Lad os tale om penge
Det hænder, jeg bliver spurgt, hvordan det gÃ¥r med mit forfatterskab, og med det mener folk typisk: “Sælger du nogle bøger?” Mit svar plejer at være: “Der er en god grund til, jeg stadig ikke har sagt mit arbejde op.”
For siden jeg begyndte at blive udgivet i 2007, har jeg lært, at det er meget svært at leve af at være forfatter i Danmark. Især hvis man som jeg har valgt at skrive i genrer som science fiction og horror, der ikke har den store opmærksomhed herhjemme. Jeg skriver også fantasy, men det er mere til voksne, så det er lige så dødfødt hos forlagene, der stort set kun udgiver fantasy på dansk til børn og unge.
Jeg behøver bare kigge på mine forfatterkolleger for at få bekræftet, hvor meget op ad bakke det er. En af dem er A. Silvestri, der debuterede som forfatter nogenlunde samtidig med mig. Vi har været med i mange af de samme udgivelser, men forskellen på os er, at han har fået skrevet og udgivet langt flere bøger, end jeg har, samt at han har satset mere på sit forfatterskab, blandt andet ved at gå ned i tid på sit arbejde som lærer.
Forleden lagde han dette ud på de sociale medier:
Jeg kan sagtens nikke genkendende til hans beretning. Det kan godt være, jeg har udgivet en roman og to novellesamlinger, har medvirket i over 30 antologier, er blevet filmatiseret og kan læses på flere forskellige sprog, men det er ikke ensbetydende med, at jeg er i nærheden af at kunne leve af det.
Bibliotekspengene
Silvestris opslag er bemærkelsesværdig, fordi forfattere normalt ikke taler om salgstal og økonomi. En anden undtagelse er Steen Langstrup, som pÃ¥ sin blog kører serien “Drømmejobbets svære bagside”, hvor han blandt andet har skrevet om En forfatters økonomi.
Jeg ser heller ingen grund til at lægge skjul på realiteterne. Lad os starte med bibliotekspengene, som udgør en væsentlig indtægt for mange forfattere. Tallene er offentlig tilgængelige, så jeg har ikke noget imod at fortælle, hvor meget jeg får.
2014 var det første år, hvor jeg havde fået skrabet nok point sammen til at få udbetalt bibliotekspenge, og her var beløbet 4.688,29 kroner. Det steg en lille smule de følgende år, indtil der skete et stort spring i 2018/2019, fordi min novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos og min roman Rød høst begyndte at tælle med. I 2019 passerede jeg 10.000 kroner, og i år modtog jeg 12.371,27 kroner.
Hvis man ser på listen over modtagerne, er jeg selvfølgelig langt fra topscoreren Bjarne Reuter, der får over 700.000 kroner, men mit navn befinder sig faktisk i den øverste tredjedel. Det siger både noget om, hvor mange forfattere der får bibliotekspenge (10.313), men også om hvor lidt størstedelen modtager (den nederste på listen fik 1.784,39 kroner).
Pris påvirkede ikke salget
Og nu til den mere penible del. Forfattere er generelt ikke meget for at afsløre, hvor mange bøger de sælger. I nogle tilfælde er det beskedenhed, men som regel skyldes det mere, at salgstallene er chokerende lave.
Jeg kan ikke “slÃ¥” Silvestris otte solgte eksemplarer, men det er ikke langt fra. Det hører ogsÃ¥ med, at jeg ikke kender de præcise salgstal for to af mine udgivelser, da det ikke er noget, de pÃ¥gældende forlag har oplyst. Til gengæld ved jeg, at Dreamlitt/Kandor har solgt 94 fysiske eksemplarer og 35 e-udgaver af Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.
Ja, vi taler om novellesamlingen, som blev kåret til Årets Danske Horrorudgivelse 2017. Da jeg fik overrakt prisen på Krimimessen i Horsens, solgte forlaget i kølvandet på det en håndfuld eksemplarer på sin stand, men derudover kan man ikke just påstå, at det havde den store effekt på salget. Bibliotekerne indkøbte 46 eksemplarer, og ifølge den seneste opgørelse er der stadig 39 eksemplarer, der kan lånes. Samlet set har jeg fået omkring 2.500 kroner i royalties fra forlaget. Fra det beløb skal trækkes, at jeg selv har købt en del eksemplarer, som jeg enten har foræret væk eller, i meget få tilfælde, har solgt til en læser.
Min første novellesamling Månebase Rødhætte blev købt af bibliotekerne i 87 eksemplarer, men er nu nede på 55 eksemplarer. Mit eget bud er, at den nok heller ikke har solgt meget over 100 eksemplarer i alt, og til det regnskab tæller igen de bøger, jeg selv har købt.
Det digitale vinder indpas
Nu er det ikke nogen nyhed, at der ikke er det store salg i novellesamlinger, men hvad sÃ¥ med Rød høst, min debutroman? Her ser det lidt bedre ud, men ikke meget. Bibliotekerne har været oppe pÃ¥ at have 99 fysiske eksemplarer af romanen og har i skrivende stund 96. Jeg ved ikke, hvad der ellers har været af salg, men jeg gætter pÃ¥, at der er en Ã¥rsag til, at der ikke er blevet trykt et andet oplag …
Til gengæld adskiller Rød høst sig fra mine andre udgivelser ved, at den også findes som lydbog. Det kom som en glædelig overraskelse og var noget, jeg først fandt ud af, da jeg blev kontaktet af Paul Becker, som skulle indlæse bogen og spurgte til udtalen af nogle bestemte ord.
I forbindelse med udbetalingen af bibliotekspengene i år blev det konstateret, at corona-nedlukningen havde ændret lånevanerne, fordi der blev udbetalt mere for udlån af lydbøger og e-bøger end tidligere. For Rød høst betød det, at lydbogen gik fra 35 udlån til 172 på et år, mens e-bogen steg fra 5 til 48 udlån.
Sidste år udgjorde lyd- og e-bøger kun lidt over en tiendedel af mine bibliotekspenge. I år tegnede de sig for over en fjerdedel. Men det var Rød høst, der trak læsset, for e-udgaven af Vampyros Lesbos blev kun udlånt 5 gange, mens Månebase Rødhætte slet ikke er tilgængelig i andre udgaver end den trykte.
Don’t give up your day job
Status for mit forfatterskab er, at jeg lader til at være i stand til at sælge lidt over 100 (fysiske) eksemplarer af mine bøger, hvis jeg medregner salget til bibliotekerne og mine egne forfatterkøb. Hvis man, som A. Silvestri har gjort, renser de tal fra og ser på det reelle salg, begynder det for alvor at blive deprimerende.
NÃ¥r jeg lægger alle indtægter fra mit forfatterskab sammen siden 2010, hvor jeg første gang fik honorar for en novelle (Langt ude i skoven i Tellerups antologi Velkommen til dybet, der indbragte 2.000 kroner), har jeg “kun” tjent lidt under 100.000 kroner. Det er selvfølgelig en pæn sum, men fordelt over et Ã¥rti er det ikke noget, man kan leve af, og bibliotekspengene udgør næsten to tredjedel af det beløb.
Så jeg holder fast i mit job, selv om det giver mig mindre tid til at skrive, men til gengæld slipper jeg for at skulle bekymre mig om min økonomi. Bare spørg alle dem, som prøver at leve af deres forfatterskab og i forvejen havde det svært, inden Covid-19 kom som et endnu større benspænd.
Nogen vil måske finde det paradoksalt, at dette indlæg handler om penge, når jeg i mit forrige indlæg gjorde et stort nummer ud af, at min motivation for at være medunderskriver på et brev mere handlede om et ønske om bedre redaktion af antologier og en klar kontrakt end om at få udbetalt honorar.
Der er sÃ¥ alligevel en vis sammenhæng, for som jeg ogsÃ¥ skrev: “… bare det at tilbyde en form for honorar har en signalværdi, uanset om der er tale om et engangsbeløb eller en andel af overskuddet. Det understreger en seriøsitet ved projektet, pÃ¥ samme mÃ¥de som en kontrakt gør det klart for alle parter, hvad det er, der bliver aftalt.”
I betragtning af at lydbøger og e-bøger kommer til at udgøre en større og større del af salget, er det især vigtigt, at der i kontrakterne står, hvilke rettigheder der helt præcist er tale om, når forfatteren og forlaget indgår en aftale.
In other news
“Hvorfor skriver du ikke pÃ¥ engelsk i stedet for?” er jeg ogsÃ¥ blevet spurgt. Det er rigtigt, at markedet for science fiction, fantasy og horror er meget større i udlandet, men det er konkurrencen ogsÃ¥, og man er oppe imod et stort antal forfattere, der har engelsk som deres modersmÃ¥l. Min egen erfaring er, at det er yderst tidskrævende at skrive pÃ¥ engelsk og kræver en kæmpe indsats, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke prøver.
Sidste år fik jeg udgivet to noveller på engelsk, og det gav mod på mere, så det er faktisk noget af det, jeg har prioriteret de seneste måneder, selv om det går tre gange så langsomt, som når jeg skriver på dansk.
En af novellerne var Donation, der var med i The Valancourt Book of World Horror Stories vol. 1. For mit eget vedkommende var det en så god oplevelse, at jeg delte indkaldelsen til vol. 2 i diverse grupper på Facebook med det resultat, at redaktørerne modtog mere end 10 noveller fra danske forfattere.
For nylig annoncerede de, at de havde valgt en novelle af Teddy Vork, så Danmark vil også være repræsenteret i The Valancourt Book of World Horror Stories vol. 2. Wonders of the Invisble World er en oversættelse af Den usynlige verdens undere, der var med i antologien Pix: Nygotiske skæbner fra 2013, hvor jeg bidrog med novellen Telefon fra afdøde.
Og nu til noget helt andet …
For tre år siden lavede jeg en aprilsnar, hvor jeg skrev, at jeg ville sige mit job op og blive forfatter på fuld tid. Den var der forbløffende mange, som hoppede på. I år var dette min aprilsnar (jeg har efterfølgende tilføjet, at det var en aprilsnar, fordi nogen måske først så opslaget efter den 1. april):
Er der nogen, som fangede Star Wars-referencen?
PS Tak til A. Silvestri for at lege med.