Fem uundgåelige

Litteratursiden kører for tiden et tema om fantastisk fiktion og har i den forbindelse bedt mig anbefale 5 uundgåelige science fiction-romaner.

Begrundelserne for at det lige blev Klit (Dune) af Frank Herbert, Mørkets venstre hånd (The Left Hand of Darkness) af Ursula K. Le Guin, Neuromantiker (Neuromancer) af William Gibson, Lejesoldaten (Use of Weapons) af Iain M. Banks og Houston, Houston, kan I høre os? af James Tiptree Jr. fremgår af linket, så jeg vil i stedet komme ind på baggrunden for udvælgelsen.

Nu er det altid sin sag at skulle udpege fem “uundgåelige” værker (50 havde været lettere), for hvad skal man vælge ud fra? Personlig smag eller den gængse opfattelse af, hvad der er klassikerne? Der er sikkert dem, som allerede nu slår sig i hovedet over, at jeg ikke har nævnt kanoniske romaner som 1984 af George Orwell, Fagre nye verden af Aldous Huxley, Fahrenheit 451 af Ray Bradbury eller noget som helst af Isaac Asimov, Arthur C. Clarke og Robert Heinlein.

Men fravalget af 1984, Fagre nye verden og Fahrenheit 451 var bevidst, for det er netop tre science fiction-romaner, som selv ikke sf-fans kender og måske endda har læst. Så hvorfor tage dem med, hvis formålet med listen er at introducere ikke-sf kyndige læsere for genren?

Hvad angår Asimov, Clarke og Heinlein, bliver det en ren tilståelsessag: jeg har simpelthen læst for lidt af dem, omend jeg overvejede Clarkes Rendezvous med Rama, men i stedet valgte Klit og Mørkets venstre hånd, fordi de gjorde et større indtryk på mig, da jeg læste dem. Gibson var ikke til at komme udenom for én på min alder, mens Banks var et rent personligt valg (alternativet var Hyperion af Dan Simmons). Som mit femtevalg snød jeg og tog en novellesamling, fordi jeg ville have noget af Tiptree med, og så kunne jeg samtidig få slået på tromme for en SFC-udgivelse. En sidste afgørende faktor var, at de fem udvalgte bøger helst skulle være oversat til dansk, hvilket også satte sine begrænsninger.

Det var så begrundelsen for mine fem uundgåelige science fiction-bøger. Spørg mig igen om et år, og det kan være, jeg har et helt andet bud – bortset fra at Neuromancer altid vil være på min top fem-liste.