Tannhäuser Gate nomineret

Nomineringerne til Niels Klim-prisen 2013 er blevet offentliggjort, og minsandten om ikke en af mine noveller er sluppet med på listen.

Det er Tannhäuser Gate fra antologien Nær og fjern – Lige under overfladen 7, som skal dyste med fem andre om at blive kåret til årets bedste science fiction-novelle på dansk.

Se listen over de nominerede her (og find ud af, hvordan du kan være med til at stemme)

Tannhäuser Gate er den fjerde af mine noveller, der er blevet nomineret til Niels Klim-prisen, som jeg har vundet to gange før – for henholdsvis En helt almindelig død (bedste novelle 2011) og Månebase Rødhætte (bedste kortroman 2012).

Afstemningsperioden er fra den 1. til 30. marts, og en del af de nominerede noveller – deriblandt min egen – vil kunne læses i deres fulde længde på Science Fiction Cirklens hjemmeside. Jeg poster et link, når det sker.

Etiket: , , ,

Skriv et svar