Boltsakse og flammer: HalvÄrets bedste

Meget kan siges om fĂžrste halvdel af 2020 – og det har mange allerede gjort – men at sidde hjemme i et par mĂ„neder fik mit kulturforbrug til at eksplodere. SĂ„ her er mine favoritter inden for musik, film og skĂžnlitteratur fra et halvĂ„r, der ellers ikke kan betegnes som et hĂžjdepunkt.

Top 5 album: TĂ„lmodighed er en dyd

1. Fiona Apple: Fetch the Bolt Cutters
2. Phoebe Bridgers: Punisher
3. Waxahatchee: Saint Cloud
4. Dua Lipa: Future Nostalgia
5. Myrkur: Folkesange

Stort set alle de album, jeg har lyttet mest til i Ärets fÞrste seks mÄneder, har haft én ting til fÊlles: De tog noget tid, fÞr de Äbnede sig for mig. Det gjaldt ikke mindst Fiona Apples Fetch the Bolt Cutters, hvor jeg mÄ tilstÄ, at hvis ikke albummet havde vÊret blandt de bedst anmeldte i Är, havde jeg nok givet op efter at have gennemlyttet det de fÞrste par gange.

Men Fetch the Bolt Cutters belĂžnner i den grad lytterens tĂ„lmodighed, og jeg kan roligt sige, jeg sjĂŠldent har hĂžrt noget lignende. Desuden er det et af den slags album, hvor det kan betale sig at lytte til teksterne – noget det har til fĂŠlles med Phoebe Bridgers’ Punisher.

Phoebe Bridgers var blandt dem, jeg havde glÊdet mig til at opleve pÄ Ärets aflyste Roskilde Festival sammen med Waxahatchee og Taylor Swift, men dem mÄ jeg have til gode til en anden gang. SidstnÊvntes Folklore ender sikkert pÄ min top 10-liste over Ärets bedste album, men da det fÞrst udkom den 24. juli, hÞrer det til andet halvÄr.

Endelig skylder jeg Bat for Lashes en undskyldning. Jeg havde godt nok hendes seneste udgivelse, Lost Girls, med pĂ„ min liste over de bedste album fra 2019, men kun pĂ„ en 10. plads, fordi jeg ikke var helt pĂ„ bĂžlgelĂŠngde med hendes forsĂžg pĂ„ at lave en 80’er-popplade. Det var sĂ„ endnu et eksempel pĂ„, at jeg ikke gav et album nok tid, for jeg endte med at lytte til det nonstop i januar og februar.

Top 5 film: En instruktĂžr med ild i

1. PortrĂŠt af en kvinde i flammer (CĂ©line Sciamma)
2. Little Women (Greta Gerwig)
3. Jojo Rabbit (Taika Waititi)
4. Wild Rose (Tom Harper)
5. One Cut of the Dead (Shin’ichirĂŽ Ueda)

I 2019 nÄede jeg at se 130 film for fÞrste gang. I Är er jeg allerede oppe pÄ 115, sÄ der er ingen pris for at gÊtte, hvad jeg brugte det meste af min tid pÄ, mens jeg sad hjemme i forÄret. Til gengÊld har jeg kun vÊret i biografen 18 gange i Är, hvor halvdelen har vÊret efter, biograferne fik lov at Äbne igen.

Den fÞrste film, jeg sÄ efter genÄbningen, var Little Women, mens PortrÊt af en kvinde i flammer var en af de sidste, jeg fik set, inden det hele lukkede ned. Faktisk blev den stadig vist, da biograferne vendte tilbage, sÄ jeg gik ind og sÄ den en gang til og har siden kÞbt den pÄ blu-ray. Det siger vist alt om, hvor begejstret jeg er for den film.

I det hele taget har den franske instruktÞr Céline Sciamma vÊret halvÄrets store opdagelse for mig. Efter genÄbningen viste Cinemateket en serie med hendes tre fÞrste film, hvoraf jeg nÄede at se debutfilmen Water Lilies (2007) og Girlhood (2014), mens jeg siden fik opstÞvet Tomboy (2011) pÄ dvd.

Traileren her giver et lille indblik i, hvad PortrĂŠt af en kvinde i flammer handler om, men formĂ„r selvfĂžlgelig ikke at formidle alt det, der gĂžr filmen sĂ„ magisk. For eksempel er slutningen hjerteskĂŠrende perfekt, og det er faktisk et gennemgĂ„ende trĂŠk ved CĂ©line Scimmas film – hun er god til at finde frem til slutninger, der tilfredsstiller, uden at der nĂždvendigvis er tale om en lykkelig slutning i traditionel forstand.

Top 5 bÞger: Prisvindere sat pÄ plads

1. Joe Abercrombie: A Little Hatred
2. Sarah Pinsker: A Song for a New Day
3. Alix E. Harrow: The Ten Thousand Doors of January
4. Amal El-Mothar & Max Gladstone: This Is How You Lose the Time War
5. Arkady Martine: A Memory Called Empire

Jeg indrÞmmer, det kan virke mÊrkeligt, at jeg har A Little Hatred Þverst pÄ en liste, der ogsÄ tÊller Ärets Nebula-vinder (A Song for a New Day), Ärets Hugo-vinder (A Memory Called Empire) og en kortroman, der har ryddet bordet for priser inden for sin kategori (This Is How You Lose the Time War).

LĂŠs: Fremtiden er her allerede: A Song for a New Day

Det bliver nok endnu mÊrkeligere, nÄr jeg afslÞrer, at jeg ikke har lÊst Joe Abercrombies oprindelige First Law-trilogi, som A Little Hatred er en fortsÊttelse af (hovedpersonerne er bÞrn af hovedpersonerne fra de fÞrste bÞger). Mit kendskab til universet begrÊnser sig til senere enkeltstÄende romaner som Best Served Cold og Red Country samt novellesamlingen Sharp Ends, sÄ det svarer til at vÊre Star Wars-fan, selv om man kun har set den seneste trilogi og Rogue One og Solo.

Udover at det viser, det er muligt at lÊse A Little Hatred uden at have vÊret igennem resten af serien, fortÊller det ogsÄ, hvor overrasket og grebet jeg blev af romanen og dens persongalleri. FortsÊttelsen The Trouble with Peace er sat til at udkomme i september, sÄ mÄske ender jeg med at have begge pÄ min Ärets bedste-liste.

Til sidst fÄr I den scene, der har fÄet mig til at grine allerhÞjest i 2020: Gestapo-scenen fra Jojo Rabbit (en anden film med en perfekt slutning).