Farvel til Pedersen
Det er formentlig de færreste – hvis overhovedet nogen – som har bemærket, at der er noget anderledes ved mit navn i horrorantologien Hvis jeg overlever natten. Her optræder jeg som Lars Ahn i stedet for Lars Ahn Pedersen, og det er ikke en fejl. Jeg har nemlig besluttet at droppe Pedersen fra mit forfatternavn.
Bare for at undgå misforståelser: Det er kun, når jeg optræder som forfatter, at jeg kalder mig Lars Ahn, så mit officielle efternavn er stadig Pedersen. Jeg har altså ikke søgt myndighederne om navneændring og har heller ikke planer om at gøre det.
Så hvorfor har jeg ændret mit forfatternavn til Lars Ahn:
– Bibliotekerne placerer mig i forvejen under A på reolerne (almindelige -sen efternavne ignoreres, hvis forfatteren har et mellemnavn).
– Det er i forvejen navnet på min hjemmeside.
– Jeg er tidligere blevet opfordret til at forkorte mit navn.
– Jeg bliver alligevel altid omtalt som Lars Ahn.
– Og hvis folk endelig husker, at jeg har et efternavn, slipper jeg for, at de skriver Lars Ahn Petersen i stedet for.
Det mærkelige er, at det først var efter, jeg var fyldt 18, at folk begyndte at kalde mig for Lars Ahn. Indtil da hed jeg altid Lars P. Sådan var det i skolen (hvor der var en anden i min klasse, som også hed Lars), og det var det samme til fodbold (hvor der var to-tre andre Lars’er). Generelt kan folk på min alder være sikker på én ting, når de er sammen med deres jævnaldrende: Der er altid en anden til stede, som også hedder Lars.
Første gang jeg oplevede at blive kaldt Lars Ahn i stedet for Lars P var, da jeg tog på højskole (hvor der selvfølgelig også var en anden Lars). Det samme skete, da jeg var i Beredskabet (Civilforsvaret), og da jeg begyndte på Journalisthøjskolen. De eneste gange jeg bliver kaldt Lars P i dag er, når jeg møder nogen fra skoletiden.
Apropos Hvis jeg overlever natten, så er den blevet anmeldt på Gyseren.dk, hvor Jette Holst blandt andet skriver:
“Hvis jeg overlever natten indeholder gode noveller, men er også en flot og professionel udgivelse. Her er arbejdet både med korrekturen og layoutet, og forsiden af Lesia Solot fanger virkelig blikket. En stor anbefaling herfra, og så glæder jeg mig til de kommende udgivelser fra Enter Darkness …”
Det med den grundige korrektur var også min oplevelse. Jeg har i hvert fald ikke før været ude for at få en korrektur af en novelle til godkendelse ikke bare én, men hele to gange.