Sære fortællinger

Fredag: Hjælp! Min indre filmnørd har fuldstændig overtaget mit ophold i Seoul - og nej, det betyder ikke, at jeg har været i biografen igen. I stedet har jeg besøgt Korean Film Museum, som ikke just kan siges at have en central beliggenhed i Seoul. Tværtimod kræver det en times rejse med metro OG bus for at nå dertil, men så har jeg også prøvet det. Problemet med busserne er, at skiltene modsat i metroen ikke er oversat til engelsk, men heldigvis siges næste stoppested over højtalerne. Derudover er det let nok, og hvis man har et T-card, er det endnu lettere.
Korean Film Museum er en del af Korean Film Archive (KOFA) og befinder sig i en ny bydel kaldet Digital Media City. Jeg har faktisk været der før i forbindelse med mit efteruddannelseskursus, så stedet var ikke fremmed for mig. Selve museet er ikke særlig stort, og man skal nok være temmelig vild med koreansk film for at få noget ud af besøget, så det er selvfølgelig et museum lige efter mit hjerte. Der er gratis adgang, og man skal ikke lade sig slå ud af, at samtlige skilte er på koreansk, for man kan også få udleveret en audio-guide på engelsk i form af en lille mp3-afspiller (igen gratis), som fortæller én hele historien. KOFA har sin egen biograf, der viser koreanske klassikere, og i billetsalget kan man købe instituttets dvd-udgivelser, men de findes også ude i butikkerne. Det eneste, jeg savner, er en decideret souvenirbutik, hvor man kan købe plakater, postkort og andre filmrelaterede effekter.
Resten af dagen vandrer jeg rundt i kvarteret omkring Bongsan Guesthouse. Det er markant anderledes, end hvad jeg ellers har set af Seoul og er fyldt med caféer, gallerier og små butikker med brugskunst og specialdesignet tøj. Benytter også lejligheden til et genvisit hos Seoul Selection, nu hvor jeg kun bor små 10 minutters gang derfra.
Ellers har folkene på Bongsan Guesthouse vasket nogle af mine t-shirts, da jeg var ved at løbe tør for rent tøj. Manageren har oplyst, at jeg i morgen skal flytte over i Bongsan Guesthouses anden afdeling og igen får selskab af Go. Men vi er åbenbart ikke de eneste, som bliver flyttet rundt på den måde. Ved morgenmaden mødte jeg en gruppe spaniere, som fortalte, at de havde boet i et nyt værelse hver dag under deres ophold på stedet.

Lørdag: Voldsom regn fra morgenstunden. Go drager tidligt af sted, da han skal på tur til DMZ. Jeg spiser morgenmad med en fransk familie og får flyttet mine ting over til Bongsan Guesthouse nummer to (BG2). I mellemtiden er det holdt op med at regne, men jeg beslutter mig for at vælge en indendørs aktivitet og tager til det kæmpestore COEX Mall. Ikke alene rummer stedet en Hyundai Department Store (ja, de laver også andet end biler) og et underjordisk butikscenter, der ifølge Lonely Planet er Asiens største. Her er også en biograf, hoteller, konferencecenter, et akvarium og et kimchi-museum. De to sidstnævnte er mine egentlige mål, men da jeg ser den alenlange kø til akvariet, dropper jeg den idé. I stedet bliver det til en tur i kimchiens historie, som er ganske fascinerende, men hurtigt overstået. Fik kimchi til morgenmad for første gang, så til frokost spiser jeg kinesiske dim suns i en restaurant, der tilsyneladende er opkaldt efter Jackie Chan.
Da jeg vender tilbage til BG2, er der lidt forvirring med hensyn til, hvilket rum jeg skal være i. Får en snak med ejeren, en kvindelig professor, som underviser i traditionel koreansk kunst. Prøver at komme på nettet, men der er ingen wifi, selv om der sidder et mærkat med ordene “Wifi zone” på døren. Ejeren indrømmer, at hun aldrig har fundet ud af, hvordan det virker. Går derfor de 100 meter ned ad vejen til BG1 med min bærbare og får her at vide, at jeg kan flytte tilbage igen i morgen, da de har fået et afbud.
Tilbringer aftenen i selskab med Kasper Eriksen, som jeg mødte under Gathering i sidste uge. Han er fra Roskilde, men læser historie på Syddansk Universitet. Det sidste halve år har han dog boet i Seoul for at lære koreansk. Han har også prøvet at bo i Sct. Petersborg, hvorfra han kan fortælle rædselshistorier om russiske kollegier med rotter og kakerlakker som bofæller. Bliver mere og mere glad for boligforholdene i både Seoul og Danmark.

Søndag: Har fået problemer med mit Visa-kort i hæveautomaterne, som bliver ved med at påstå, at jeg har overskredet det beløb, der må hæves på det. Så er det godt, at jeg også har taget mit Mastercard og American Express med, men se om jeg kan finde dem i kufferten! Starter dagen med 40.000 won i pungen (cirka 200 kr.) og bliver derfor virkelig nødt til at tænke over, hvor jeg vil tage hen. Overvejer 63 Building - en 63 etager høj bygning - og Noryangjin fiskemarked, som ligger hans lige ved siden af. Nævner mine planer for Go, som er virkelig hooked på fiskemarkedet, indtil koreanske veninde sms’er til ham, at det er lukket om søndagen.
Tager derfor selv ud til 63 Building, som også rummer et akvarium og en IMAX-sal. Nøjes med at købe billet til udsigtsstedet på 60. sal, der samtidig huser et kunstgalleri. Heldigvis er det nogenlunde klart vejr i dag, så jeg får ikke alene set Seoul oppefra i dagslys, men også store dele af de omkringliggende forstæder og bjerge.
Da jeg vender tilbage til Bongsan Guesthouse 2, er min pengebeholdning nede på 15.000 won, og jeg begynder at blive en smule bekymret. Flytter min bagage over til BG1 og går kufferten igennem en gang til. Finder endelig de to ekstra kreditkort og løber ud og hæver 200.000 won. Koreanske hæveautomater kan godt være lidt besværlige, da det ikke er alle, som tager imod udenlandske kort, men det kan hurtigt afgøres ved at se, om man overhovedet kan vælge at få sine instrukser på engelsk.
Falder i snak med en af de andre gæster, en skotte med kinesiske rødder ved navn Eddie, som er lidt nede. Han er taget til Korea for at møde sin eks-kæreste, en koreansk pige, og nu har hun meddelt, at hun ikke har lyst til at se ham mere af årsager, han ikke helt kan gennemskue. Så Eddie befinder sig i en fremmed by, hvor han ikke kender et øje. Manden trænger tydeligvis til at snakke med nogen, så jeg tager ham med ud i byen og viser ham Cheonggyecheon, som han er meget betaget af. Vi passerer også den brede allé op til kongepaladset Gyeongbokgung, som normalt er en stærkt trafikeret gade, men denne aften er spærret af på grund af en markering af 60-året for Koreakrigens udbrud. I den anden ende ved Seoul Plaza er der tilsyneladende en eller anden form for massegudstjeneste med en prædikant, der taler meget højt og insisterende. Men ellers får Eddie lov til at lette sit knuste hjerte, og vi får drukket et par øl, og det var så min sidste aften i Seoul.

Tirsdag: En ret mislykket dag. En af fordelene ved at rejse på egen hånd er, at man kan tage hen til steder, hvor man ellers ikke vil få lokket andre med. Et sådant sted er Ariang Movie Street, som er opkaldt efter Ariang - en af de første koreanske spillefilm fra 1926. Ud fra beskrivelsen i guidebogen skal jeg ikke forvente den store oplevelse, og det er det sandt for dyden heller ikke. Fortovene er belagt med aftryk af filmplakater - i den ene side koreanske film og i den anden side udenlandske klassikere - men ellers er der ikke megen filmatmosfære over kvarteret.
Næste mål er at finde et sted at sove for resten af opholdet. Området omkring Insadong rummer flere guesthouses, så jeg tager derhen. Jeg finder tre lige ved siden af hinanden og vælger Seoul Hostel, da det ser nyere ud end de andre. Pigen i receptionen viser mig et af værelserne, og jeg betaler for fire nætter. Hun nævner, at stedet bliver godt fyldt op, da der snart er koncert med en populær koreansk sanger, som tiltrækker mange gæster fra Kina og Taiwan - en oplysning der senere skal vise sig at få uheldige følger.
Sætter derefter kurs mod Techno Mart, et stort marked for elektronik, der lige som Ariang Movie Street ligger i en del af Seoul, hvor de færreste turister finder hen. Med god grund skal det vise sig, for der er ikke meget at se på. Symptomatisk for min dag viser det sig, at jeg har valgt at tage hen til Techno Mart lige præcis på en dag, hvor det holder lukket.
Da jeg kommer tilbage til Seoul Backpackers, bliver jeg til min store overraskelse mødt af pigen fra Seoul Hostel, som har ventet på mig i lobbyen i to timer. Hun fortæller, at hun har lavet en fejl, og at de alligevel ikke har nogen ledige værelser. Hun beklager mange gange og giver mig pengene tilbage. Jeg spørger forbløffet, hvordan hun fandt frem til mig, og hun svarer, at jeg havde nævnt, at jeg bor på et guesthouse i Namdaemun, og det var åbenbart nok. På den ene side er jeg lidt paf over, at hun har gjort sig så store anstrengelser, men omvendt ærgrer det mig, at jeg nu er sendt tilbage til start.

Onsdag: En dag i kulturens tegn. Første punkt er at få løst min overnatningsproblem. Tager tilbage til det samme område som dagen før og forsøger mig hos nogle af Seoul Hostels naboer. De er alle fyldt op. Prøver derefter i det nærliggende Bukchon Hanok Village, hvor der er en del guesthouses, som er opført i den traditionelle Hanok-stil. Her er der allerede bingo det første sted, Bongsan Guesthouse.
Med den del på plads er det tid til mere sightseeing. Jeg føler trang til noget finkultur og beslutter mig for at slå to fluer med et smæk: Seoul Museum of Art og National Museum of Contemporary Art, som ligger et stenkast fra hinanden. Sidstnævnte er en del af Deoksugung-paladset, så det tager jeg med i købet, selv om jeg allerede har besøgt det langt større Gyeongbokgung på min forrige Korea-tur og føler, jeg har set nok paladser. National Museum… har en udstilling om realisme i asiatisk billedkunst, mens Seoul Museum of Art både har billedhuggeren Auguste Rodin (ham med Tænkeren) og fotografen Man Ray på programmet. Rodin-udstillingen har desværre kun tekster på koreansk, så jeg får mere ud af Man Ray-delen, som også viser billeder af fotografer, der har ladet sig inspirere af ham.
Inden jeg tog af sted, havde jeg et ønske om at gå i biografen i Korea. Det får jeg opfyldt i aften, da jeg tager til det kæmpestore butikskompleks, iPark Mall, der omkranser Yongsan Station. Her har biografkæden CGV en af sine biografer, som tilmed har en IMAX-sal. I den vises Christopher Nolans Inception, så den vælger jeg, selv om jeg allerede så den lige inden, jeg tog til Korea. Men det er helt klart en film, som kan tåle et gensyn, og den er lige så mesterlig anden gang, omend IMAX-effekten er begrænset. Som en uventet bonus har CGV Yongsan et galleri med filmplakater, hvor skuespillerne har skrevet deres autografer, så her får jeg al den filmmagi, jeg savnede i går.

Torsdag: Selvfølgelig går tingene ikke helt som forventet med Bongsan Guesthouse. Da jeg ankommer, viser det sig, at jeg nu skal dele værelse de to første nætter med en japaner - og så er den kvindelige ansatte (ikke hende, jeg talte med i går) overbevist om, at jeg er fra Taiwan. Desværre er hendes engelske yderst begrænset, så det er først, da manageren (en tredje kvinde, som taler glimrende engelsk samt kinesisk) dukker op, at det går op for hende, at det ikke er tilfældet.
Det er langt fra første gang, at nogen fortæller mig, at jeg ikke ligner en koreaner. I starten gik jeg ud fra, at det var fordi, jeg ikke forstod sproget, og at folk så automatisk regnede med, at jeg måtte være fra et andet asiatisk land. Men på Namdaemun Market var der en sælger, som påstod, at mit ansigtsform er som en japaners, og det samme siger min nye japanske roommate, Go, der heldigvis taler engelsk og er en vældig flink fyr. Det er faktisk rart med lidt selskab efter en lille uges tid på egen hånd.
Ellers når jeg ikke det store i dag. Tager tilbage til iPark Mall og CGV-biografen i Yongsan, som jeg ikke kun valgte på grund af IMAX-salen, men også fordi jeg har læst, at de af og til viser koreanske film med engelske undertekster. Pigen ved billetskranken bekræfter, at det er tilfældet, men kun om lørdagen ved to af forestillingerne. For tiden er det actionhittet The Man From Nowhere, man kan se på den måde - jeg havde ellers håbet, det ville være Kim Jee-woons (instruktøren bag A Tale Of Two Sisters, A Bittersweet Life og The Good, The Bad, The Weird) nye film, I Saw The Devil, som har premiere i dag. Faktisk føler jeg mig fristet til at se den alligevel, selv om jeg ikke vil fatte et hak, da jeg så vil kunne opleve en koreansk film med et koreansk publikum. Det vil næppe være tilfældet, hvis jeg valgte at se The Man From Nowhere med engelske undertekster.Indtil videre har det ikke været så meget anderledes at være i biografen herovre (når jeg alligevel var der, så jeg Salt med Angelina Jolie, som først får premiere i Danmark i september). Eneste forskel er selvfølgelig de koreanske undertekster, samt at reklamerne og trailere ikke vises hver for sig, men ind i mellem hinanden. Og så måtte jeg frabede mig at få tilsat karamel til mine popcorn, der i øvrigt var lige så lidt salte som alt andet mad herovre…
Køber også en koreansk kogebog (på engelsk) i en boghandel, der meget kundevenligt har eksemplarer af deres bøger, som man må blade i. De øvrige eksemplarer er til gengæld pakket ind i plastik, men det kunne være noget, som danske boghandler bør overveje at tage op.
Dagens filmhøst: The Contact og Epitaph.