Før Roskilde

Så er det Roskilde-tid igen, selv om jeg rent arbejdsmæssigt allerede gik i gang med at dække festivalen i sidste uge. Men det er først nu, at det for alvor går løs med musikken, og her er de fem navne, jeg ser mest frem til:

1. Little Boots (Cosmopol, fredag 21.00)
Politikens og Gaffas anmeldere kan rende og hoppe. Little Boots aka Victoria Hesketh har i mine ører lavet det foreløbig bedste popalbum i 2009. Jeg ser stærkt frem til at høre hendes 80’er inspirerede synth-pop live fredag aften. Min eneste bekymring er, at jeg sidste år på samme tid og samme scene havde glædet mig som en sindssyg til Santigolds koncert, og den endte med at være en af de dårligste, jeg har oplevet på Roskilde (et 15 min. dj-sæt og 30 min. playback-musik er simpelthen ikke godt nok, uanset hvor fremragende sangene og albummet end er). Så jeg krydser fingre for, at det ikke bliver en ny skuffelse. At Hesketh godt kan på egen hånd, viser dette klip, hvor hun fremfører en tidlig udgave af Meddle hjemme i sit soveværelse.

httpv://www.youtube.com/watch?v=Zcc8gE54Md8&feature=channel_page

2. Lily Allen (Arena, 21.30)
Fra en pop-prinsesse til en anden. Jeg fik først ørerne op for Lily Allen, længe efter at hun havde udsendt debutalbummet Alright, Still i 2006. Selvfølgelig havde jeg hørt Smile i radioen, men det var ikke før, jeg en dag begyndte at lytte til teksten, at jeg tænkte: “Hov, det er da ikke så pænt og uskyldigt, som det lyder til…” Siden har jeg været fan, og selv om hendes nye album It’s Not Me, It’s You ikke byder på helt så mange gode sange som forgængeren, er der stadig nok til, at det kan blive en underholdende koncert. Her er videoen til The Fear. 

httpv://www.youtube.com/watch?v=q-wGMlSuX_c

3. White Lies (Odeon, søndag 17.00)
Et band, som jeg allerede har set en gang i år, på Lille Vega, og det bliver nok sidste gang, jeg kommer til at opleve dem i så små omgivelser. White Lies gav en helt igennem fremragende koncert og virkede charmerende nok stadig en smule benovede over, at folk gad møde op for at høre dem. Ja, de står i tydelig gæld til Joy Division, men kan samtidig lave iørefaldende melodier, der berettiger hypen. Og så burde de i øvrigt have spillet på Arena i stedet for de stærkt overvurderede Glasvegas.

4. Balstyrko (Odeon, lørdag 12.30)
Jeg ved det godt! Mange har Malk de Koijn-koncerten som årets absolutte højdepunkt, men jeg vil hellere se Blæs Bukki sammen med Ane Trolle og Ormen tidligere samme dag. Balstyrko har lavet, hvad jeg anser for at være et af årets bedste danske albums, så jeg er spændt på at høre dem live. Han får i øvrigt en lang dag, den gode Blæs. Malk de Koijn skal først spille på Arena klokken to om natten.

5. Pet Shop Boys (Orange, lørdag 1.00)
Roskilde Festival 1997. Fredag aften. Det har pisset ned to dage i træk. Jeg er træt, kold, våd og mudret, men holder alligevel ud, fordi jeg har fulgt Pet Shop Boys siden starten, og så er det oven i købet deres første optræden på en festival nogensinde. Det kommer jeg ikke til at fortryde. Miraklet indtræffer. Det holder op med at regne, og PSB leverer den vildeste fest og redder min dag, hvis ikke hele festivalen for mig. Fem år senere ser jeg dem give en lidt halvkedelig koncert, så det kan gå begge veje…

Desuden glæder jeg mig til: Nick Cave & The Bad Seeds, Elbow, Fever Ray, Nine Inch Nails, Peter Sommer, The Whitest Boy Alive, Yeah Yeah Yeahs og mange, mange flere.