Og Oscaren går til …

Jeg skal på forhånd beklage dette indlægs nørdede indhold, men jeg har endelig fået set Silver Linings Playbook i biografen og har dermed passeret en vigtig milepæl. Hvorledes? spørger I (eller også gør I ikke). Jo, for nu har jeg set samtlige af de ni titler, som i år var nomineret til en Oscar for bedste film, mens de gik i biografen.

Det sidste er en vigtig detalje, for i disse internet-tider er det måske ikke den store bedrift at få set samtlige nominerede film (omend udfordringen blev noget større, efter at feltet i 2010 blev udvidet fra fem til mindst ti), men til gengæld er det sværere at nå dem, mens de stadig går på det store lærred. For eksempel mangler jeg fortsat at se to film fra 2012-uddelingen (The Help og Extremely Loud & Incredibly Close), én film fra 2011-uddelingen (127 Hours) og én film fra 2010 (An Education). Mine “set i biografen”-tal for de år var 7 ud af 10 i 2010, 8/10 i 2011 og sølle 5/9 i 2012 (jeg sagde jo, det ville blive nørdet).

Så hvad er så dommen efter at have opnået 100 procent? Da Oscar-uddelingen fandt sted den 24. februar, havde jeg set syv af de nominerede film, og min favorit var dengang Zero Dark Thirty. Siden har Les Misérables og Silver Linings Playbook haft dansk biografpremiere, men det har ikke ændret på det faktum, at Kathryn Bigelows thriller om jagten på Osama Bin Laden er den, som har gjort stærkest indtryk på mig. Det er også den eneste af de ni, som jeg har betalt for at se i biografen to gange.

Oscar-vinderen Argo er dog ikke langt efter (godt hjulpet på vej af dens science fiction-vinkel), og jeg var også begejstret for Michael Hanekes Amour og den førnævnte Silver Linings Playbook. Derefter følger Django Unchained, Life of Pi  og Lincoln, selv om instruktørerne bag dem alle har lavet bedre film. Les Misérables har gode sange, men føles lige så lang som sceneversionen, og den magiske realisme i Beasts of the Southern Wild (på dansk: Hushpuppy) fangede mig slet ikke.

Jeg skal dog erkende, at min egen personlige Oscar går til en film, som slet ikke var nomineret: Joss Whedons The Avengers, der på forunderlig vis lykkes på usandsynlig mange niveauer. Andre film fra 2012, der rangerer højt hos mig, er Moonrise Kingdom, Chronicle og den ultra-ambitiøse Cloud Atlas.