To udgivelser på Bogforum

To udgivelser på Bogforum
Kimchi Museum i COEX Mall i Seoul, Asiens største butikscenter, hvor min novelle "Pigen, der ikke spiste kimchi" begynder.

Typisk. Her venter man et år på en udgivelse, og så kommer der to på én gang.

Dette års Bogforum byder på lanceringen af to antologier, hvor jeg bidrager med en novelle, og det bliver samtidig mine første udgivelser i 2019. Den ene er med i en gammel kending, den 14. udgave af Science Fiction Cirklens Lige under overfladen-serie, mens den anden udgives af et helt nyt bekendtskab, Forlaget Petunia.

Men lad os tage novellerne i den rækkefølge, de blev skrevet.

Fire år senere

Tænk hvis vi en morgen vågnede op og opdagede, at vi havde glemt de seneste fire år. Det er udgangspunktet for min science fiction-novelle Fire år senere, som er med i Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14.

Læs et uddrag af novellen her

Selv om science fiction-historier ofte foregår i fremtiden, handler de som regel i virkeligheden om nutiden, og det er i høj grad tilfældet med Fire år senere.

Inspirationskilden var 2016, som af flere er blevet udråbt til det værste år i nyere tid. Det var året, hvor blandt andre David Bowie, Alan Rickman, Prince, Leonard Cohen og Carrie Fisher døde (Carrie Fishers mor Debbie Reynolds døde tilmed dagen efter sin datter), Storbritannien stemte for Brexit, og Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg.

Slate.com: Is 2016 the worst year in history?

2016 kunne ikke blive overstået hurtig nok, kunne jeg forstå ud fra de sociale medier, men det var nu ikke fordi, det så meget bedre ud i 2017, 2018 og 2019, selv om der også er folk, der prøver at fortælle, at så galt står det heller ikke til.

Medium.com: Annus horribilis – was 2016 all that bad?

Men hvad nu hvis nogen simpelthen slettede de seneste fire år fra vores hukommelse? Ville vi blive lykkeligere af det, eller ville vi bare fortsætte som hidtil og gentage vores fejl? Fire år senere er et forsøg på at beskrive den mismod, der ser ud til at have spredt sig blandt mange verden over, fordi de føler, at vi ikke længere har kontrol over vores egen fremtid.

På Bogforum fortæller redaktør Carl-Eddy Skovgaard om Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 på Science Fiction Cirklens stand (C3-036) i to omgange: Fredag den 15. november kl. 15.05 og søndag den 17. november kl. 13.05.

Pigen, der ikke spiste kimchi

Apropos 2016, så var det året, hvor jeg lavede en aprilsnar om, at jeg ville droppe de fantastiske genrer til fordel for autofiktionen. Og sandt er det, at jeg indtil nu har undladt at bruge mig selv alt for meget i min fiktion, især min baggrund som adopteret fra Sydkorea.

Det bliver der lavet om på med Pigen, der ikke spiste kimchi, som er min til dato mest selvbiografiske novelle og så alligevel ikke. Jeg kommer ikke uden om, at novellen er baseret på mine tre besøg i Sydkorea, og de følelser de vakte i mig.

Beskrivelsen af hvordan det er at være i et land, hvor alle ligner dig, når du er vant til at være den, der skiller sig ud i mængden, men samtidig kan mærke, at du er anderledes end koreanerne, fordi du er vokset op i en anden kultur, er taget direkte fra mine egne oplevelser. Det samme er mange af observationerne fra Sydkorea og tankerne om, hvordan mit liv ville have været, hvis jeg ikke var blevet adopteret.

Men så er der alt det andet, der ikke er baseret på mig. Hovedpersonen er en 14-årig pige, ikke en 46-årig mandlig journalist/forfatter, og jeg har aldrig haft en overnaturlig oplevelse, hverken herhjemme eller i Sydkorea. Jeg har heller aldrig været på en kulturrejse, besøgt mit gamle børnehjem eller mødt min plejefamilie, som min hovedperson gør i novellen. Og vigtigst af alt: Modsat hende elsker jeg kimchi og koreansk mad!

Kimchi jjigae eller kimchi-suppe. En ret, som hovedpersonen i min novelle ikke vil kunne lide.

Det har på en måde været en grænseoverskridende oplevelse for mig at skrive Pigen, der ikke spiste kimchi, men jeg var allerede inde i øvelsen, da mine hovedpersoner i den roman, jeg er i gang med, begge er adopterede fra Sydkorea. Modet til at trække endnu mere på personlige erfaringer kom efter, jeg skrev Fortovsdrab, der er baseret på mine barndomsoplevelser.

Bag novellen: Pas på fortovet

En anden udfordring var, at Pigen, der ikke er spiste kimchi er skrevet til Mørkets gerninger, der er en horrorantologi for YA-læsere (YA=Young Adult, eller ungdomslitteratur på gammeldags dansk). Så ikke alene skulle jeg sætte mig ind i hovedet på en teenagepige, men jeg skulle også være opmærksom på mit sprog. Jeg har dog tidligere prøvet at skrive noveller til en yngre målgruppe (senest Prinsessen på ærten til #moderneeventyr), så større var problemet heller ikke. Desuden var antologiens redaktør Tenna Vagner god til at guide og komme med forslag til at forbedre historien, som gerne skulle være blevet tilpas uhyggelig.

Forlaget Petunia holder bogreception for Mørkets gerninger på Bogforum lørdag den 16. november kl. 16 på stand B3-012 og lægger løbende præsentationer af de medvirkende forfattere ud på Facebook. Jeg er blevet lagt ud som nummer to i rækken.

For de interesserede er her links til to indlæg fra mine rejser til Sydkorea:
10 ting jeg lærte i Korea (2013)
Fem lektioner fra Korea (2010)