Hvorfor skrive en uønsket efterfølger?
I denne uge skulle jeg have været på skriveophold på Hald Hovedgaard, men da restriktionerne og forsamlingsforbuddet blev forlænget til den 28. februar, blev det vekslet til en uges skriveophold hjemme i privaten.
I det mindste betød det, at jeg kunne tage imod mine eksemplarer af Evolution – Lige under overfladen 15, den seneste udgave af Science Fiction Cirklens årlige antologi. Den skulle være udkommet sidste år, men blev som så meget andet forsinket og ser nu dagens lys et par uger før, der er deadline til Lige under overfladen 16.
Evolution indeholder 28 noveller, og forfatterne er vanen tro en blanding af gamle kendinge og helt nye navne. Jeg er selv med for 13. gang og bidrager med novellen Billigt hotel, der faktisk foregår i samme univers som Tannhäuser Gate fra Nær og fjern – Lige under overfladen 7 fra 2013.
Ctrl+Alt+Del
Men hvorfor skrive en fortsættelse til en novelle, som godt nok blev nomineret til en Niels Klim-pris, men ellers ikke har vakt den store opmærksomhed? Det var heller ikke meningen til at begynde med.
Jeg gik i gang med novellen med henblik på at sende den ind til Lige under overfladen 13 i 2018, men måtte efter 2100 ord erkende, at jeg havde ramt muren. Historien fungerede ikke, og jeg forberedte mig på, at jeg for første gang siden 2008 ikke ville nå at have en novelle klar inden deadline.
Men så nåede jeg alligevel at få en idé til en ny historie og fik skrevet den i huj og hast, og resultatet blev min hidtil korteste Lige under overfladen-novelle med den hidtil længste titel Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7, der kom med i De fremmede – LUO 13. Pudsigt nok blev Tannhäuser Gate til under lignende omstændigheder, da det også først var tæt på deadline, at den faldt på plads.
Cheap Hotel
Den kasserede novelle røg i stedet på lager, hvor den fik lov til at ligge, indtil jeg sidste år besluttede mig for at give den en ny chance. Grundidéen var den samme: En novelle, der både hylder cyberpunkgenren og indeholder alle dens kendetegn, men samtidig forholder sig kritisk til den. Derfor føltes det oplagt at lave en forbindelse til Tannhäuser Gate, der er ude i samme ærinde, selv om den beskæftiger sig mere bredt med vores forhold til science fiction.
I 2018 gik jeg i stå, fordi jeg havde svært ved at beslutte, hvad der skulle være historien, så den ikke bare blev en cyberpunk-pastiche. Løsningen viste sig at være todelt. Det første greb var at indføre en jeg-fortæller og gøre hende stum, så hun mere blev én, der observerer det hele udefra, end en aktiv hovedperson (bare rolig, der er en pointe). Det andet var at gøre hotellet, der udgør teamets base, til en hovedperson i sig selv.
Hotellet viste sig at være nøglen til at få løsnet op for novellen, og derfra kunne jeg skrive uden at se mig tilbage. Det gav mig også titlen, som jeg længe havde kæmpet med at finde, men så kom jeg i tanker om det kabinehotel i Chiba City, Tokyo, som hovedpersonen i William Gibsons Neuromancer bor på i starten af romanen. Hotellet lader ikke til at have noget navn andet end et slukket neonskilt ved hovedindgangen med ordene CHEAP HOTEL.
Fortsættelse følger
Gennem årene har jeg fået opfordringer til at skrive fortsættelser til et par af mine noveller, primært Alien Ghost Ballet og Månebase Rødhætte, uden at det er sket. Så det kan selvfølgelig godt virke lidt Rasmus Modsat, at jeg har gjort det med en novelle, som modsat de to førnævnte ikke lagde op til det.
Jeg vil nu heller ikke betegne Billigt hotel som en direkte fortsættelse til Tannhäuser Gate. Jeg vil mere kalde dem for nært beslægtede, og de kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.
Det er bestemt ikke, fordi tanken om fortsættelser og serier er mig fremmed. For eksempel har jeg skrevet Skjoldmøer og Svana Slagteren, som har den samme hovedperson, og for nylig blev jeg færdig med en tredje Svana-historie på næsten 10.000 ord. Derudover har jeg i denne uge fået skrevet en fantasynovelle, der skal sendes ind til en novellekonkurrence, så det bringer årets produktion op på to noveller.
I december nævnte jeg, at jeg havde sendt en krokodille-novelle ind til en pulp horror-anotologi, og jeg kan med glæde meddele, at Døden i kloakken er blevet antaget til antologien, der udgives af forlaget Enter Darkness.
Hjemmeside med (næsten) nyt look
Ellers har jeg brugt de seneste dage på at få ændret lidt på min hjemmeside, selv om det nok er de færreste, som vil lægge mærke til det. Den største forandring er siden, hvor jeg har en oversigt over mine udgivelser og noveller.
Da jeg tilbage i 2008 lancerede hjemmesiden, havde jeg kun en enkelt bogudgivelse at prale med (I overfladen – Lige under overfladen 2), så tanken var, at jeg også ville have en side med noveller som gratis læsning.
Næsten 40 udgivelser senere kan jeg konstatere, at det blev som så med de gratis noveller, og at de to sider mere eller mindre udfyldte den samme funktion, så nu har jeg slået dem sammen og har forhåbentligt skabt et bedre overblik over mit forfatterskab.
For WordPress-nørderne kan jeg nævne, at jeg tidligere benyttede et plugin kaldet Elementor, som jeg blev introduceret for på et efteruddannelseskursus. Det havde en række gode layout-funktioner, men kunne også være en smule bøvlet at bruge. De senere år har WordPress fået inkorporeret mange af de samme funktioner, som tilmed er lettere at anvende, så nu har jeg endelig skrottet Elementor.