Rød høst: Hvorfor er der vampyrer i min krimi?

Når folk har spurgt, hvad min debutroman Rød høst handler om, har jeg været lidt tilbageholdende med at svare dem. Både fordi jeg generelt ikke bryder mig om at fortælle om mine historier, før jeg er færdig med dem, men mest af alt fordi den indeholder … vampyrer.

Og hvad er der så galt i det? Vampyrer er da populære, ikke? Jo, problemet er bare, at vampyrer på et tidspunkt nok blev for populære, især da hysteriet omkring Stephenie Meyers Twilight-bøger toppede. De var nærmest overalt, så det til sidst nåede kvalmegrænsen, og folk blev trætte af unge piger, som faldt i svime over flotte, romantiske vampyrer.

Af samme grund var jeg også selv i tvivl, da jeg gik i gang med at skrive Rød høst. Ét var, at jeg prøvede at finde på en anden titel, men jeg overvejede samtidig det kloge i, at mit første romanprojekt skulle handle om noget så overeksponeret som vampyrer. Men lige som Rød høst endte med at hedde Rød høst, kom jeg frem til, at ja, det var det, jeg havde lyst til at skrive om.

Med til billedet hører selvfølgelig, at det langt fra er første gang, jeg har beskæftiget mig med vampyrer. Faktisk debuterede jeg med en vampyr-novelle, da Himmelskibet bragte Fru Jensen og den nydelige mand i sommeren 2007. Siden havde jeg novellen Donation med i antologien Vampyr, der havde som sit erklærede mål at gøre vampyren til en farlig figur igen, og hvad var lige titlen på min seneste novellesamling?

Så jeg har længe haft en forkærlighed for vampyrer, men udfordringen med Rød høst var at finde på en ny og frisk vinkel på emnet, samtidig med at jeg gerne ville skrive en velfungerende og spændende krimi. Jeg vil lade det være op til andre at bedømme resultatet, men jeg håber, at de ikke føler, at de får noget, som de har set og læst utallige gange før.

Løsningen blev, at mine vampyrer ikke ligner traditionelle vampyrer. De har ikke hugtænder og kan ikke forvandle sig til flagermuse, og når de ser sig i spejlet, ser de deres eget spejlbillede. Ja, faktisk vil de helst ikke kaldes for vampyrer, fordi de anser det for at være et belastet ord. I stedet foretrækker de det mere neutrale “nattere”, for de kan ikke tåle sollys og kan kun være ude efter solnedgang. De lever også længere end mennesker, og nå ja, så er der lige den detalje, at de er nødt til at drikke blod for at overleve.

I romanens univers har man dog opfundet et erstatningsprodukt, der har samme virkning som menneskeblod, så mennesker og nattere er i stand til at leve fredeligt side om side – i hvert fald i teorien, for der er masser af mistro parterne imellem, og der skal ikke meget til at ødelægge det, der bedst kan betegnes som en langstrakt våbenhvile.

En af krimigenrens styrker er dens evne til at kommentere på reelle samfundsforhold, men hvordan passer det ind i en krimi, der både har vampyrer som hovedpersoner, og samtidig er en hyldest til Dashiell Hammetts detektivromaner? I Rød høst har jeg haft mulighed for at beskæftige mig med temaer som parallelsamfund, diskrimination og fordomme, men også samarbejde, tolerance og fredelig sameksistens. Igen vil jeg lade andre om at bedømme, om jeg har ramt den rette balance, men jeg håber i det mindste ikke, at jeg har kedet læseren.

Læs et uddrag af Rød høst

PS Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke er den første, der har forsøgt at forestille sig, hvordan verdenen vil se ud, hvis der rent faktisk fandtes vampyrer eller vampyrlignende mennesker, som lever i fuld offentlighed og er en del af samfundet. Charlaine Harris’ romanserie om Sookie Stackhouse, der blev til tv-serien True Blood, er bare et af mange eksempler.

PPS Det vil være muligt at købe Rød høst på Bogforum, da udgiveren H. Harksen Productions for første gang har en stand i Bella Center 26.-28. oktober. Forlaget står sammen med en række andre uafhængige forlag i et nyt område nær Bogforums Ny Scene. Jeg vil være til stede om lørdagen.