Skriveophold med milepæl
For femte gang har jeg været på en uges skriveophold på Hald Hovedgaard ved Viborg, og det blev mit hidtil mest produktive.
Jeg ankom mandag eftermiddag med en roman på 82.000 ord og tog hjem søndag formiddag med en på 100.000 ord. De to seneste gange, jeg har været på Hald, har jeg fået skrevet 15.000 ord, så de 18.000 er ny rekord for mig. Desuden er 100.000 ord det suverænt længste, jeg nogensinde har skrevet. Til sammenligning er min debutroman Rød høst på 66.000 ord.
Opholdet var med andre ord yderst givtigt for mig – ikke mindst fordi jeg i handlingen er nået frem til det, man i en spændingsfilm vil betegne som “slutopgøret”. Derfor forventer jeg også, at jeg i løbet af sommeren kan få afsluttet romanen, som jeg har arbejdet på siden 2019.
Faktisk er romanen den samme, jeg skrev på, da jeg var på Hald i 2019 og 2021 (uden at det har været planlagt, har alle mine ophold på Hald fundet sted i de ulige år siden 2015). Mit arbejdsliv har været ganske hektisk det seneste år, ikke mindst efter jeg ved årsskiftet blev udnævnt til Roskilde-redaktør og fik nye (og endnu flere) arbejdsopgaver. Derfor havde jeg ikke fået skrevet på romanen i over halvandet år, så det var rart at komme tilbage på sporet og i det hele taget rart at få skrevet fiktion igen.
Ingen bil og lang løbetur
Til forskel fra mine tidligere ophold på Hald kom jeg denne gang ikke i bil, men skulle bruge offentlig transport. Det faldt selvfølgelig sammen med en arbejdsnedlæggelse blandt DSBs klargøringspersonale og betød, at min oprindelige rejseplan ikke holdt på grund af aflysninger, sporarbejde og forsinkelser.
Men uden disse faktorer vil jeg sige, at det er forholdsvis nemt at rejse fra Roskilde til Hald, selv om det tager fem-seks timer. Jeg medbragte ikke min cykel, men havde ingen problemer med at få handlet ind, da der er glimrende busforbindelser fra Hald til supermarkedet Løvbjerg i Viborg. Rejsetiden betød dog, at jeg kun fik skrevet meget lidt på ankomstdagen og slet ikke noget på afrejsedagen, så reelt set nåede jeg de 18.000 ord i løbet af blot fem dage.
Jeg fik også løbet et par ture på Inderøen ved Hald Sø og kom op på 10 kilometer for første gang, siden jeg forstuvede min fod i 2019 samme sted. Det var dog ikke med vilje, men skyldtes, at jeg løb forkert undervejs og kom ud ved iskiosken ved Dollerup Bakker i stedet for at løbe Inderøen rundt. Men så fik jeg samtidig brudt det, der har været lidt af en mental barriere.
Værelse 13
Efter min hjemkomst har jeg læst, at Peter Q. Rannes stopper som centerleder for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgaard per 1. marts 2024 efter 25 år i stillingen.
Under dette ophold forærede Peter mig et eksemplar af en nyoversættelse af M.R. James-novellen “Værelse 13”, som han har udgivet på sit forlag Folklore.
Historien foregår i Viborg, og M.R. James lod sig inspirere af sine cykelferier i Danmark i 1899 og 1900, hvor han bemærkede, at danske hoteller ikke havde et værelse nr. 13. På det tidspunkt blev tallet 13 ikke på samme måde forbundet med ulykker i England. Det fik ham til at skrive en novelle om et fiktivt hotel i Viborg, hvor hovedpersonen er nabo til et forhekset værelse 13, der dukker op i tide og utide.
Bogen indeholder desuden et efterskrift om M.R. James’ cykelferie, der bragte ham til Viborg, og en artikel, der beskriver, hvordan byen så ud omkring 1900.
På Hald Hovedgaard er der i øvrigt heller ikke et værelse 13. Jeg boede i værelse 14, men som det efterfølgende er blevet påpeget over for mig, betyder det, at jeg sådan set havde værelse 13!
Fantasticon og Syd for Solen
Årets Fantasticon fandt sted i den første weekend i juni og gik ganske glimrende. Jeg var moderator på et panel om Read.Die.Repeats Alice i Eventyrland-antologi Bag spejlet og videre, hvor jeg selv medvirker med novellen Filmdrømme, og var deltager i et andet panel om fiktive fortællinger, der foregår inde i andre fiktive verdener, for eksempel en bog der foregår inde i en anden bog eller et computerspil.
Det var som altid hyggeligt at få hilst på og snakket med andre, som går op i de fantastiske genrer, men man er også pænt træt efter to dage med paneler og foredrag.
Weekenden efter varmede jeg op til Roskilde Festival ved at være på Syd for Solen i Søndermarken om lørdagen, hvor det uventede højdepunkt var Iggy Pop. Jeg nød også Warpaint og Gretel Hänlyn, men endte med at droppe The War on Drugs, fordi det begyndte at blive for køligt, og jeg kunne mærke, jeg skulle have taget en ekstra trøje med (desuden havde jeg senest været til koncert med bandet for lidt over et år siden).
Syd for Solen fik megen kritik for sin førstedag, der bød på lange køer overalt. På dag tre virkede det til, at der var kommet styr på logistikken, og jeg oplevede højst at stå i kø i 10 minutter. Festivalen mindede mig i format og koncept mest om festivalen All Points East i London, hvor jeg sidste år så Nick Cave & The Bad Seeds i min sommerferie.
Læs: London genopdaget med Nick Cave, Dario Argento og to gange Emilia Clarke
Månedens anbefalinger
Alle noveller kommer denne gang fra Clarkesworld Magazine, som jeg var kommet bagud med at læse. Jeg har stadig april-nummeret til gode, så det er årsagen til fraværet af historier fra den måned.
Eric Schwitzgebel: Larva Pupa Imago (Clarkesworld Magazine, februar 2023)
Bo Balder: Love in the Season of New Dance (Clarkesworld Magazine, marts 2023)
Det er altid fascinerende, når science fiction-forfattere kaster sig ud i at beskrive organismer, der adskiller sig markant fra os mennesker, uden at det går ud over forståelsen. Tilfældet ville, at Clarkesworld med en måned mellemrum bragte to vellykkede noveller, hvor insektlignende væsener indtager hovedrollen. De kan fint læses sammen, som Locus’ anmelder Karen Burnham påpegede i sin anmeldelse.
Hollandske Bo Balders novelle handler om en forsker, der observerer en race, som vågner til live hver 79. år for at parre sig. Under en vagt vågner en han for tidligt og bliver noget bestyrtet over udsigten til at gå glip af akten. Jo mere, de taler sammen, jo mere lærer forskeren om racen, og hvordan det er muligt at videregive viden til næste generation, når man tilbringer det meste af tiden i dvale. I Eric Schwitzgebels novelle er menneskeheden blevet udslettet, så her er der intet menneskesynspunkt at læne sig op ad. I stedet har sommerfugle udviklet sig til intelligente væsener, og man følger en af dem gennem de forskellige stadier af hans liv.
Naomi Kritzer: Better Living Through Algorithms (Clarkesworld Magazine, maj 2023)
Jeg har endnu til gode at få set den nye sæson af Black Mirror, men denne novelle kunne sagtens have været et afsnit i den. Novellen handler om en ny app, der kommer med gode råd til brugeren om, hvordan de kan forbedre deres liv, blandt andet at de skal lægge telefonen fra sig! Hovedpersonen er med god grund skeptisk, men må indrømme, at hendes liv rent faktisk udvikler sig til det bedre, når hun følger rådene. Dog lurer hele tiden spørgsmålet om, hvem der egentlig står bag appen? En underholdende fortælling om, hvordan vi i stigende grad overlader styringen af vores liv til teknologien, med de fordele og ulemper det medfører.
Isabel J. Kim: Day Ten Thousand (Clarkesworld Magazine, juni 2023)
Det efterhånden obligatoriske Isabel J. Kim-indslag, som ifølge hende selv dog nok er den sidste novelle, man kommer til at se publiceret fra hendes hånd i et stykke tid, da hun ikke har flere på lager. Hun kalder også novellen den klart mest mærkelige, hun nogensinde har skrevet, og det kan jeg kun erklære mig enig i. Jeg vil ikke engang forsøge at referere handlingen, men kan garantere, at novellen er værd at læse.