Souvenirs fra Korea
Og hvad havde jeg så med hjem fra mit efteruddannelseskursus i Seoul? Nu har jeg aldrig været typen, der køber souvenirs, når jeg er på rejse i udlandet. Jo, de kan være gode som minder, men hvad skal jeg egentlig med en model af det skæve tårn i Pisa, når det atter er blevet hverdag hjemme i lejligheden?
Det betyder dog ikke, at jeg vender tomhændet hjem fra udlandet, for i stedet for souvenirboden handler jeg i noget, jeg selv finder langt mere interessant: supermarkedet.
Globaliseringen har selvfølgelig gjort, at mange landes supermarkeder i dag har de samme varer på hylderne, men der sniger sig alligevel enkelte helt lokale ting ind, som man ikke finder andre steder.
I Frankrig fandt jeg f.eks. coq au vin pÃ¥ dÃ¥se (og ja, det er selvfølgelig ikke det samme som den “ægte” vare, men alligevel…), Italien havde masser af pasta, olivenolie og rødvin til det halve af, hvad det koster herhjemme, og Seoul… her er, hvad jeg købte i Seoul:
Soju (koreansk hedvin), grøn ris-te, gochujang (koreansk chilimasse), tørret tang, tørret blæksprutte, masser af slik, spisepinde og skeer af metal, to koreanske filmblade, en reklame for genindspilningen af filmen The Housemaid og syv koreanske film på dvd (deriblandt den oprindelige udgave af The Housemaid).
Det blev også til et enkelt besøg i en souvenirshop, nemlig denne her (klik for at se i stor størrelse):
Denne butik tager uden tvivl prisen som den mest bizarre, jeg nogensinde har besøgt. Dette, mine damer og herrer, er souvenirbutikken i DMZ – den demilitariserede zone ved grænsen mellem Syd- og Nordkorea. Her kan man blandt andet finde militære babydragter, udgÃ¥ede nordkoreanske pengesedler, et stykke pigtrÃ¥d, nordkoreansk brændevin, filmene Joint Security Area og Taegukgi pÃ¥ dvd samt disse krus, som jeg købte sammen med to t-shirts:
Billedet af souvenirbutikken er taget af Mads Hansen fra mit gamle praktiksted Vejle Amts Folkeblad, som også deltog i efteruddannelseskurset. Her er nogle flere billeder fra ham, som meget godt beskriver kursets tema om Seoul som den digitale metropol:
Her er et link til nogle af mine egne fotos. De fleste relaterer sig dog til kurset og er derfor måske ikke så interessante for dem, som ikke var med på turen.
http://www.flickr.com/photos/larsahn/sets/72157624086078643/
Leave a Reply