Året der gik 2015: Bøger

StationElevenhalf-the-world-uk-hb
23 romaner, 12 antologier/novellesamlinger og en biografi var, hvad jeg fik læst af bøger i 2015 (og ja, jeg er typen, der holder regnskab med den slags). Her er mine favoritter:

Emily St. John Mandel: Station Eleven
Årets største og smukkeste læseoplevelse var denne rørende og sært opløftende post-apokalyptiske fortælling om kunst, kærlighed og tab. Jeg har anmeldt bogen i Himmelskibet.
Læs anmeldelsen her

Eleanor-Park-BookRainbow Rowell: Eleanor & Park / Fangirl
Årets forfatterfund var amerikanske Rainbow Rowell, som jeg endte med at læse hele tre romaner af i løbet af 2015. Bedst var denne ungdomsromance, som jeg indtog med konstant ondt i maven, fordi det allerede på første side bliver gjort klart, at de to hovedpersoner ikke er sammen længere. Hvorefter Rowell bruger de næste 300 sider på at gøre deres forhold så levende for læseren, at man ønsker, det ikke er sandt.

Ingen af de tre romaner kan siges at tilhøre de fantastiske genrer, men de handler ofte om personer, der dyrker dem. I Eleanor & Park er det tegneserier, der bringer det umage par sammen (historien foregår i 1986, og det første nummer af Alan Moore og Dave Gibbons Watchmen spiller en vigtig rolle), mens Fangirl er om en pige, som skriver fanfiktion i et Harry Potter-lignende univers. Romanen indeholder både eksempler på hendes skriverier og uddrag fra de “rigtige” bøger, og for at gøre det hele endnu mere meta har Rowell siden skrevet en fantasyroman (Carry On, som jeg ikke har læst), der udspiller sig i netop den verden. Så hun har i realiteten lavet fanfiktion over sig selv.

Den tredje og sidste bog, jeg nåede at læse af Rowell, var hendes debutroman Attachments, som sammenlignet med de to andre er en letvægter, omend en charmerende én af slagsen.

Joe Abercrombie: Half a King / Half the World / Half a War
En anden forfatter, der også noterede sig for et læsemæssigt hattrick hos mig i 2015, var Joe Abercrombie, hvis Shattered Sea-trilogi vist nok er skrevet til et yngre publikum, men er lige så blodige, brutale, kyniske og desillusionerede som hans øvrige bøger (dog tilsat lidt teenageromantik i bind to og tre). Jeg har anmeldt serien i Himmelskibet.
Læs anmeldelsen her

Felicia Day: You’re Never Weird on the Internet (Almost)
Årets rutsjebanetur blev Felicia Days selvbiografi, der langt hen ad vejen er en hylende morsom beskrivelse af, hvordan hun gik fra at være en lidet kendt skuespiller til at blive stjerne på internettet med egenproducerede webserier som The Guild. Men efter at have hulket sig af grin gennem trefjerdedel af bogen indfinder alvoren sig med eftertryk: Først går hun ned med stress, og derefter oplever hun de mindre behagelige sider af internettet, da hun bliver udsat for chikane af det spilmiljø, hun selv er udsprunget fra.

notdarkyetBerit Ellingsen: Not Dark Yet
Post-apokalyptiske romaner er det nye sort, som Station Eleven er et glimrende eksempel på. Norske Berit Ellingsen har derimod valgt at gå i den modsatte retning med det, der bedst kan beskrives som en “præ-apokalyptisk” nærfremtidsfortælling om klimaforandringer, dvs. verden er endnu ikke gået under, men alle er ved at indse, at det er for sent at undgå katastrofen. En både tanke- og urovækkende roman, som er fortalt lavmælt og med en resignerende tone, der blot får det hele til at føles så meget stærkere. Det var i øvrigt først bagefter, det gik op for mig, at Not Dark Yet er en slags fortsættelse til Ellingsens kortroman The Empty City (de deler persongalleri og stemning, men kan sagtens læses uafhængigt af hinanden).

Helen Oyeyemi: Boy, Snow, Bird
Et andet forfatterfund var engelske Helen Oyeyemi, som skriver eventyrinspirerede fortællinger, der godt nok lader til at foregå i vores verden, men samtidig har noget uvirkeligt over sig. Dette er hendes version af Snehvide, der fascinerer langt hen ad vejen med sit uventede fokus på race, hudfarve og klasse, men slutter med en chokafsløring, der ikke formår at overbevise helt.

Kate Atkinson: A God in Ruins
Det samme kan siges om denne roman, som bogstavelig talt er i familie med min favoritroman fra 2014, Atkinsons Life After Life. I A God in Ruins følger man Teddy, som er bror til hovedpersonen i Life After Life, og mit problem med slutningen er primært, at den minder for meget om slutningen på en anden kendt roman, der også finder sted under 2. verdenskrig. Ellers er der tale om et mesterstykke i struktur (Atkinson blander fortid, nutid og fremtid sammen i ét væk, men aldrig på en måde så det føles forvirrende), og så er den fyldt med blændende smukke passager som denne: “He had been reconciled to death during the war and then suddenly the war was over and there was a next day and a next day and a next day. Part of him never adjusted to having a future.” 

Michael Marshall Smith: Everything You Need (noveller)
Selv om han har skrevet flere gode romaner, er MMS en af de forfattere, som jeg foretrækker i kort form. Denne samling bekræfter sådan set bare, hvad jeg vidste i forvejen: Det er historier som disse, jeg vil skrive, når jeg bliver voksen.

Margaret Atwood: Stone Mattress (noveller)
Lige som med Rainbow Rowell er der intet fantastisk over Atwoods noveller, men flere af dem flirter med genrerne ved for eksempel at handle om forfattere, som skriver fantasy og horror, mens andre er små krimier. Fælles for dem er, at de sprudler af fortællelyst, og så formår Atwood den sjældne kunst at servere overraskelser på en måde, der virker naturlig for handlingen, men alligevel kommer fuldstændig bag på læseren.

Top 3 noveller
Det stigende antal bøger på min liste betød til gengæld, at jeg fik læst færre noveller på nettet i årets løb. Min klare favorit var Robert Reeds The Empress in Her Glory, hvor udenjordiske væsener i al stilhed overtager Jorden og udnævner en 58-årig kvindelig blogger og afdelingsleder i et forsikringsselskab til at lede kloden i deres sted. Nike Sulways The Karen Joy Fowler Book Club er heldigvis andet end sin morsomme titel (Karen Joy Fowler er forfatter til bestselleren The Jane Austen Book Club) og er højst sandsynligt den første og eneste novelle med talende flodheste som hovedpersoner, jeg kommer til at læse. Og når nu jeg alligevel har “outet” mig selv som læser af YA, kan jeg lige så godt tilføje Heather Morris’ Probably Definitely, som beskriver, hvad der sker, når en teenager møder sit musikidol … vel at mærke efter vedkommende er afgået ved døden.

Robert Reed: The Empress in Her Glory (Clarkesworld)
Nike Sulway: The Karen Joy Fowler Book Club (Lightspeed)
Heather Morris: Probably Definitely (Strange Horizons)