Flere billeder fra Fantasticon
En af de eneste ulemper ved at være med i mange paneler på Fantasticon var, at jeg ikke selv fik taget billeder af dem. Heldigvis var der andre, som havde kameraet fremme, og nu er de begyndt at dukke op på nettet.
En af dem er Jan Andersen, hvis billeder kan ses ved at klikke på nedenstående link:
http://jgander.home.xs4all.nl/cons/2012/Fantasticon/
En anden ivrig fotograf var Mogens Sørensen, som til min store glæde har taget billeder af to af de paneler, som jeg var moderator på.
Her er det fredagens panel om Optimistisk science fiction med Alastair Reynolds, Tue Sørensen, H. H. Løyche og undertegnede yderst til højre.
… og den var sÃ¥ høj. Til panelet “The Fairy Tale in Modern Fiction” var jeg placeret mellem Ellen Datlow og Nicolas Barbano.
Til sidst blev det så A. Silvestri og undertegnedes tur til at svare på spørgsmål fra Jesper Rugård (yderst t.h.).
En af de ting, jeg lærte om Ellen Datlow i forbindelse med hendes besøg, var, at hun er en ivrig fotograf.
I løbet af de to dage, jeg viste hende rundt i København og omegn, knipsede hun en hulens masse billeder, og nu har hun så lagt 448 af dem ud på nettet. De fleste af dem viser bygninger, kunstværker og detaljer fra bylivet, og så er der et par stykker, hvor jeg har sneget mig ind foran linsen.
Der er ingen fra Fantasticon, da hun ikke tog sit kamera med, fordi hun ønskede at have fuld fokus på de programpunkter, hun skulle deltage i.
Leave a Reply