Bag om Arthur Solo

Og så er vi fremme ved vejs ende i mine bestræbelser på at fortælle om baggrundene for alle ti noveller i Månebase Rødhætte. Det slutter med Arthur Solo, der startede sit liv som en skriveøvelse (skriv noget ud fra fem udvalgte ord, hvoraf det ene var “ørken”, resten kan jeg ikke huske, og jeg er heller ikke sikker på, at de er med i den endelige version) og blev til i løbet af kun to dage. Normalt er jeg typen, der helst skal have hele historien – eller i hvert fald skelettet til den – på plads oppe i mit hoved, før jeg sætter mig ved tastaturet, men i dette tilfælde gik jeg bare i gang og skrev løs. Resultatet blev det tætteste, jeg er kommet på et stykke fanfiction, og Arthur Solo må betegnes som det uægte barn af mødet mellem George Lucas og Quentin Tarantino.

Netop fordi novellen læner sig så kraftigt op ad Star Wars-universet, var jeg længe i tvivl om, jeg ville have den med i samlingen, men redaktøren, Carl-Eddy Skovgaard, sagde god for den, og jeg syntes, at det var passende med et uforpligtende, lille punktum oven på den alle måder episke Alien Ghost Ballet. En anden årsag er, at AGB slutter med en ret åbenlys Star Wars-reference, og så var det oplagt at lade Arthur Solo følge lige efter. Ja, rækkefølgen i Månebase Rødhætte er faktisk ikke helt tilfældig, og der ligger tanker bag den, selv om jeg også godt ved, at folk ikke altid læser novellerne i den orden, de står i bogen (jeg er selv én af dem).

Så her er, hvorfor novellerne står i den rækkefølge, de gør i samlingen: Turisterne blev åbningsnovellen, fordi den er ny og foregår i nutiden, så jeg tænkte, at det kunne være et godt udgangspunkt, inden vi fortsatte videre ud i fremtiden. Afhøring af offer nr. 5, Mordene på Katrina og Kongens nytårstale blev parret, fordi de alle beskæftiger med de forandringer, som nye teknologier skaber i det samfund, historierne udspiller sig, og det samme kan sådan set også siges om Månebase Rødhætte, bortset fra at ændringerne her skyldes varulve. Det leder så over til Har du hørt havfruerne synge?, hvor havfruerne har overtaget varulvenes rolle, og det fører igen videre til Rudolf, der er en slags uofficiel fortsættelse eller spin-off, om man vil. Som titlen antyder, er der også havfruer med i Havfruens himmelfærd, og i denne novelle har Spøgelserne desuden deres første optræden. De vender tilbage i Alien Ghost Ballet, og så er vi tilbage ved Arthur Solo, som i øvrigt er en af de få af mine noveller, der er lavet en illustration til (den anden er Et uønsket sværd, der pryder forsiden på Ulvevinter-antologien Frem jog nattens magter). Så træd frem Manfred Christiansen – manden, som også er ansvarlig for forsiden til Månebase Rødhætte.

Og det var så det. Ti indlæg om ti noveller. Jeg håber, at det enten har givet et indblik i, hvad det er, som sætter min forfatterhjerne i gang, eller har givet lyst til at læse novellesamlingen. Alle indlæggene kan findes ved at klikke på nedenstående link:

Læs “bag om novellerne i Månebase Rødhætte”-indlæggene her.