I fornemt selskab
Jeg har modtaget mit eksemplar af Ned i novellen fra Dansklærerforeningens Forlag og blev temmelig overrasket over indholdet. Antologien er delt op i realistiske og fantastiske noveller, med en overvægt af førstnævnte.
I den realistiske afdeling finder man forfattere som Helle Helle, Naja Maria Aidt, Svend Ã…ge Madsen, Bjarne Reuter, Morten Sabroe, Kim Fupz Aakeson, Katrine Marie Guldager, Vickie Berlin (ja, hende fra Tjenesten og Vild med dans) og mange flere.
I den fantastiske sektion er undertegnede kommet i selskab med blandt andre Camilla Wandahl (hvis novelle Kælderfødt ogsÃ¥ stammer fra Science Fiction Cirklens I overfladen – Lige under overfladen 2 lige som min Afhøring af offer nr. 5), Lene Kaaberbøl, Jens Blendstrup, Teddy Vork, Steen Langstrup og Peter Mouritzen. De to sidstnævnte er i øvrigt ogsÃ¥ repræsenteret hos de realistiske.
Jeg havde ikke lige forestillet mig, at jeg skulle dele sider med så prominente navne, og jeg indrømmer, at jeg finder det pænt stenet.
Leave a Reply