Fredag: Hjælp! Min indre filmnørd har fuldstændig overtaget mit ophold i Seoul – og nej, det betyder ikke, at jeg har været i biografen igen. I stedet har jeg besøgt Korean Film Museum, som ikke just kan siges at have en central beliggenhed i Seoul. Tværtimod kræver det en times rejse med metro OG bus for at nå dertil, men så har jeg også prøvet det. Problemet med busserne er, at skiltene modsat i metroen ikke er oversat til engelsk, men heldigvis siges næste stoppested over højtalerne. Derudover er det let nok, og hvis man har et T-card, er det endnu lettere.
Korean Film Museum er en del af Korean Film Archive (KOFA) og befinder sig i en ny bydel kaldet Digital Media City. Jeg har faktisk været der før i forbindelse med mit efteruddannelseskursus, så stedet var ikke fremmed for mig. Selve museet er ikke særlig stort, og man skal nok være temmelig vild med koreansk film for at få noget ud af besøget, så det er selvfølgelig et museum lige efter mit hjerte. Der er gratis adgang, og man skal ikke lade sig slå ud af, at samtlige skilte er på koreansk, for man kan også få udleveret en audio-guide på engelsk i form af en lille mp3-afspiller (igen gratis), som fortæller én hele historien. KOFA har sin egen biograf, der viser koreanske klassikere, og i billetsalget kan man købe instituttets dvd-udgivelser, men de findes også ude i butikkerne. Det eneste, jeg savner, er en decideret souvenirbutik, hvor man kan købe plakater, postkort og andre filmrelaterede effekter.
Resten af dagen vandrer jeg rundt i kvarteret omkring Bongsan Guesthouse. Det er markant anderledes, end hvad jeg ellers har set af Seoul og er fyldt med caféer, gallerier og små butikker med brugskunst og specialdesignet tøj. Benytter også lejligheden til et genvisit hos Seoul Selection, nu hvor jeg kun bor små 10 minutters gang derfra.
Ellers har folkene på Bongsan Guesthouse vasket nogle af mine t-shirts, da jeg var ved at løbe tør for rent tøj. Manageren har oplyst, at jeg i morgen skal flytte over i Bongsan Guesthouses anden afdeling og igen får selskab af Go. Men vi er åbenbart ikke de eneste, som bliver flyttet rundt på den måde. Ved morgenmaden mødte jeg en gruppe spaniere, som fortalte, at de havde boet i et nyt værelse hver dag under deres ophold på stedet.
Lørdag: Voldsom regn fra morgenstunden. Go drager tidligt af sted, da han skal på tur til DMZ. Jeg spiser morgenmad med en fransk familie og får flyttet mine ting over til Bongsan Guesthouse nummer to (BG2). I mellemtiden er det holdt op med at regne, men jeg beslutter mig for at vælge en indendørs aktivitet og tager til det kæmpestore COEX Mall. Ikke alene rummer stedet en Hyundai Department Store (ja, de laver også andet end biler) og et underjordisk butikscenter, der ifølge Lonely Planet er Asiens største. Her er også en biograf, hoteller, konferencecenter, et akvarium og et kimchi-museum. De to sidstnævnte er mine egentlige mål, men da jeg ser den alenlange kø til akvariet, dropper jeg den idé. I stedet bliver det til en tur i kimchiens historie, som er ganske fascinerende, men hurtigt overstået. Fik kimchi til morgenmad for første gang, så til frokost spiser jeg kinesiske dim suns i en restaurant, der tilsyneladende er opkaldt efter Jackie Chan.
Da jeg vender tilbage til BG2, er der lidt forvirring med hensyn til, hvilket rum jeg skal være i. Får en snak med ejeren, en kvindelig professor, som underviser i traditionel koreansk kunst. Prøver at komme på nettet, men der er ingen wifi, selv om der sidder et mærkat med ordene “Wifi zone” på døren. Ejeren indrømmer, at hun aldrig har fundet ud af, hvordan det virker. Går derfor de 100 meter ned ad vejen til BG1 med min bærbare og får her at vide, at jeg kan flytte tilbage igen i morgen, da de har fået et afbud.
Tilbringer aftenen i selskab med Kasper Eriksen, som jeg mødte under Gathering i sidste uge. Han er fra Roskilde, men læser historie på Syddansk Universitet. Det sidste halve år har han dog boet i Seoul for at lære koreansk. Han har også prøvet at bo i Sct. Petersborg, hvorfra han kan fortælle rædselshistorier om russiske kollegier med rotter og kakerlakker som bofæller. Bliver mere og mere glad for boligforholdene i både Seoul og Danmark.
Søndag: Har fået problemer med mit Visa-kort i hæveautomaterne, som bliver ved med at påstå, at jeg har overskredet det beløb, der må hæves på det. Så er det godt, at jeg også har taget mit Mastercard og American Express med, men se om jeg kan finde dem i kufferten! Starter dagen med 40.000 won i pungen (cirka 200 kr.) og bliver derfor virkelig nødt til at tænke over, hvor jeg vil tage hen. Overvejer 63 Building – en 63 etager høj bygning – og Noryangjin fiskemarked, som ligger hans lige ved siden af. Nævner mine planer for Go, som er virkelig hooked på fiskemarkedet, indtil koreanske veninde sms’er til ham, at det er lukket om søndagen.
Tager derfor selv ud til 63 Building, som også rummer et akvarium og en IMAX-sal. Nøjes med at købe billet til udsigtsstedet på 60. sal, der samtidig huser et kunstgalleri. Heldigvis er det nogenlunde klart vejr i dag, så jeg får ikke alene set Seoul oppefra i dagslys, men også store dele af de omkringliggende forstæder og bjerge.
Da jeg vender tilbage til Bongsan Guesthouse 2, er min pengebeholdning nede på 15.000 won, og jeg begynder at blive en smule bekymret. Flytter min bagage over til BG1 og går kufferten igennem en gang til. Finder endelig de to ekstra kreditkort og løber ud og hæver 200.000 won. Koreanske hæveautomater kan godt være lidt besværlige, da det ikke er alle, som tager imod udenlandske kort, men det kan hurtigt afgøres ved at se, om man overhovedet kan vælge at få sine instrukser på engelsk.
Falder i snak med en af de andre gæster, en skotte med kinesiske rødder ved navn Eddie, som er lidt nede. Han er taget til Korea for at møde sin eks-kæreste, en koreansk pige, og nu har hun meddelt, at hun ikke har lyst til at se ham mere af årsager, han ikke helt kan gennemskue. Så Eddie befinder sig i en fremmed by, hvor han ikke kender et øje. Manden trænger tydeligvis til at snakke med nogen, så jeg tager ham med ud i byen og viser ham Cheonggyecheon, som han er meget betaget af. Vi passerer også den brede allé op til kongepaladset Gyeongbokgung, som normalt er en stærkt trafikeret gade, men denne aften er spærret af på grund af en markering af 60-året for Koreakrigens udbrud. I den anden ende ved Seoul Plaza er der tilsyneladende en eller anden form for massegudstjeneste med en prædikant, der taler meget højt og insisterende. Men ellers får Eddie lov til at lette sit knuste hjerte, og vi får drukket et par øl, og det var så min sidste aften i Seoul.
