Efter Fantasticon 2014
Årets Fantasticon er overstået, og som en af arrangørerne burde jeg vel egentlig allerede have skrevet et indlæg om, hvordan det gik, men jeg må indrømme, at jeg har været for træt til det.
Men så er det godt, at der er andre, som har gjort arbejdet for én. De første reaktioner og reportager er begyndt at dukke op på diverse hjemmesider, og jeg har samlet dem på Fantasticons hjemmeside i dette indlæg:
Ellers vil jeg blot nævne, at det vanen tro var en fornøjelse at tilbringe en weekend i selskab med folk, der brænder lige så meget (hvis ikke mere) for de fantastiske genrer som én selv. Som altid var det også vanvittigt inspirerende at møde andre forfattere, og lige nu kribler det i mine fingre for at komme til at skrive igen.
Min novelle Tannhäuser Gate var nomineret til Niels Klim-prisen, der blev uddelt i forbindelse med Fantasticon, men tabte til Mørkets hastighed af Majbrit Høyrup. Det kan jeg dog dårligt brokke mig over, eftersom jeg også selv stemte på Majbrits historie.
Og til sidst lidt praleri: PÃ¥ en eller anden mÃ¥de lykkedes det mig at vinde Tue Sørensens vanvittigt svære filmquiz – endda foran kapaciteter som Nicolas Barbano og Niels Søndergaard!