Eurocon 2011
Jeg er netop vendt hjem fra Eurocon 2011 i Stockholm og vil lige dele mine umiddelbare indtryk.
Dette var min første udenlandske con, efter at jeg tidligere har været til tre Fantasticons (2005, 2008 og 2010) og en Eurocon (Valby, 2007), og den levede til fulde op til mine forventninger. Hvis ordet “con” ikke umiddelbart siger dig noget, så er det en forkortelse for “convention,” dvs. et træf eller en festival for fans af de fantastiske genrer. Med andre ord: det er Roskilde Festival for science fiction- og fantasy-nørder.
Når jeg tog af sted, skyldes det muligheden for at komme til en stor udenlandsk con uden at skulle rejse alt for langt væk, omend togturen tog lidt over fem timer. Desuden lod jeg mig lokke af de forfattere, som arrangørerne havde fået til at komme: Ian McDonald, Elizabeth Bear, Charles Stross og Hannu Rajaniemi. De to førstnævnte har jeg læst flere noveller af, Stross fylder en del i min bogreol, mens Rajaniemi er en interessant figur på den internationale science fiction-scene: en finsk forfatter, som skriver på engelsk (han bor og arbejder i Skotland) og har fået masser af anmelderros og opmærksomhed for sin debutroman The Quantum Thief.
Efter at have oplevet dem alle fire kan jeg konstatere, at Ian McDonald og Elizabeth Bear er fødte entertainere, at Hannu Rajaniemi taler engelsk lige så godt, som han skriver, og at Charles Stross åbenbart tilhører den del af menneskeheden, som er i stand til at tale uden nogensinde at gå i stå eller sige “øh…” undervejs. Jeg fik dem også til at signere de fire bøger, jeg havde slæbt med hele vejen til Stockholm, så det var rart, at det ikke var forgæves.
Selve Eurocon virkede godt organiseret, programpunkterne blev afviklet uden forsinkelser, og der var flere interessante paneldebatter, interviews og oplæsninger (Stross læste et uddrag fra The Apocalypse Codex, bind fire i sin Laundry-serie, som først udkommer i juli 2012). Men som jeg også har erfaret ved de øvrige cons, jeg har deltaget i, så er det de mennesker, man er sammen med, der i sidste ende afgør, hvor stor oplevelsen bliver. Jeg erkender gladeligt, at jeg næppe var taget af sted, hvis ikke det var fordi, at jeg vidste, at flere af the usual suspects fra det danske fanmiljø, dvs. Fantastik og Science Fiction Cirklen, også ville være dér. Som en bonus mødte vi så yderligere et par danskere derovre, og der er et eller andet særligt ved at tale med andre, som er lige så nørdede som én selv med hensyn til det at læse og skrive i de fantastiske genrer – specielt når baren er gratis, og man lige har hældt masser af kroatisk brændevin indenbords…
Til sidst har jeg en håndfuld billeder, jeg tog på Eurocon, som kan ses ved at klikke på linket:
Leave a Reply