Niels Klim, Himmelskibet og SF Signal

Niels Klim-prisen har på det seneste været til debat, efter at Majbrit Høyrup fremsatte forslag til ændringer på sin hjemmeside.

Læs dem her

Foreløbig er det endt med et forslag om at oprette en selvstændig kategori for oversatte noveller, hvilket jeg kun kan tilslutte mig. Tidligere i år var jeg i den aparte situation, at Månebase Rødhætte var oppe imod værker af James Tiptree Jr. og George R. R. Martin i kategorien bedste science fiction-kortroman, og jeg vandt!

På den ene side skriger det til himlen, at jeg skulle være en bedre forfatter end Tiptree og Martin, men omvendt ville jeg have haft det lige så mærkeligt ved at se en flere år gammel oversat novelle vinde en pris, der vel primært er til for at hylde science fiction på dansk.

Niels Klim-prisen har også andre problemer så som manglende opmærksomhed og gennemslagskraft, men det er en anden diskussion, og hensigten er der ikke noget i vejen med.

Desuden er Himmelskibet nr. 38 udkommet, hvor jeg anmelder årets Hugo-vindende roman, John Scalzis meget morsomme Redshirts.

Se indholdsfortegnelsen her

Og så har jeg vundet en konkurrence på SF Signal ved at gøre noget så kompliceret som at sende en e-mail. Min præmie er en e-bog udgave af antologien Once Upon a Time: New Fairy Tales, som indeholder noveller af blandt andre Caitlín R. Kiernan, Theodora Goss og Yoon Ha Lee. Som nogen måske ved, interesserer jeg mig for genfortællinger af eventyr, så den ser jeg frem til at læse.

Se beviset her

Udgivet i Bøger, Noveller, Science fiction Etiket: , ,

Skriv et svar