Skriveåret 2023: Når drømme går i opfyldelse

Skriveåret 2023 blev en klar forbedring i forhold til året før, men det var også svært andet, da 2022 var første gang, siden jeg begyndte som forfatter, hvor jeg havde et år uden en eneste udgivelse.

I 2023 blev det til tre – to på dansk og en på engelsk. Jeg kommer ikke uden om, at højdepunktet var, da Lightspeed Magazine i november bragte min novelle A Review: The Reunion of the Survivors of Sigrún 7. Det var vildt nok i sig selv, at det var min første professionelle udgivelse på engelsk, men det skulle blive endnu bedre.

Som jeg tidligere har skrevet, er det svært nok at blive udgivet på engelsk, men det er ingen garanti for, at man så også bliver læst. Det oplevede jeg med Mermaid Remixed i James Gunn’s Ad Astra, som jeg endnu har til gode at se en anmeldelse af. Her er det tydeligt, at Lightspeed er et større magasin, for indtil videre er jeg stødt på hele fire anmeldelser af A Review: The Reunion of the Survivors of Sigrún 7.

Jeg nævnte allerede Tangent Onlines anmeldelse i mit forrige indlæg, men siden har jeg også fundet en anmeldelse på bloggen My Reading Life, som giver A Review… topkarakteren 5 og kalder den “Well-told. It is both satisfying and left me wanting to know more as the mysterious death is never explained.” I det hele taget er anmelderen ret begejstret for Lightspeeds november-udgave, da tre andre noveller også bliver tildelt 5/5.

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, for SF Short Stories er anderledes kritisk i sin anmeldelse og tildeler novellen to stjerner ud af fire.

Men hvad gør det, når Alex Brown fra Tor.com har A Review… med blandt sine anbefalinger i Must Read Short Speculative Fiction: November 2023? Jeg er selv fast læser af Tor.com og plejer altid at tjekke Alex Browns klumme, fordi hun er god til at finde historier i magasiner, som jeg ellers ikke ville have opdaget. Derfor var det et vaskeægte knib-mig-i-armen-øjeblik, da jeg så min egen novelle omtalt med ordene “…this short story is just as secretive and full of implications as the film’s subject. It offers few answers and a ton of questions.”

Den danske afdeling

Apropos drømme-scenarier, så var årets første udgivelse – og min første i over et år – novellen Filmdrømme, der var med i Read.Die.Repeats Alice i Eventyrland-antologi Bag spejlet og videre.

Den har fået en enkelt anmeldelse på Gyseren.dk samt en flot lektørudtalelse, og så var jeg ordstyrer på en paneldebat om antologien på Fantasticon.

Årets anden danske udgivelse var novellen Sommeren med Andrea i antologien Solarpunk fra Forlaget Krabat. Igen er det indtil videre blevet til en enkelt anmeldelse, denne gang i Himmelskibet (der nu lever videre som anmelderblog, efter at foreningen Fantastik og den trykte udgave af magasinet lukkede tidligere i år).

Solarpunk har også fået en fin lektørudtalelse, hvor der blandt andet står: “Vellykket og fantasifuld samling af historier. Det er fortællelysten og opfindsomheden i de mange noveller, der gør antologien vellykket. Og så er det ret forfriskende med en antologi, hvor alle noveller ender (nogenlunde) positivt. Anbefales.”

Så er det kun at håbe, at de positive materialevurderinger afspejler sig i salget til bibliotekerne.

I min gennemgang af skriveåret 2022 udtrykte jeg forhåbninger om, at antologien Fantastiske fabulationer 2 ville se dagens lys i løbet af 2023. Det skete ikke, men måske er jeg allerede nu sikker på at have mindst én udgivelse i 2024.

Hvad med romanen?

Med jævne mellemrum har jeg i de seneste år mumlet noget om, at jeg var i gang med en ny roman. Efter at jeg overhovedet ikke fik skrevet et ord på den i 2022 (som i sandhed var et “tabt” år), lykkedes det mig at komme tilbage på sporet, da jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard i juni.

I den sidste uge af min sommerferie nåede jeg frem til klimakset i slutningen, og i starten af december, hvor jeg igen havde ferie (hvis I begynder at ane et mønster, tager I ikke helt fejl), nåede jeg frem til at kunne sætte det sidste punktum i historien.

Ja, I læste rigtigt: Jeg har skrevet endnu en roman!

Selvfølgelig er det ikke det samme som, at jeg er færdig med romanen. Det betyder “blot”, at jeg er færdig med førsteudkastet og nu skal i gang med redigeringsfasen, hvor jeg gennemskriver hele molevitten og finder ud af, om handlingen overhovedet giver mening, og om jeg har overset et vigtigt plotpunkt, der får det hele til at falde fra hinanden.

I første omgang vil jeg dog glæde mig over endelig at være nået i mål efter at have skrevet over 120.000 ord – næsten det dobbelte af min debutroman Rød høst – hvoraf det blev til næsten 40.000 ord alene i 2023.

Så det var lyspunktet i et år, der ikke bød på nye noveller fra min hånd. Jeg håber, at det ændrer sig i 2024, men først har jeg lige en roman, jeg skal have kigget på igen.