Fem fund fra Discover Weekly
Hvorfor tror Spotify, jeg kan lide finsk pop?
I sommer introducerede musiktjenesten en ny feature, Discover Weekly, hvor man hver uge får en ny playlist med 30 sange, der blandt andet er valgt ud fra, hvad man selv hører, og hvad andre med lignende smag kan lide.
Generelt fungerer det skræmmende godt – i denne uge var f.eks. Warpaint, Jenny Wilson og Deafhaven med pÃ¥ listen – men der er som nævnt ogsÃ¥ kiksere. Af en eller anden grund har min Discover Weekly-spilleliste flere gange indeholdt finske kunstnere, og det er ikke fordi, jeg som sÃ¥dan har noget imod finsk musik, men her taler vi om sangere, der synger pÃ¥ finsk!
Men bortset fra det er langt de fleste forslag ikke helt ude i skoven, og takket være Discover Weekly har jeg også opdaget sange og kunstnere, jeg næppe ville have fundet af mig selv. Her er fire eksempler:
Zella Day: High
Et af Discover Weeklys første pletskud hos mig var denne single fra Zella Day, en 20-Ã¥rig amerikansk sangerinde, der udgav sit debutalbum Kicker i sommer. Selve albummet er lidt af en rodebutik, der hopper rundt mellem blankpoleret pop, rockballader, country og nedbarberet folk. Det gør, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal forvente mig af den koncert, hun giver pÃ¥ Lille Vega den 10. november, som jeg lidt impulsivt købte billet til pÃ¥ baggrund af popperlen High. Jeg krydser fingre for, at det bliver lige som hendes optræden hos Conan O’Brien.
Kite: Up For Life
Tidligere pÃ¥ mÃ¥neden deltog jeg i en rockquiz, hvor jeg lavede spørgsmÃ¥l til en kategori om synthesizerpop fra 80’erne. I den forbindelse tjekkede jeg en del numre fra perioden pÃ¥ Spotify, og det er formentlig derfor, dette nummer dukkede op pÃ¥ min Discover Weekly-playlist. Kite er en svensk duo, som har eksisteret siden 2008, trods deres meget 80’er inspirerede lyd. Jeg har lyttet til deres øvrige sange, men ingen af dem har rigtig det samme insisterende drive som Up For Life.
Anna Calvi & David Byrne: Strange Weather
Hverken Anna Calvi eller David Byrne var ukendte for mig i forvejen, men jeg havde derimod aldrig hørt deres snigende smukke udgave af Keren Anns Strange Weather, der stammer fra en EP med coversange, som Calvi udgav i 2014. Anna Calvi virkede lovende, da hun brød igennem i 2011, men jeg har altid savnet lidt mere originalitet i hendes lyd og nogle stærkere sange. Så det er måske sigende, at dette cover nok er det bedste, jeg har hørt med hende.
Chelsea Wolfe: Iron Moon
Støjende guitarer møder hviskende vokaler i amerikanske Chelsea Wolfes musik. Hun har udgivet flere albums og spillede på Roskilde Festival i år, men da kendte jeg ikke til hende, så jeg var til en anden koncert (med Nils Frahm, så hun var nok blevet valgt fra under alle omstændigheder). Iron Moon fra hendes seneste album Abyss har dog gjort mig nysgerrig på mere.
Black Honey: Madonna
Fra denne uges playlist kommer et band, der er sÃ¥ nyt, at de endnu ikke har lavet en musikvideo. Black Honey er fra Brighton og har pÃ¥ singlen Madonna en lyd, der minder mig lidt om nogle af de bands, som huserede pÃ¥ den engelske musikscene i starten af 90’erne, lige inden britpop-bølgen for alvor skyllede hen over det hele. Som med sÃ¥ mange andre nye bands er det svært at vide, om det bare er enlig svale, eller om Black Honey er nogen, man kommer til at høre mere til, men nu er de i hvert fald havnet pÃ¥ min radar.