hendes Happier Than Ever blev årets udenlandske album og vandt med hele 14 point – den største sejrsmargin i kåringens historie (Nick Cave & The Bad Seeds havde den hidtidige rekord, da de vandt med 12 point i 2013). Med sine 20 år er hun også den suverænt yngste vinder (Beck var 26 år, da Odelay vandt i 1996), og det sker pudsigt nok året efter, Rockklubben havde sin ældste vinder, Bob Dylan, som var 79 år, da Rough and Rowdy Ways blev kåret til årets album 2020. Årets danske album blev Capacity med Lydmor, som også var min favorit.

Se resultatet af kåringen her