Universets mørke anmeldt

UM-largeDen første anmeldelse af Universets mørke er dukket op, og det er – måske ikke så overraskende – Jette Holst på Gyseren.dk, som vanen tro har været hurtigt ude.

Hun er generelt positiv stemt over for antologiens blanding af science fiction og horror og erklærer sig imponeret over, hvor bredt de 12 forfattere har tænkt. Om min novelle, Slagtehus 13, skriver hun:

“Lars Ahn Pedersen plejer aldrig at skuffe, og det gør han som sådan heller ikke med Slagtehus 13, der er underholdende, men dog ikke helt så overraskende og opfindsomt, som LAP ellers plejer at skrive. Her befinder vi os i en fremtid á la Total Recall, hvor firmaet Scream Vacation tilbyder interaktive overlevelsesferier i et gyserfilms-univers, som gæsten selv vælger.”

Så ikke en ubetinget positiv anmeldelse i mit tilfælde, men man kan ikke ramme plet hver gang, og Jette Holst har tidligere overdænget mig rigeligt med roser, så det overlever jeg nok.

Læs hele anmeldelsen her.