Før Roskilde 2015

Årets Roskilde Festival er begyndt, og sjældent har jeg følt mig mindre forberedt – forstået på den måde, at jeg synes, jeg plejer at have væsentlig bedre styr på musikprogrammet. Det kan selvfølgelig være alderen, der gør, at jeg føler, jeg kender færre af navnene end tidligere, men i år har jeg heller ikke været særlig god til at tjekke dem på Spotify eller YouTube i forvejen.

Her er de fem koncerter, jeg ser mest frem til:

Muse, Orange Scene, torsdag 22.30
Vi starter i den forudsigelige ende. I betragtning af at jeg allerede har set Muse tre gange før på Roskilde (i 2004, 2007 og 2010 – det er først for nyligt gået op for mig, at de også spillede dér i ulykkesåret 2000) og live seks gange i alt (senest på Reading i 2011), kan man selvfølgelig argumentere for, at jeg burde vælge noget andet. Men når ens favoritband står på Orange Scene, er det svært at sige nej, og så har jeg i øvrigt en koncert til gode for den, de aflyste i Malmö i 2012. Jeg er stadig ved at arbejde mig ind på deres nye album, Drones, der heldigvis er bedre end det forrige, men det kunne næsten heller ikke blive værre. Her er deres seneste video, der virker stærkt inspireret af science fiction-filmen Ex Machina:

St. Vincent, Arena, torsdag 18.00
Et andet forudsigeligt valg. Jeg er voldsomt begejstret for St. Vincents to seneste soloalbums og var det også for hendes koncert i Store Vega sidste år. Nogle finder hendes koncerter for koreograferede og kontrollerede (nedenstående video er et godt eksempel), men jeg kan godt lide, at hun har fundet sit eget kunstneriske udtryk. Det kan selvfølgelig være, jeg ændrer mening, hvis koncerten på Roskilde minder for meget om den på Vega.

Nils Frahm, Avalon, lørdag 20.00
Klassisk møder elektronisk musik i tyske Nils Frahms kompositioner, og det er en kombination, jeg ser frem til at høre live, med mindre jeg bliver distraheret af Nicki Minaj, som spiller på Orange Scene en halv time forinden.

Lydia Ainsworth, fredag 18.30, Gloria
En sen opdagelse. Canadiske Lydia Ainsworth laver afdæmpet, elektronisk pop og minder på den måde lidt om sine landsmandinder Grimes og Austra, som jeg er stor fan af. Så hende har jeg tænkt mig at give en chance, hvis ikke tidspunktet betyder, at jeg stadig er på arbejde.

Og så er der selvfølgelig ham her …

Til sidst en joker:

Myrkur, Pavilion, lørdag 24.00
Danske Amalie Bruun er datter af Poul Bruun og skrev titelsangen til Paradise Hotel, inden hun besluttede sig for at lave black metal under navnet Myrkur. Hun har allerede fået masser af omtale, selv om hun endnu kun har udgivet få sange, og debutalbummet først udkommer senere i år. Koncerten på Roskilde bliver hendes første liveoptræden, så det kan både blive rigtig godt eller helt skidt.

Som noget nyt begynder festivalen allerede onsdag og slutter lørdag. Det er godt nyt for alle dem, som plejer at tage tidligt hjem om søndagen og dermed går glip af en musikdag. Personligt betyder det dog, at der er kommet en ekstra dag med eftermiddagskoncerter, som ligger i min arbejdstid. Til gengæld slipper jeg og mange andre for at være fuldstændig kvæstede, når vi møder ind igen om mandagen, så i længden er det nok en fordel.