Året der gik: Bedste læseoplevelser i 2017

For ikke så længe siden virkede det til, at markedet for langnoveller eller novellas, som de kaldes på engelsk, var ved at forsvinde (inden for science fiction og fantasy defineres en novella typisk som en historie på mellem 17.500 og 40.000 ord). De fleste online-magasiner foretrækker kortere historier (typisk omkring 6000 ord), mens de trykte magasiner, som plejer at bringe langnoveller, falder i antal og oplag.

Personligt synes jeg, det er en skam, for langnovellen kan som form noget, som hverken novellen eller romanen er i stand til. Den er lang nok til, at forfatteren kan gå i dybden med personerne og verdenen, men samtidig så kort at man ikke behøver afsætte adskillige timer til at læse den. Derfor er det opmuntrende, at flere forlag er begyndt at udgive langnoveller i bogforum, med Tor.com Publishing som de mest aktive.

Her er de romaner og langnoveller, jeg havde størst glæde af i 2017:

Han Kang: Human Acts
I forbindelse med at koreanske Han Kang var gæst på Bogforum i efteråret, skrev jeg dette indlæg om Human Acts: Billeder fra forfatterland. Jeg vil dog tilføje, at jeg opdagede, bogen ikke egnede sig som godnatlæsning, for dens skildring af begivenhederne omkring Gwangju-massakren er så rystende, at jeg havde svært ved at falde i søvn bagefter.

Charlie Jane Anders: All the Birds in the Sky
Udover at være medstifter af io9 har Charlie Jane Anders de seneste år gjort sig bemærket med sine noveller, der formår at være sjove, skøre, opfindsomme og rørende, ofte på én og samme tid – så som denne her fra Lightspeed Magazine: Cake Baby (A Kango and Sharon Adventure). Det samme gør sig gældende med hendes roman All the Birds in the Sky, der er en forrygende underholdende blanding af fantasy og science fiction. Den handler også om mødet mellem de to verdener, da hovedpersonerne er en heks og en videnskabsnørd, som bliver venner på grund af deres outsiderstatus i skolen, selv om de burde være dødsfjender. Romanen vandt årets Nebula Award og var nomineret til en Hugo.

Nina Allan: The Race / The Rift
Fordi hun var æresgæst på årets Fantasticon, og jeg skulle interviewe hende, fik jeg læst en masse af Nina Allan i 2017 og opdagede, at hun skriver vanvittigt godt. Debutromanen The Race fra 2014 blev en tidlig favorit til at komme med på denne liste, og det blev double up, da hendes nye roman The Rift udkom i sommer. Jeg læste sidstnævnte på min ferie i Italien og slugte den i løbet af en dag.

The Race begynder som en fremtidsfortælling, der viser sig at være skrevet af en forfatter, før der til slut igen sås tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fiktion. The Rift er et mysterium om en kvinde, hvis søster forsvandt for flere år siden, men pludselig dukker op med en vild beretning om, at hun har boet på en fjern planet. Men frem for kun at fokusere på mysteriet indeholder romanen også beskrivelser af planeten og dens historie. Genrepurister vil sikkert finde Nina Allans eksperimenterende tilgang frustrerende, men jeg synes, den er forfriskende.

Theodora Goss: The Strange Case of the Alchemist’s Daughter
Lige siden jeg læste Theodora Goss’ novelle The Mad Scientist’s Daughter, hvor døtrene af Frankenstein, Moreau, Rappaccini, Jekyll og Hyde danner en fælles klub, har jeg ventet på hendes debutroman, som har samme hovedpersoner. Historien er selvsagt mest en litterær leg, men med en feministisk vinkel, fordi den også beskriver, hvordan kvinder er blevet behandlet historisk set, både i Victoria-tidens England og i litteraturen.

Theodora Goss har skrevet dette indlæg om baggrunden for bogen: Writing Girl Monsters

Hun tager desuden en chance med et stilistisk kneb, der vil dele vandene: Hun lader hovedpersonerne afbryde og kommentere på handlingen, når de mener, at forfatteren (i dette tilfælde Catherine Moreau) overdramatiserer eller skriver noget, der ikke er korrekt. Jeg synes, det ekstra meta-lag fungerer fint og bidrager til underholdningen, selv om det selvfølgelig fjerner spændingen om, hvem der overlever. Men det er nu heller ikke en af den slags bøger, hvor man sidder med tilbageholdt åndedræt og frygter for personernes skæbne. Det er snarere en af dem, hvor man morer sig i selskab med dem og glæder sig til fortsættelsen (som i dette tilfælde har fået titlen European Travel for the Monstrous Gentlewoman og udkommer til sommer).

Elizabeth Hand: Wylding Hall (langnovelle)
Når man selv skriver horror og har læst og set en hel del gennem årene, bliver der længere mellem de gange, hvor man lader sig skræmme af et værk. Elizabeth Hand præsterede med denne historie at give mig myrekryb i en grad, som få andre har gjort inden for de seneste år. Wylding Hall består af en række interviews med de overlevende medlemmer af et britisk folkband, som fortæller om den skæbnesvangre sommer i 70erne, hvor de tog hen på et gammelt gods for at indspille et nu legendarisk album, og hvor deres forsanger forsvandt efter mødet med en mystisk pige. Det er så overbevisende gjort, at man tager sig i at tjekke, om bandet og albummet eksisterer i virkeligheden. Men når man kommer til den gysende slutning, bliver man lettet over, at der kun er tale om fiktion.

Caitlín R. Kiernan: Agents of Dreamland (langnovelle)
At læse Agents of Dreamland er ikke ulig som at se den seneste sæson af Twin Peaks. Det er ikke alt, der giver mening, og der er dele, der virker som om, de hører til en helt anden historie. Men den er også pakket med geniale indfald og stor fantasi fra en mester, der har fået fuldstændig frie hænder til at udfolde sig.

Til slut mine fem favoritnoveller fra 2017, der kan læses på nettet:

Bo Balder: The Bridgegroom (Clarkesworld Magazine)
Bare fordi man er en forfatter fra et fladt land, kan man godt skrive en novelle, der foregår i bjergene. Det beviser hollandske Bo Balder med denne fortælling om en ung mand, der er den seneste i rækken til at blive udvalgt til at bevogte en bro i et bjergområde og prøver at finde ud af, hvordan traditionen er opstået. Det starter som et eventyr, men udvikler sig hurtigt i en helt anden og uventet retning.

Kelly Barnhill: Probably Still the Chosen One (Lightspeed Magazine)
Historier om udvalgte børn, der åbner døre til andre verdener, hvor de skal opfylde en profeti, er et velkendt tema i fantasygenren. Men hvad sker der, når de vender hjem til deres egen verden og bliver voksne, mens de venter på at blive hentet tilbage? Det giver Barnhill sit bud på i denne vellykkede novelle.

Sarah Pinsker: And Then There Were (N-One) (Uncanny Magazine)
Hvori forfatteren Sarah Pinsker tager ud til en ø for at mødes med en masse andre Sarah’er fra parallelle verdener, hvor hendes liv har udviklet sig i andre retninger. Da en af dem bliver myrdet, må Sarah Pinsker opklare mordet på sig selv. Præcist lige så vanvittigt og underholdende, som det lyder.

Sarah Pinsker fortæller om baggrunden for novellen i dette interview

Vina Jie-Min Prasad: A Series of Steaks (Clarkesworld Magazine)
Forfalskninger er big business, så hvorfor ikke også kød? Helena fremstiller kunstigt kød i et fremtidigt Kina, da hun får sin hidtil største ordre fra en ukendt kunde. Prasad er en forfatter fra Singapore, som giver et interessant og spændende bud på en fremtid, der måske er lige rundt om hjørnet.

Caroline M. Yoachim: Carnival Nine (Beneath Ceaseless Skies)
Man skulle ikke tro, det var muligt, men Yoachim har formået at skrive en af årets mest rørende og gribende noveller, selv om den foregår blandt optrækkelige legetøjsfigurer. Læs den og se om du kan holde tårerne væk fra øjenkrogen.