IKK festival

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) på Københavns Universitet har hvert år en festival, IKK festival, og denne gang er temaet science fiction.

Blandt programpunkterne er en paneldebat, Science fiction som finkultur eller lavkultur, hvor jeg deltager sammen med Bo Tao Michaëlis, Karsten Ifversen og min forfatterkollega A. Silvestri, som i øvrigt skal have æren for at have fået os med.

Festivalen finder sted torsdag den 6. og fredag den 7. marts på Københavns Universitet Amager, Karen Blixens Vej 1, 2300 København S. Jeg er på om fredagen kl. 13.30 (IKK festival bærer præg af at være rettet mod de studerende, for det hele foregår om formiddagen og eftermiddagen, dvs. inden for normal arbejdstid, og jeg har selv været nødt til at få tidligt fri for at kunne deltage).

Se hele programmet her

Som optakt til IKK festival blev der den 21. februar holdt en støttebar, hvor Fantastik stillede op med Den Fantastiske Kultfilm Quiz, som ellers kører inde i Husets Biograf. Her bidrog jeg med en kategori, og en beskrivelse af aftenen kan læses her:

Quiz for sci-fi festival

Derudover bliver det interessant at opleve en science fiction-festival arrangeret af folk uden for fanmiljøet – ikke mindst fordi jeg selv er med til at arrangere Fantasticon, sÃ¥ mÃ¥ske er der noget inspiration at hente. I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, at hjemmesiden for Fantasticon 2014 langt om længe er kommet op at køre.

Leave a Reply