Spøgelseshistorier og autofiktion

Typisk. Her venter man et helt år på en ny udgivelse, og så kommer der to lige i træk. Jeg troede, at den næste novelle, jeg skulle fortælle om her på siden, ville blive Hvor hesten ligger begravet i antologien Hvis jeg overlever natten, men minsandten om den ikke er blevet overhalet indenom af Monster, som jeg først havde forventet at se til næste år.

Monster er det tredje bind i forlaget Kandors serie, som begyndte med Vampyr, der indeholdt min novelle Donation, og fortsatte med Varulv, som jeg ikke fik sendt noget ind til. Med Monster var der frit valg blandt uhyrerne, så længe det ikke var vampyrer, varulve eller zombier. Ingen point for at gætte, hvad jeg endte med at skrive om, når min novelle hedder Spøgelseshistorier.

Læs et uddrag fra Spøgelseshistorier

I et tidligere indlæg nævnte jeg, at Spøgelseshistorier er det tætteste, jeg er kommet på at skrive autofiktion. Med det hentyder jeg til, at den ene af novellens hovedpersoner er en forfatter, som tager på et skriveophold på et refugium og opdager, han har fået et værelse, der skulle være hjemsøgt. Enhver, som har været på Hald Hovedgaard, vil nok kunne genkende stedet ud fra mine beskrivelser, og ja, jeg boede på et værelse, hvor der var blevet observeret et spøgelse som beskrevet i dette indlæg: En uge på Hald Hovedgaard

Modsat forfatteren i Spøgelseshistorier mødte jeg dog ingen spøgelser eller havde problemer med skriveblokering. I det hele taget var mit ophold på Hald Hovedgaard en anderledes positiv oplevelse end i novellen, så den del er ren fiktion.

Til gengæld passer det, at jeg fik idéen til novellen, da jeg besøgte det gamle kapel på Sct. Hans Hospital i forbindelse med mit arbejde som journalist på Dagbladet Roskilde. Kapellet bliver i dag brugt til kunstudstillinger og koncerter, men man kan stadig se det rum, hvor de døde patienter fik taget deres hjerner ud til videnskabelig brug samt det rum, hvor ligene blev opbevaret.

Du kan se billeder fra kapellet i denne artikel:
Kunstnere står i kø til kapel på Sct. Hans

Mens jeg blev vist rundt i kapellet og tog noter til artiklen, var jeg ikke blind for, at stedet var en ren guldgrube for en horrorforfatter. Det var også her, jeg hørte historien om den tidligere ansatte, som var mødt op til en udstilling og havde fortalt, hvordan hun kunne blive ringet op om aftenen, fordi hun skulle gøre rent i kapellet efter dissekeringerne. Jeg vidste nærmest med det samme, at det var jeg nødt til at bruge engang. Derudover lod jeg mig inspirere af museet på Sct. Hans, hvor man blandt andet kan se malerier og skulpturer, som nogle af patienterne har skabt. En af de mange skæbner, man møder på museet, er Glarmesteren, der dukker op i Spøgelseshistorier under et andet navn.

Det var dog først efter mit ophold på Hald Hovedgaard, at det gik op for mig, at jeg kunne kombinere mine nætter i “spøgelsesværelset” med historierne om kapellet på Sct. Hans Hospital og få skabt en anderledes spøgelseshistorie. Om det så er lykkedes, vil jeg lade op til andre at bedømme. Og bare for en god ordens skyld: Hald Hovedgaard har aldrig været brugt til sindssygehospital og har dermed heller ikke haft en kirkegård til patienterne.

Monster indeholder også noveller af Teddy Vork (som vandt førstepræmien), Martin Schjönning, Ditte Kure, Malou Shigebu, Mikkel Harris Carlsen, Nikolaj Johansen, Morten Carlsen, A.Silvestri, Luna Petersen og Alice Aagaard.