Til deres dage ende – slettet scene

Da jeg skrev novellen Til deres dages ende, hvor jeg digter videre på en række kendte eventyr, endte jeg med at skære et afsnit fra af den simple årsag, at det ikke passede ind i konceptet (det handler mere om bipersonernes skæbne end hovedpersonens).

Men som en slags bonus kan afsnittet i stedet læses her, så se det som en af den slags slettede scener, man kan finde i ekstramaterialet på dvd- og blu-ray udgivelserne.

Novellen er med i antologien Til deres dages ende – Ny dansk fantasy 2012, og et uddrag med et af de “rigtige” afsnit kan læses her. God læselyst, og nej, der er ingen præmier for at gætte, hvilke eventyr der er tale om.

 

“Det har været værst for den lille”

Hvorfor gjorde hun det?

Ingen, som ikke har prøvet det, kan forestille sig, hvordan det føles at komme hjem til sit hus og opdage, at en fremmed har været indenfor. Det er stærkt ubehageligt at vide, at nogen har rodet i ens ejendele og gjort brug af dem. Hvis man ikke kan føle sig tryg i sit eget hjem, hvor så?

Ja, det er rigtigt, at vi ikke havde lÃ¥st døren efter os, men vi har boet her i Ã¥revis, uden at vi før har været udsat for uærlige sjæle. Det er en fredelig skov, hvor der aldrig sker noget ondt – det var i hvert fald den forestilling, vi havde, indtil hun kom forbi.

Det har været værst for den lille. Det var ham, det gik mest ud over.
Hun nøjedes ikke kun med at spise al hans grød, men ødelagde også hans stol, og det var i hans seng, at vi fandt hende.
Siden da har han tilbragt nætterne hos mig, men det går ikke i længden. Jeg tør ikke sove, fordi jeg frygter, at jeg skal lægge mig oven på ham i søvne, og han har mareridt stort set hver nat.
“Det er som om, hun har stjÃ¥let søvnen fra mig,” klager han.

Det, der chokerede os allermest, var, at hun ikke var ældre. Det er nok grunden til, at vi ikke nåede at tilbageholde hende, da hun vågnede op, og gjorde det muligt for hende at stikke af.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er for nogle forældre, en pige som hende må have. Har de ikke opdraget hende? Har hun aldrig fået at vide, at man ikke bare går ind i andre folks huse og spiser deres mad? Har de ikke lært hende at have respekt for andres ejendom?

Intet har været det samme, siden hun kom forbi. Vi trives ikke længere i vores eget hjem. Det ender nok med, at vi må flytte.

Leave a Reply