Dronningen af OL og James Bond på ski

ADVARSEL! Dette indlæg handler om sport.

Som science fiction-fan kommer man ofte ud for, at folk undrer sig over ens interesse, men på samme måde kan man opleve, at ens bekendte i sci fi-miljøet udtrykker forundrelse over, at nogen gider spilde deres tid på at se sport.

Og så er der os, som går op i begge dele. De seneste uger har der som bekendt været vinter-OL i Sochi i Rusland, og jeg har allerede tilbragt adskillige timer foran skærmen med at se sportsgrene, som vi danskere ikke har en jordisk chance for at klare os godt i (curlingen sprang jeg hurtigt fra).

Jeg har primært fulgt med i de discipliner, der involverer ski, og jeg er især fascineret af skiskydning på grund af de store krav, der stilles til deltagerne. Ikke alene skal de kunne løbe hurtigt på ski, men de skal også kunne skyde præcist, selv om de er forpustede, og pulsen er høj.

Men først og fremmest holder jeg af sporten, fordi en enkelt dårlig skydning kan vende op og ned på alting, og fordi den indeholder dramaer og fortællinger, der til tider overgår fantasien, så man som forfatter tænker, at man aldrig ville være sluppet godt fra det, hvis man selv havde fundet på det til en historie.

Tag for eksempel en af mine favoritter fra vinter-OL, den hviderussiske skiskytte Darya Domracheva. Hende lagde jeg første gang mærke til i forbindelse med et World Cup-stævne i tyske Oberhof i 2009, og det var ikke, fordi hun klarede sig specielt fremragende. Tværtimod gjorde hun sig selv godt og grundigt til grin, da hun valgte at skyde i stående position, selv om det var meningen, at hun skulle have gjort det i liggende. Hendes bommert er foreviget her i dette klip fra norsk tv:

Alle kan selvfølgelig fejle, men Darya Domracheva var langt fra færdig. For minsandten om hun ikke året efter dummede sig igen, da hun vendte tilbage til Oberhof. Denne gang bestod hendes brøde i, at hun kom til at skyde til måls på banen ved siden af i stedet for den, hun havde lige ud for sig. Der findes et klip af det på Youtube, men indstillingerne gør det umuligt at indlejre det her på siden.

Men her er det så, at der går ren Hollywood i historien. For trods sine brølere viste Darya, at hun kunne andet end at være ufrivillig komisk, og hun begyndte at opnå bedre og bedre resultater og endte med at vinde en bronzemedalje ved OL i Vancouver i 2010. Hele forløbet er skildret i dokumentarfilmen Representing Belarus, hvor man følger hende gennem to års træning og konkurrencer (til dels gennem egne video-optagelser). Det tjener hende til ære, at hun ikke forsøger at feje noget ind under gulvtæppet, men også har medtaget klip fra sine to pinlige stunder i Oberhof.

Det bliver dog bedre endnu, for ved dette OL har hun været helt igennem suveræn og har taget tre individuelle guldmedaljer i henholdsvis jagtstarten (10 km.), den individuelle start (15 km.) og massestarten (12,5 km.), så Oberhof-fiaskoerne må siges at være langt borte nu (ikke mindst efter at hun rent faktisk vandt to løb dér i januar i år).

Man kan sikkert uddrage en morale eller to ud af Darya Domrachevas historie, men personligt finder jeg det betryggende at vide, at man kan kvaje sig foran alt og alle og alligevel ende med at stå øverst på podiet. Det hjælper i hvert fald på de dage, hvor man har svært ved at sætte to meningsfyldte sætninger sammen, og hvor sproget halter værre end et par fejlsmurte langrendsski.

Apropos Hollywood, så er her til sidst en kuriositet: The Spy Who Loved Biathlon – en James Bond-parodi, hvor rollerne spilles af nogle af de største navne inden for skiskydning. Ud over at bevise at der er en god grund til, at de blev skiskytter i stedet for skuespillere, er det egentlig fantastisk at tænke på, at filmen overhovedet findes. Jeg har svært ved at komme på andre sportsgrene, hvor de største topidrætsfolk ville sige ja til at bruge tid og kræfter på et projekt som dette. Darya Domracheva er selvfølgelig med og ses i rollen som Bond-pigen, mens Bond spilles af franske Simon Fourcade (bror til den dobbelte OL-guldvinder Martin Fourcade, som har en cameo i filmen). Selv sangen leveres af en skiskytte, tjekkiske Gabriela Soukalova, som har vundet to sølvmedaljer i Sochi.