Tak for historierne, Iain

banks.jpg

Denne weekend blev lidt af en følelsesmæssige rutschebanetur. Jeg havde lige præcis nået at poste mit indlæg om Niels Klim-prisen til Månebase Rødhætte, da jeg læste nyheden om, at en af mine yndlingsforfattere, Iain M. Banks, var død samme morgen. Han blev 59 år.

Hans død kom som et chok og så alligevel ikke. For lidt over to måneder siden meddelte han, at han led af uhelbredelig kræft og ifølge lægerne havde under et år tilbage at leve i. Det kom desværre til at holde alt for meget stik.

Jeg har tidligere skrevet om, hvor meget hans bøger har betydet for mig i dette indlæg, sÃ¥ der er ingen grund til at gentage mig selv. I stedet vil jeg nævne mine fem favoritromaner – med M (science fiction) og uden (alt andet).

5. Consider Phlebas (M)
Banks’ første science fiction-roman var med til at genskabe space opera-genren og tilførte den ikke kun kulør, men ogsÃ¥ masser af nuancer.

4. The Wasp Factory
Debutromanen fra 1984 indeholder flere uforglemmelige scener (især den med babyen og maddikerne), og netop som man tror, at historien ikke kan overraske mere, smækker Banks lige et sidste tvist på bordet.

3. The Crow Road
Kendt for sin klassiske indledning (“It was the day my grandmother exploded”). Banks’ første store slægtsroman er fyldt med personer, man kun kan holde af, selv nÃ¥r de opfører sig dumt og sÃ¥rer hinanden. Blev lavet som tv-serie med danske Simone Bendix i en af rollerne.

2. Espedair Street
Banks’ eneste rockroman veksler mellem det hysterisk morsomme og det dybt tragiske og tilbage igen. Nok den af hans bøger, jeg har læst flest gange. Alene tanken om den gør mig helt varm indvendig.

1. Use of Weapons (M)
Mit eksemplar af bogen indeholder hans autograf, som jeg fik den eneste gang, jeg mødte ham. Men det er nu ikke kun defor, den indtager førstepladsen. En uddybende forklaring kan findes i dette indlæg: De fem mest indflydelsesrige bøger i mit liv.

Til sidst et par links:
Author Iain Banks: In his own words – Det sidste interview med BBC.
Neil Gaiman: Iain Banks. With or without the M.
Forfattervennen Ken MacLeod om Iain Banks
Goodbye, Iain Banks – Indlæg pÃ¥ Tor.com, der samler en masse reaktioner.

 

Leave a Reply