Mere ros til Vampyr

Der er kommet yderligere to anmeldelser af Forlaget Kandors antologi Vampyr, hvor jeg har novellen Donation med. Den ene stammer fra Bogblogger, hvor anmelderen Emil Blichfeldt er stærkt begejstret. I sin konklusion skriver han:

“Vampyr er en novellesamling, der virkeligt kan anbefales. Vampyren er tilbage til det punkt, hvor den giver slip pÃ¥ alle hæmninger og moral, mens vi mennesker kun eksisterer for at blive suget tomme. Alle noveller er velskrevne og en fornøjelse at læse.”

Læs hele anmeldelsen her.

Den anden anmeldelse er med i det nye nummer af Himmelskibet, hvor anmelderen Thomas Winther åbent erkender, at tanken om en hel bog kun med vampyr-historier gjorde ham træt fra start af. Efter at have taget en dyb indånding gik han dog i gang med bogen og blev heldigvis positivt overrasket. Mit bidrag, Donation, får følgende ord med på vejen:

“OgsÃ¥ i Lars Ahn Pedersens historie suges der ikke blod, men her er det lykke, glæde og tillid der suges. Et par opsøges af en dreng der pÃ¥ mystisk vis fÃ¥r overtalt dem til at lade sig komme ind i deres hjem, og i løbet af den samtale de har, suger han noget fra dem som nok i længden vil gøre større skade pÃ¥ dem end hvis han blot havde suget et par liter blod.”

Thomas Winther ender med at konkludere:

“Denne samling viser ikke bare at vampyren ikke er svag, men ogsÃ¥ at det stadig kan lade sig gøre at skrive de spændende og fængende vampyrhistorier. Den viser, lige som flere andre af de samlinger der i disse Ã¥r udkommer med noveller inden for det fantastiske, at der findes rigtig mange dygtige forfattere herhjemme.”

Læs hele anmeldelsen her.

Himmelskibet nr. 36 indeholder desuden tre boganmeldelser fra min hånd. Jeg har set nærmere på finske Antti Tuomainens lidt skuffende fremtidskrimi Healeren, svenske Karin Tidbecks fantastiske engelsksprogede debut Jagannath og Caitlín R. Kiernans vanvittigt underholdende Blood Oranges.

Leave a Reply