Dusinet fuldt med Lige under overfladen

For 12. gang har jeg fået en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi-serie Lige under overfladen, der har nået sin 14. udgave. De eneste, som jeg ikke har bidraget til, er den allerførste LUO fra 2007, hvor jeg lige var begyndt at skrive, og Farvel, min astronaut – LUO 8 fra 2013, der var det år, hvor SFC valgte at dele udgivelsen op i to antologier (min novelle Tannhäuser Gate var med i Nær og fjern – LUO 7).

Illustration: Manfred Christiansen

I år deltager jeg med novellen Fire år senere, som jeg allerede tog hul på i slutningen af 2018, da jeg ville være ude i god tid i stedet for først at gå i gang i sidste øjeblik. Det gjorde jeg med både førnævnte Tannhäuser Gate og med sidste års Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7, som jeg skrev, efter at jeg egentlig havde indstillet mig på, at jeg ikke kom til at indsende noget til LUO, fordi jeg måtte opgive en anden novelle.

Af samme grund blev Anmeldelse af Genforeningen… med sine 2400 ord den korteste novelle, jeg har haft med i Lige under overfladen. Dette års bidrag, Fire år senere, er tilbage på “normal” længde, 6200 ord, og bygger på idéen om, hvad der ville ske, hvis vi en dag vågnede op og opdagede, at vi havde fået slettet de sidste fire år fra vores hukommelse. Jeg fortæller mere om novellen, når LUO 14 udkommer, hvilket formentlig bliver til Fantasticon, der finder sted i weekenden 20.-22. september med forfatterne Nisi Shawl og Tade Thompson som æresgæster og afrofuturism som tema.

Illustration: Manfred Christiansen

Lige under overfladen 14 får Sandsynlighedskrydstogt som titel og kommer til at indeholde 26 noveller. Ifølge Science Fiction Cirklen blev der i år indsendt 80 noveller mod 64 i 2018. Sidste år kom næsten halvdelen, 31 noveller, med i De fremmede – Lige under overfladen 13, og jeg må indrømme, at jeg fandt det lidt i overkanten. Med 26 noveller (under en tredjedel af de indsendte) er vi tilbage på det gamle niveau, selv om jeg finder, at 20 er et mere passende antal, hvilket både De sidste kærester på Månen – LUO 9 og Som et urværk – LUO 10 indeholdt.

Vanen tro er bidragene skrevet af en blanding af “veteraner” som A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Richard Ipsen, Kenneth Krabat, Jesper Rugård, Henning Andersen, Ellen Miriam Pedersen og undertegnede og nyere navne i LUO-sammenhænge som Jakob Drud (som har skrevet titelnovellen), Lars Behn-Segall, Viggo Madsen, Helene Toksværd, Maria Frantzen Sanko og Sara Buch, der har været med i de seneste par udgaver. Glædeligt nok er der som altid også en håndfuld forfattere, som er med for første gang.

Etiket: , , ,

Skriv et svar